En ungkarl gik en aften over min moders ejendom, og da kom han til at følges et bitte gran op ad bakkerne med en jomfru, der havde en bitte hund med. Men så forsvandtes de. Han gjorde jo regning på, at de var oppe fra Frue kirke. Han fortalte mig det, den gang a tjente ved hans forældre. maren primdal, navtrup.
Sønden for Vesterbølle ved den vej over kjæret, der kaldes Bølle vase, er der en bro over Lilleåen, og den kaldes Bølle bro. Tæt sønden for broen gjør åen en krumning i øst, og der begynder et dige, som et stykke går langs med vejen. Her går ved nattetid en jomfru. Hun går al tid nord på. Der er ingen, der har set hende gå sønder, og når folk går sønder...
Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
En gammel mand fortæller, at når man om aftenen kommer om ved Mandsbj&rg midtvejs mellem Langer huse og kanalen, så kommer der to svin og følges med én. Han sagde også, at de havde været efter ham. Der skal én være begravet, det er ham, de kalder æ Knopmand. Han sad ved en kiste penge, og en mand kom ned og fandt ham og slog ham ihjel. OLE SNABE,...
Fra Hvilshøj gårds mark gik den gamle kongevej vesten om Bogen, ned ad Bækkens kro op vesten om Stågårdene tæt forbi Skaven, op ved Sønderhave, og gik så ad samme strækning som den nye kongevej til Galgebakkerne, derfra ned ad den gamle Vrejlev kro. Her tager den nye vej den igjen et bitte svip over den vestre side af Vrejlev mark, tæt osten forbi et...
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Pæledrivning. I tiden omkring midten af trediverne dreves sildefiskeriet med 22 fællesbundgarn øst for Nordby-landet. Når karlene om foråret skulde drive bundgarnspæle, hvilket skete med en stor fire mands håndrambuk, udførtes dette arbejde til en taktfast sang, for at de kunde følges ad. Et brudstykke af den såkaldte pælevise er: Og hvorfor skal vi...
Mens barnet bliver døbt (kristnet) lægger man et blad af en salmebog eller et andet Guds ord på brystet af det, så bliver det nemt til at lære (uden ad). Andre bruger at lægge en skilline' i papiret (vel for at det ikke skal blive fattigt). J. M.
Om den, der går ind til bens, siger man, at han går lykken til sig. (Tåspidserne mod hinanden). .lens Madsen.
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: Som herren er, så følger ham svende. Lars Nielsen, Vinkel.
Når kukmanden har lagt sine æg i andre fugles reder, bliver den til en høg og fortærer da en lille fugl, der stadig har fulgt med den og bragt den føde. M. Jepsen.
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst. Ane Jensdatter, Lyne.
På en Vej, der går imellem nogle Gårde på Egholm, går om Natten en lille Mand, der i levende Live skal have aflagt falsk Ed. Han kan vise sig lige med et ved Siden af den vejfarende, og flere har set ham. En Lærer der ovre kom til at følges med ham og troede siden bestemt, at det var en Gjenganger. [Ålborg Frue Lds., Kjær H.]? Jens Jensen, Lendum.
På Landevejen fra Bølling til Fuglsang skal ved Midnatstider gå en stor, sort Hund. Der er mange troværdige Mænd, der har set den, om det så er vor Sognefoged, og derfor tør mange Mennesker ikke færdes på det Stykke Vej om Natten. Den følger ikke Vejen ligefrem, men krydser den, så den snart sees på den ene Side og snart på den anden Side af Vejen....
Min Moder skulde en Morgen meget tidlig op, for hun skulde følges med nogle af hendes Brødre, de skulde til Blegind i Besøgelse, og de kjørte noget før Dag. Så kom de forbi en Ligskare, og Bæsterne vilde ikke gå, hvorfor de måtte kjøre til Side for den. Nogle af dem så' den, og de blev syge. De spurgte de andre, om de så' noget, men de sagde nej, og de...
Den Pige, der kom til at følges med mig, den Aften a hørte det ynkelige Klagemål på Vejen til Korning Kirke, hun kunde se noget mere end almindelig. Da vi havde gået lidt med hinanden under Armen, sagde hun: »Så' du, hvad vi mødte?«-»Nej, a gjorde ikke.« »Så' du ikke den Ligskare, vi mødte?« »Nej, det gjorde a sandelig ikke.« Hun kunde jo se den. Så...
Folk mødte én, der kom kjørende fra Vestborg med 6 Pommerkokke. Når de gik så af Vejen og ind på Agrene, hvor Leen havde gået, kunde de slippe. Den kjørende råbte: »Følg Båren og ikke Skåren,« for han vilde have dem over på Vejen. Hans Mand, Pilemark.
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
