Når man rider på et øg, der er med føl, skal man huske at sætte sig af ved højre side. ellers får øget en besværlig fødsel. Mors.
På en Mark ved Sarup er der en ganske lille Tørvemose, og her skal efter Sagnet ved Aftenstid løbe et hovedløst Føl omkring. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, Als, 1904. Lysabild S., Sønderborg A.
da.etk.DSnr_05_0_00130
Jens Kammerråd fra Hobro, der kjørte extrapost, bedede i Purhus kro. Da han kom ud for at se til hans heste, kom der et føl i møde med ham, og han tog om halsen af det, men var snart inde på, at det var spøgeri, og vilde aldrig tiere gå derud i mørke. peder kjeldsen, ørrild mark.
Da Glostrup kirke var bygget, følte Klintekongen i Stævns sig besværet derover. Han slyngede en stor sten efter den; men den faldt ned forinden og ligger nu lige i strandkanten og kaldes Albår-stenen. v. bennike.
Der gik en hel fra et hus til et andet, og det var forløber for pesten. Det var et føl på tre ben. Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne: Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted. Kristen Ebbesen, Egtved.
Sonder-Lem vig skal gå så hojt, at den skal gå ind ad Håsum kirkedbr (kirken ligger hojt). Der skal fodes et hvidt føl med rode ben, og så langt der går rodt op på benene, så hojt skal det komme til at vade i blod. Salling. P. Kr. Madsen.
Man må ikke rykke halehår af et øg, som er med føl, ti sa vil foliet komme til at tygge tøjr. P. K. M.
Min fader har den mening, at når et øg, der er med føl, kommer for en ligvogn, sa vil foliet do, inden det er ti dage gammelt. Søren Iversen, Prastl.ro.
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Per Overlade havde også tro til, at Torskudskrædtleren kunde hekse. Han kom en dag gående skrås over Per Overlades mark, og der kommer han til én af køerne og står og føler på den for at mærke, hvordan den var i stand. Så troede P. O. straks, at nu var den forhekset. Han lob jo der op så hurtigt, han kunde, og strøg tilbage igjen tre gange på koen og...
De går en dag og river nede i engen. Så kommer Allenip præst ud og ser til dem, og han holder snak med dem. T det samme kommer der én ridende ud fra Allerup. »Det er grov, som ban da rider stærkt«, siger præsten, »han kunde have godt af at komme af og gå en lidt.« I det samme så bliver hesten lam, og karlen står af og ser til benet og føler på det. Men...
Den såkaldte Hals Præst hed Milcael Møller og var fra Nørre-Bindslev. Han var så klog, at han kunde se ind i et og, der var med føl, enten det var et mårføl eller et hesteføl, og hvad lød det havde. Han sagde det således hos Peder Brogård i Jetsmark, og det passede godt nok, da tiden kom. Han kom ind ad Alstrup våbenhus en søndag, og da sad der to piger...
To karle gik en aften fra Kværndrup til Årslev. Da de nåede Ringe mark, stod en skikkelse lig et menneske på en bro og så ned i vandet. Karlene hilsede, men han svarede ikke. Da sagde den ene: "Svarer du mig ikke?" Dermed slog han ham med sin stok og gik hen og følte på ham, men han var ganske kold og stiv. Da blev karlen meget forfærdet og syg og måtte...
Der var en kone, der hed Ma Lundgårds, hun havde et føl, der lob hen en gang. Så ønskede hun sig til en fugl for at komme ud og lede om hendes fol. Nu flyver hun og siger: «Fyll fyll fvll, fylle, kom hjem!> Det er almindeligt her på egnen at kalde uglen Ma Lundgårds. J. K. Jensen, Borup.
Pastor Neergård i Ugilt sagde en dag til en konfirmant: Når man tog indvoldene af et lille føl og indvoldene af dig og lagde ved siden af hverandre, så kunde jeg sku ikke kjende, hvilket der var hvilket. Frøken Svendsen, Sindal.
Der er lykke ved at se om foråret: en flywend' vib' å eu ståend stork, en skjennend karre å en drywend' plov å en hvid ålam i æ fooste (i fårestien). H. Th. M.
Her i Binderup kirke skulde de op med deres juleoffer. Så var der en gammel mand med, han havde vanter på, og fingrene var kolde. Da han nu kommer til alteret, skal han til at føle i lommen, men han kan ikke få fat på offeret. Endelig klapper præsten på ham og siger: Lad det nu være godt. A kan katten i mig heller ikke finde det. Lærer Christensen,...
En præst blev en gang hentet til en gammel mand, der lå for døden, og da han havde taget plads ved sengen, spurgte han den syge: Er der nu ikke en eller anden hemmelig brøde, der tynger din samvittighed, og som du kunde føle trang til at fortælle mig? Den gamle tænkte sig om og svarede: Jo, jeg mindes, at jeg to gange har givet omgange smásuapse imod...
"We do wææ så go^-e å kom hæn te wås o tiisde å fo en bi ust å brø å så føle mæj te kjærk å hjæw ijæn å fo en skiifuld te di ojen, å så bløww dær så lænng, du SJæJ løjjster. Jakob Lykkesgård, Tørring.
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
