Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Der var en, der gik og tiggede oppe i Salling, og de kaldte hende ellers Løjenfædder-Maren, hun så så ussel ud i Klæder, og hun må have set særlig dårlig ud om Fødderne, men det var just ikke af Armod, for hun havde alligevel samlet sig nogle Penge. Så kom Døden over hende, ligesom den kommer over os hver en, og hendes Gj emmer blev så efterset, for de...
An' Dynbo det var sådan en sølle fattig Kone, og hun havde en bitte Dreng, der fulgtes med hende, a troer sikkert og vis, hun var bleven besovet med ham. De gik nu sådan og tiggede, og så træffer det sådan i Sommerstid, hun kom et Sted til, ilav Folk lå og sov Middagssøvn. Hun spurgte, om hun måtte ligge i Laden, lav de sov, og det fik hun jo Lov til....
Der er en Holm ude i Engen lige øst for Blære, der skal de Søfarende i gamle Dage have haft Losseplads. Det er nu ikke så moradsigt vest for som øst efter Holmen, ellers er den helt omgivet af Morads. Der var en stor Sø, der kaldtes Lovnen, mest nord for Holmen, og der har været stort Fiskeri af Skaller og Aborrer, Gjedder og Ål og Brasen. De gik op fra...
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
Der lå en forfærdelig Dynge Sten på Povlholm Ejendom; mange af dem var ikke til at vælte. De lå ude i Heden i Esdal på nørre Side af Sanddalsbæk. Dem havde Kjæmperne i Års kylt efter Blære Kirke for at slå den ned, men de kunde ikke nå så langt. Nu er de Sten klovne og brugt til at bygge en Mølle af. Stenene kaldtes Brødenstenene (?). Lars Peter Jensen,...
Der var to Kjæmper, der byggede Års og Blære Kirker, den ene boede i Års og den anden i Blære. Men så kom de op at slås om de to Gårde i Svendstrup. Vores Kjæmpe vilde, at de skulde høre til Blære, og Kjæmpen i Års vilde, at de skulde høre til Års Sogn. Da han var den stærkeste og kunde stå sig, kom de to Gårde til at høre til Års, endskjøndt de ligger...
Vorherre og Sant-Peder kom en Aften og vilde til et Sted, hvor et Barn nylig var født. Så viser Folkene Barnet hen at lukke Døren op. Nu satte Vorherre to Fingre ind i Lænden på Barnet, og siden den Tid kan de små Børn ikke gå, inden de Huller er groede ud. Mariane Troelsdatter, Blære.
På Niels Bådes Mark var en Høj, og den blev udgravet. Manden, som før var fattig, blev nu rig og havde mange Penge, så Folk troede jo, han havde fået dem der. Men det blev aldrig opdaget, om det var sådan. Han havde en Datter, der blev helt tosset og sprang der ude i Kjæret og Engene, blot i Særk og et Skjørt, og baskede sig i Skidtet i Grøfterne. Så...
Der var en Mand i Vile, han blev syg og lå i 7 År. Det var tæt i Nabolaget ved mine Forældre, han boede. Der var ingen, der skulde gå til om Dagen og sige, der var Liv i ham. Så søgte de jo meget for ham både på den ene Måde og på den anden Måde, som en kan jo nok tænke. Så var der en anden der i Nærheden i det samme Sogn, han havde været henne til...
da.etk.DSnr_01_0_00420
Når de bagte i Norup i Vile Sogn, så kom Bjærgkonen med hendes Kage og skulde have den baget. Den skulde alligevel ikke ind i Ovnen, men den skulde isnes. De så hende stå der et Øjeblik og varme den. Der var en lille Bakke et bitte Krumme norden for Gården, og der var hun fra. De Bjærgfolk kunde ikke være her for Dingdang' og Kirkesang', og derfor rejste...
En nabokone kom til lærer Nielsens kone i Blære og forlangte kirkenoglen. Huu udleverede den også. Så gik der to koner op og klippede et hjørne af alterdugen. Vedkommende kone mente, huu var forgjort, og det hjørne skulde så syes på hendes linned. Imidlertid blev kone og mand forskrækkede over, hvad de havde gjoit, kom tilbage med hjømet og tilbød...
Der var også én, der hed Frederik-Maren, han boede lige norden for skolen og gik omkring og doktorerede på både folk og kreaturer med heksekunster. Han brugte strygning og gravede græstorv med buller i, og så skulde kreaturerne trækkes avet om de huller. Lars Peter Jensen, Blære.
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
Der var en mand, der havde givet sig til at være frimurer. Da han kom hjem og fortalte hans kone, hvad han havde gjort, blev hun så elendig og rejste hen og vilde have ham taget ud af det igjen. Så siger de, om hun kunde tørre hans navn ud, og de flyede hende en tavle, som hans navn stod på. Hun prøvede da også på at tørre det ud og fik held af det. Men...
Der er en Høj vesten for Rævdal i Gjærum Sogn, og den var der Bjærgfolk i. Folkene på Gården fødte dem, de kom uden videre og tog, hvad de skulde bruge. Så kom en Kone fra Højen og sagde til Gårdkonen, te nu kunde de ikke være der længere, for de kunde nu ikke få Føden, da alle Folk skrev Kors i deres Korn. Dether har min Bedstemoder fortalt mig. Inger...
da.etk.DSnr_01_0_00175
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Det første lam, der fødes blandt fårehjorden, må helst være et hvidt; er det et sort, bliver der stor sorg for ejeren, inden året går om, er det spraglet, bliver sorgen ikke så stor. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Den førstefødte dreng, der ligner sin moder, og den førstefødte datter, der ligner sin fader, har lykken med sig. P. K. M.
