Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
Ovre i Ogsholms Skov er der en stor Sten, som kaldes Jomfrustenen, og den skal have Navn af nogle Jomfruer, som gik der inde om Aftenen. De søgte gjærne unge Karle og vilde tage dem i Armen. En Karl, der gik gjennem Skoven om Aftenen, kunde da let træffe at få Følgeskab, men det var ikke heldigt for ham, for der blev sagt, at den Karl, som de Jomfruer...
Et par folk i Valsted ved Sebber kjørte en dag til Randers med tørrede og røgede sild. Konen var nu dygtig rap i munden og altid slagfærdig. Det træffer at være marked, og en skomager står der med sine sko og støvler. De følges nu ad forbi den butik og vil hen og se dem om på markedet. Da siger skomageren, der var noget opblæst: Kræsten, kom hen og giv...
I den tid de fiskede her nede ved Limfjorden, kom én af fiskerne sent om aftenen gående tværs over skolelodden, hvor der var en sti. Da så han én, der stod lidt osten for skolen, og da han mente, det også var en fisker, råbte han: "Du kunde bie, vi kunde følges ad." Siden han kom så hen til ham, så han, at det var den gamle afdøde lærer Vad, og han bad...
Ude på min Mark imellem Skjold og Brund er der en Høj, som kaldes Agerhøj. Den skulde Præsten fra As forbi, når han kjørte til Horsens, og så kunde det træffe, at Vognen standsede, og han kunde ikke komme forbi, inden han kom af den. Skjold S., Bjærge H.
da.etk.DSnr_06_0_00116
Der er også Spøgeri på Donneruplund. Der er Plantning på begge Sider af Vejen ned efter Give, og der skal gå en Dame fulgt af to sorte Hunde. En Aften kom der en Mand og fortalte, at de havde været efter ham. De kom nede ved en Kalvhave, og så blev de ved at følge ham, til han kom ud af den Plantning. Give S., Nørvang H. Kristen Mortensen Hauberg,...
da.etk.DSnr_05_0_00723
Neden for Dagbjcerg JDojs er der en mose, de kalder Høne-mose, og den har sit navn af en høne, som de har truffet der. De vilde have taget den, men så sk . . den hvert tag, og så slap den ind i bjærget. Man siger Den, der kan Hønemos' nøgl' find', den kan åld Dååbjærre Dojs's guld vind'. Men uoglen er endnu ikke funden.
Det var om Efterårstiden, og Køerne gik løse. En Aften, Høvren kom hjem til Sudergård i Dronninglund, manglede der en rødbroget Kalv. Det var mørkt, og Drengen var ikke lysten i at gå ud at lede, men der var jo ikke andet for. Så gik han og daskede ned forbi nogle Høje, de kaldte Galgehøjene, og derfra tvært over Heden ned til Tolstrup, for der havde han...
Degnen i Eskebjærg var ikke bedre end så mange andre, vi har hørt om, men delte vældige prygl ud i skolen. Så fandt man på at sværte sig og banke ham af om aftenen, når han var ude at spasere. En gang kort efter at han havde overstået en sådan overhaling, skulde han bort igjen og var da så heldig at træffe en gammel kone, han kunde følges med et langt...
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
Det er meget uheldigt først på året at se en død hugorm, den skal være levende. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
«Havde jeg vidst, at hvilen var så god, skulde hæssene have fulgt mig både.» Lærer Hansen.
Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
Pastor Heilmann i Åby ved Åbybro var gået ud i sognet for at se tilJ folk, og der kommer han til et sted, hvor han træffer konen hjemme. God dag, siger han. >-Ja; vi har sku ikke noget at give dig, siger hun, vi kjender nok, hvad sådanne karle vil, vi har ikke noget at give dig. De tager vel fejl, - siger,*, præsten, De véd nok ikke, hvem...
Undertiden har jeg syntes at kunne høre kirkeklokken ringe, og den ringede dog ikke alligevel, men så spørger vi snart lig. Det har truffet sig, jeg har sagt: Hys, ringede klokken ikke, og man har svart nej. Men hver gang det sådan er kommen mig for, har det også indtruffet, at der er bleven mældt lig, undertiden endog før aften. Lærer Nielsen,...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Da Hejnsvig hørte til Grindsted, vilde præsten en dag op til Hejnsvig at præke, og sa kom han ridende hen til to huse, der lá tæt sammen. Der træffer han en lille dreng. > Kan jeg ride der igjennem? siger han. Ja, det tænker a vel, han kan. for Skurkpølse løb da der igjennem i går. Det var en af de stude, ban skulde passe. Lavst Jensen, Udtoft.
En Jyde og en Fynbo rejste sammen ude på Heden.. Så siger den sidste: Jylland er jo ene hede, Pyen derimod er en have. Ja, det vil a tro, sagde Jyden, for alle de Fynboer, a har truffet, det er kålhoveder.
I Dolebakkerne tæt nordøst for Kjøng har der stået en Træfning mellem Danskere og Svenskere. Kjøng Højskole. Kjong S., Båg H.
I en gård i Lamdrup, Gudme herred, har der været spøgeri. Det har just ikke været slemt, men man har dog for eksempel set en skikkelse af en mand gå op over gården og ind i forstuen, og så blive borte der. Man véd ikke noget nærmere om, hvad det er. Somme tider kunde det træffe, at folkene ikke kunde kjøre ud af gården, da hestene ikke vilde af stedet,...
