I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Augustinus, der var mand på Håstrup, var så flot, at han kunde tage tidalersedler og tænde hans pibe red, og han kjørte altid med flre, imens han var ved de store gårde. Men til sidst gik lian helt ud af det og blev så fattig, at han gik på Nørre-Snede sogn. Konen kaldte de Sidsel Stinus, a kan lige huske hende. Efter at han var kommen fra Håstrup, havde...
For en halvfjærdsindstyve år siden var der en grumme klog mand i Dollerup ved Horsens, der hed Jens Pæjesen. Han havde en bog, hvori han kunde se eller læse sig næsten til alle ting. Han kunde se, når der kom fremmede, og han kunde også kurere syge folk, selv når dokteren ikke kunde, dette var der såmange, der vidste dengang. Min meddeler fortalte: Der...
I Kanten af Voldmosen i det nordligste Hjørne af Svinninge ligger et Voldsted, der til den ene Side har tredobbelte Grave og Volde, til den anden, nemlig norden for har Åen, og til den tredje dobbelte Grave og Volde og endelig til den fjerde har selve Mosen, der engang har været en Sø. Stedet kaldes i daglig Tale Skandsen og ligger i Skjellet mellem...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
Hos en familje i Vesteregnen må der altid i et vist værelse hensættes en skål med frisk blod. Man slagter derfor snart en due, snart en and eller kylling, på hvilke der altid findes forråd. Troen er, at der engang er indgået en pagt med den Onde af en ejer af gården, og den må bestandig overboldes, for at man kan være fri for hans besøg og have nattero....
Da Slanter-Lavst gik ude i Århus og var student, gik han op til biskoppen en aften, te sådan og sådan var det, der var tre præster i lag med Fanden der ude ved Studsgård skov, og han skulde se efter at komme ud og redde dem. "Ja, Vorherre skal redde dem, jeg kan ikke." - "Da er det ikke des kjønnere gjort." - "Kan han da, Lars, så vil jeg levere ham...
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
Ost for Li ude, ned mod Lindbjærg skov, men på denne side af Linde mollebæk og kjæret, ligger Lindegarde. Det er to gårde, der før har ligget tæt ved hinanden, men for nogle år siden blev den vestlige flyttet nærmere til byen, så nu ligger kun den ene på den gamle plads. Der er eller har været ellekjælliuger i Lindegårde ; der er et næsten sløjfet bakke...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
På Slottet Philipsborg (Bråborg?) mellem Ullerup og Snogbæk, boede engang en Herremand, som havde to Sønner. Da han døde, blev den ældste af Brødrene boende på Philipsborg, medens den yngste drog bort. Han forelskede sig i en ung Pige og tog hende med sig hjem til sin Broder på Philipsborg. Denne tog godt imod dem. Den yngste drog imidlertid atter bort,...
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene...
På øen i Filsø boede der engang en jomfru, som hed Vibeke. Hun havde aflagt det løfte, at hun aldrig vilde gifte sig, medmindre der kom en frier, som kom på et skib, der kunde sejle både på land og i vand. Omsider indfandt der sig en sådan på et skib, og det var jo den Gamle (o: Fanden). Han sejlede af sted med hende over Filsø og over Kjærup og...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Om en vis pastor Schlegel på Lolland fortæller man, at han kunde gjøre en del hemmelige kunster. Han beskrives som en gammel pussak, der i selskaber gjærne gik og stampede omkring for sig selv, og var ved sådanne lejligheder ofte gjenstand for sine kollegers vittigheder og indfald. Således fortælles der, var han engang sammen med sine nabopræster til...
Oppe i den vestlige udkant af Nordskoven i Horns herred har der for v
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...
