Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Imellem Hillerup og Farup ligger nogle indgrøftede jordlodder, som kaldes Stokbro-fenner, der alle grændser til en bred grøft, som danner skjellet mellem byerne. Over denne grøft ligger en planke til gangbro, ti kirkestien går tværs over disse fenner, for således bliver vejen kortere. For en menneskealder siden mente folk på egnen, at det var farligt at...
Der boede en gang en mand ude ved Stævns klint, som bed Stævn. Han havde faet landet i len af kongen for at skulle holde udkig mod de vendiske sørøvere. Han var meget tapper og havde tit på det bedste børstet Tyskerne. Men han var en vild hedning og havde sine tolv afguder udhugget i kridt stående langs med strandkanten. Hans bly og sagtmodige hustru var...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
IVinten skov er der et gammelt voidsted, som endnu er omgiven af grave, der rigtignok for største delen er tilgroede; ved den nordre side er der dog gjærne vand i graven selv midt om sommeren. Dette voldsted består af to høje; den ene er helt rund, og omtr. seks alen øst for denne ligger den anden høj, hvis form er et nøjagtigt kvadrat, hvis side er lig...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
I Sønderjylland i Nørre-Hostrup sogn findes en kirke, der siges at være bygget af trolden. En bygmester, som havde påtaget sig at bygge Nørre-Hostrup sogns beboere en kirke, der skulde ligge lidt ost for byen på heden, gik om aftningen ærgerlig hjem, da det nu gik op for ham, at han ikke kunde opføre kirken til den af ham forhen antagne pris. Som han gik...
Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om,...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
