479 datasets found
Danish Keywords: ende Place of Narration: Hassing T y
Har lammene krampe, binder man en krimpeknude og binder om lammets forbov. Der slåes en knude midt på to stykker garn, så der kommer fire ender til at hænge ud. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01748
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Valdemar Lykke til Grinderslev kloster red alt hvad han kunde ud over heden, og lige så rask kastede en lille sort mand grøft bag efter ham. Man måtte derfor kalde præsten af prækestolen, og så var Lykke standset. Han tog hesten i tøjlen, så den gjorde en bue til siden, og sådan endte også den grøft, der fra Rælings søndre ende gjorde skjel imellem...
Børn, der har engelsk syge, skal tre gange puttes gjennem en kløvet og ved enderne sammenbunden pilekvist, derefter føres op på kirkegården og puttes tre gange gjennem en grøntørv. Junget. E. T. K.
Lige osten for Hans Jørgensens gård i Bredsten på en dalskråning grov manden en gang mergel, og der kom de til en stensætning eller et ror, sat op af sten, og det var sodet. De fulgte det et langt stykke; men blev ikke ved længere, for de mente, det gik helt over dalen op ad den anden, hvor der er et skovhoved, og der har man ment, roret udmundede, og at...
På Krajbj&rg mark i Hornslet sogn har ligget en kirke, hvoraf der endnu er svære levninger tilbage, og man kan tydelig se, at koret har endt med en rund apsis. Der fortælles, at en præst og en herremand var blevne uenige, og den sidste slog den første ihjel foran alteret. For den udåds skyld blev det bestemt, at kirken skulde rives ned. lærer...
På Agerskov kirkegård lidt nord for kirketårnet ligger der en sten (eller lå i det mindste 1865—66) med enderne i syd og nord, på hvis nederste ende, der vendte mod syd, var afbildet en saks og en pren. Skriften var allerede den gang udslættet, men gamle folk sagde, at der blandt andet havde stået: Med min saks og med min pren har jeg forhvervet mig...
Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.
Ved Udenøsbækken, der skiller mellem Vosnæsgàrds og Æ'rt/ro-godses ejendomme, bar det en mærkelig handel. Ved den ene side af den er der hoppentajer, og ved den anden er der frøer. I den søndre side af Kålå er der tåser, og i den nordre hoppentajer. Altså er der ikke hoppentajer længere, end hvor Kalvø ejendom ender ad Mols-siden. De folk, der har...
da.etk.JAT_06_0_01249
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: “Du skal ikke tage hatten af for mig”. Den anden svarede: “Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet”. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
da.etk.JAT_06_0_00676
Grarup kirke. Tårnet står her ved den østre ende. Det var i året 1819 i juni måned, at mange skolebørn var ved klokken en aften, da der skulde ringes. Da ringningen var endt, råbte børnene: “Den, der kommer sidst ned, skal Djævelen tage”. Da var der blandt drengene én ved navn Niels, som var lidt troskyldig, og han troede, hvad do andre sagde. For ikke...
da.etk.JAT_06_0_00315
Når hornene skal blive rige, må de bave en sølvskilling på sig deres dåbsdag til kirken. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00837
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
da.etk.JAT_03_0_00339
Det er vel 50 år siden, Peder Madsen i Roslev dode. Da han blev gammel, havde han ondt ved at gå over gården, for benene blev ringe på ham. Men når han kunde få hans ryg til stød ved balken ude i loen, så kunde han hukke sig så meget forover, at han kunde få i begge ender af sækken, og så kunde han lofte en tonde rug så højt op, at de andre kunde gå...
da.etk.JAT_02_0_00168
Byremse fra Birk v. Herning. A goer mi saen dæ neje, sa Wolle Skræje. De mo do mussel &t, s.t Kræn Fret, De æ bæst a folie væjen, så Niels Dæjn. Nej. Fanden rii mæ ær er ef, så Kræn M . . Da trower a sku de, så Anders K . . Ja pænnedo ær e så, så Pe P . . Dæ ka væær en nottebene om de, sa Anders U.. A, I er pennedø no æseler bwæjæn, sæ gi. Pe...
da.etk.JAT_01_0_01531
Som det blæser Mikkels dag, således bliver kornpriserne det år. Stille vejr om morgenen og tiltagende blæst, der ender med storm, tyder på, at korner bliver billigt om efteråret, men jævnt tiltagende i pris, så der bliver bøje priser o sommeren. Chr. 11. Møller, Kristian Andersen.
da.etk.JAT_01_0_00794
Davwen æ lanng, à træskowen tranng. mældmadderen smo à endt udden let àpo. tille àp à silde i sæng, Fanden sku tien hos Pe Hiwwlmand som dræng. Lærer Madsen, Kolby.
da.etk.JAT_01_0_00045
Et sted kom Tage Midler på visitats. Efter at denne var endt, gik han og præsten og spaserede ude i haven. Med et udbryder bispen: „Gudbevares, sikke støvler De har på". Det var nemlig fedtstøvler, og de var blevne hvide af støv. Præsten fortsatte samtalen og lod som ingen ting. Kort efter siger bispen atter: „Men Gudbevares, sikke støvler De har". Da...
Hr. Steffen Olesen i Swids prækede således: “Herren kaldte på mig og sagde: Kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Se så kaldte han anden gang på mig og sagde: Stafen Olesen, kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Så tredje gang siger han: Stafen Olesens Ole, kom frem med dine får! Så måtte jeg til at svare: Nådige herre! jeg har ingen får, det...
da.etk.JAH_06_0_00724