Hvem der tager i tjeneste om eftermiddagen, bliver der ikke ret længe. Mort. E.
da.etk.JAT_01_0_01552
Når du borer kukmanden forste gang fastende, så skider han dig på tungen. Mort. E.
Når man vil fange brokken, skal man have æggeskaller i støvlerne. Mort. E.
Graverses dag horer aftensædet op
da.etk.JAT_01_0_00679
Vi sidder ikke oppe længer end til Peders dag. Aftensædet. Mort. E.
da.etk.JAT_01_0_00654
Når skarnbasserne sværmer stærkt i mørkningen, giver det snart regn.
Når solen bladrer for stærkt om morgenen, får vi gjærne regnvejr inden aften.
da.etk.JAT_01_0_00399
Yi får godt vejr i morgen, solen stråler op. M. E.
da.etk.JAT_01_0_00338
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
Der var en degn, som vilde lære sine børn hoflighed. Hver gang han nos. skulde de lægge deres hænder sammen på deres bryst og sige: Gud velsigne vor nådige og vise skolelærer. Så havde han en dag lovet at gå med dem ud i skoven, og der blev de tørstige. Endelig fandt de en gammel brønd med lidt vand i. men de havde ikke noget at trække det op med. Så...
En gammel skipper ovre på Fanø lå for døden. Da lod han præsten kalde til sig, og denne spurgte ham, om han havde noget på sin samvittighed, som han skulde have åbenbaret, inden han døde. Nej, sagde skipperen, jeg har en god samvittighed, ti vel har jeg en gang slået en skibbruden mand ihjel og taget en del af hans gods, men siden har jeg reddet to...
En gammel kone fra Ringsted-egnen, som blev kaldt Snørre-Boel (Bodil) gik meget omkring hos bønderne og fik noget at spise. Når hun havde fået det, sagde hun: Tak for mål og tak for mætte, hvad jeg fik, det fik jeg med rette, havde jeg mere fået, var der mere i mig gået, men da jeg ej mere fik, der ej heller mere i mig gik. Da hun døde, var man bange...
I Skarnager, Næsborg sogn, enedes en gårdmand og hans kone om at skaffe sig af med den gamle kone, som de havde forpligtet sig til at svare aftægt. De gav hende gift, og hun blev begravet, skjøndr det nok ikke var så fri for, at folk mumlede noget om, at det pludselige dødsfald ikke hængte så rigtig sammen. Da gik der en aften to mænd forbi kirkegården...
På Nørhol m var der en herremand ved navn Teilmann. Han var en nar efter kvindfolk og et skarn mod bønderne. Gift var han ikke, men han hjalp sig med andre folks koner og døtre. På én og samme tid kunde nogle se ham ude i hovmarken, og andre hjemme i gården. Da han døde, var de bange, han skulde gá igjen, derfor vendte de ham i kisten med ansigtet vendt...
I Slagelse-Egnen var en gammel Kone, der kunde læse over Ringorme. Der skulde læses 9 Onsdage i Træk, og den forste blev der læst sådan: 9 går til 8, 8 går til 7, 7 går til 6 o. s. v. Den næste Onsdag læses der 8 går til 7 o. s. v., og sådan bliver hun ved at trække 1 fra for hver Onsdag, indtil der ikke er flere. Slagelse H. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Der var en gammel Kone i Vesterby i Darum, der hed Sidsel Lustrup, hun kunde gjøre sig om til en Hare, det var da Folks Mening, og de sagde, at hun kun kunde skydes med en Sølvknap. Darum S., Gjørding H. Pens. Lærer Petersen, Kolding.
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
Moder tjente en Gang hos en Gårdmand, der tillige var Smed. I Ian vilde en Dag have, at hun skulde kjore Hestene ud i Marken, men når hun så kom på Vognen, sagde han, at hun endelig ikke måtte kjore for stærkt. Men det første hun kom på Vognen, så tog Hestene til at løbe, så hun næsten ikke kunde blive siddende der. Så snart de kom til deres...
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
