Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
Man må aldrig spise, mens man syer på et stykke kroplinned, for så vil den, der kommer til at gå med dette stykke (så længe han har det på), have en fornemmelse, som om han var besat af utøj. Chr. Weiss.
Af al slags sulemad så nær som spegesild, skal fader i huset have halen, men af den skal moder have halen, det ansees jo altid for det fedeste stykke. 199 og 200. Chr. W.i*s.
Når man bar speget en sild, skjæres mange steder en lang strimmel af bugen bort, den kaldes kræmmeren og spises i almindelighed ikke. Efter min mormoder, der er født i Kjøbenhavn og havde levet der over 60 ar.
da.etk.JAT_03_0_00199
Man får snart smør, når det begynder at råbe: Kjesten, nede i kjærnen. Chr. Weiss, J. M.
Når man taber et stykko mad på gulvet, og det så falder med deu smurte side opad, får man en ren kone og omvendt. Chi\ Weiss.
Der blev uheld med bagningen, nål brændet i ovnen begyndte at blæse og fløjte, hvad så tit skete. Chr. Weiss.
I Soderup (Merløse herred) kirkes ydermur er indsat en firkantet sandsten med følgende indskrift: mendiske betenck altid at bede gud om then hellig ån, syndernes forladelse en god tolmodighed oc en salig auf ganng vid Jesum Christum vor herre! CLAUS BOETII PASTOR HUI LOCI OBIIT ANNO MDLXX. Ved afdøde provst P. W. Beckers omhu er denne indskrift bleven...
I Holbæk (kjøbstaden) er et gammelt hus, som er bygget på gammel hollandsk vis med hovedindgang i gavlen. I gavlbjælken over indgangen er indskåret med store bogstaver: HVAD GED OCH LYCKEN MIG VIL TILFØYE DER MED SAA LADER JEG MIG GIERNE NOVE ANNO 1660.
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
I 1887 var det tovejr den 16. februar, og da slog en flok stære sig ned på vor mødding. Så blev det igjen stræng vinter, og de forsvandt. En 14 dage efter blev vor gamle stærkasse slået i stykker, og der lå to stære i, tilsyneladende dode. Tomrerne stod længe med dem i hånden, men med ét tog de flugten. De må da have ligget i en slag^ dvale. Chr. Weiss.
Man må ikke spise spurveæg, sa kommer man til at llyvc. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_01524
For at svalenngerne ikke skal falde ud af reden, tøjrer forældrene dem ved hjælp af de mange hestehår og andre trævler, hvormed den udfodrer sin rede. Chr. Weiss.
Så snart ravnen har fået sine unger ud af æggene, forlader den reden, der straks overdrages med spindelvæv, og af de smådyr, som fanges heri, må ungerne leve. Chr. Weis3.
Når man giver en tyrkalv mælk, og man ridser sig i bngeren, så der kommer blod, og lader kalven suge det i sig, vil den blive uvorn. Chr. Weiss.
Når en høne galer, skal man hugge hovedet af den. ti da er den godt fed. Chr. Weiss.
Den binde, der undertiden gror for øjnene af husdyrene, kaldes her hjærnvold. Chr. Weiss.
