Nede osten for Mølyård ereneng, de kalder Trætte-engen. En herrerånd på Høgholt havde flyttet skjellet, og så kom ejerne i Høgholt og Laden i trætte om, til hvilken af gårdene den eng skulde høre. Endelig endtes det med, at den kom til at høre til Laden, og den gård har da engstykket. Der gik en der nede og råbte: »Her er reb og ret skjel I» Det havde...
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
En gang de slog lyng oppe i Debel bakker på Fur, da klingrede det ved lyngjærnet, og så fandt de en spand, der var et barn sat i; det var bøvlen af spanden, der klingrede, da de slog imod den. Der havde den stået i mange år, men de kunde kjende den og se, hvor den var fra. Konen hun havde nu flere børn, men det blev godt nok kjendt på hende, for hun blev...
Der gik det Sagn, at der Kl. 9 hver Lille-Juleaften skulde kjøre en Vogn ind på Rosenvold og op foran Hovedbygningen. Den Danske Sagn. V. 1 nulevende Ejers Frue sad en sådan Aften og ventede på sin Mand, der var ude, og da Kl. blev 9, hørte hun Vognen komme. Hun løb da ud, og Tjeneren og Staldkarlen kom også hver fra sin Side, men der var ingen Ting, og...
Det var vistnok Grev Erhard Vedel Friis'es Broder fra Vedelslund, der kaldtes den gale Greve. Han var ugift og meget vidtløftig. Der var alle Tider noget i Vejen med Friisenborgs Ejere fra 1700 til 1800.
Palsgård Storehus var i sin Tid 7 Alen højere, end det nu er. De sejlede endog efter det ude på Havet, og Ejerne vilde ikke tage de 7 Alen af. Så var der en Kjæmpe på Hjarnø, der smed en stor Sten efter det i hans Hosebånd. Den ramte dog ikke og ligger nu inde i Skoven. Ane Johansen, Overby Mark. As S., Bjærge H.
På Bavnehøj-møllen ved Grenå forsvandt karlen pludselig. Folk mente, at nogen havde slået ham ihjel og brændt ham op i bagerovnen. Siden spøgte det der, og kort efter solgte ejeren møllen. Den ny ejers broder var der i besøg og skulde ligge der om natten. Han vågnede ved at se to mennesker slås ved siden af sengen. Alle døre og vinduer var sprungne op,...
Der var trætte imellem ejerne af Nørlund og Torstedlund om skjellet i ude i skoven. På Nørluud boede fru Ellen, og junker Jørgen på Torstedlund. Efter dores død gik de og råbte der inde hver især. Hans stemme var så hul, og den sagde : »Her er reb og ret skjel,« og hendes var så høj og skingrende og sagde lige sådan : » Her er reb og ret skjel!« Jens...
Skovsbo kors må holdes godt vedlige. En af de forrige ejere havde optaget det og lagt det ind i et torvehus, men det flyttede sig hver nat et hanefjed, så det til sidst kom til at ligge uden for torvehuset. Så sagde alle folkene op, og ejeren måtte sætte korset op igjen. ,. P.-M.
Der lå en sten i en vandpyt nede på Kokborg mark tæt ved, hvor nu æ Raskhus ligger, der sagde den gamle Peder Kokborg til mig, mens a var dreng: "Dersom du kan få den sten vendt, så skal du sé, der skal stå Wolle Knap på undersiden af den. Det er en gammel ejers navn på møllen. En senere ejer, Steffen Sørensen, lod stenen kløve, og da så a godt nok, der...
Der har været en fortælling om en port på Roddinggård, ja, porten er der endnu. Den måtte aldrig blive lukket op, for hver gang det skete, indtraf der en stor ulykke på gården. Der var tre ejere, hvis hustruer døde i barselseng lige efter hverandre, for det den kom op. Kjobenhoved.
Gjennem en gårds mark i Ørritslev by, Nordfyen, går der en grøft, hvor der for flere år tilbage var så mange æver, så det var forskrækkeligt. Når køer og heste blev tøjret ved den om natten, blev de æveblæst, især hestene ; det kunde sees på, at de om morgenen var så ophovnede i hovederne. Ejerne brugte da at gnide dem med honning, og det hjalp al tid....
Rugård ejedes en gang af en overkrigskommissær Ingerslev og siden af hans svigersøn kammerråd Skot. I dennes tid var der en kone i Hyllested, der hed Ane og var noget tunghor, hun kom en dag op i skolen til et mode, hvor kammerråden var til stede, og bad om at få et læs top i lunden. Han havde travlt og svarede straks: Nej, ikke denne gang. Hun...
En af Vindum-Overgårds ejere blev dømt til at skulle kysse den sorte jomfru i Kjøbenhavn. Han havde fornærmet kongen ved at sige, at han kunde betale, og kongen kunde ikke. Sæ kom der skrivelse til ham om det. men han dode i det samme og blev begravet. Folk sagde rigtig nok, at der blev en stud slået ihjel, der kunde passe med vægten, og den blev lagt i...
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
1759 blev kolonierne her anlagte. Hederne blev taget fra ejerne uden videre, og de fik ikke nogen erstatning. Firhusene o. s. v. har bort her til Engesvang. Da kommissionen var her, vilde beboerne ikke unde dem husly, da de var forbitrede på dem. Det skal de rigtig nok komme til at bøde for, sagde kommissions-medlemmerne, og så satte de skjellene tæt...
En Karl arbejdede ved et Teglværk i Kibæk, hvis Ejer var Frimurer. En Nat, han sad ved Ovnen, så han en Karet, forspændt med fire sorte Heste, kjøre lydløst op foran Ejerens Dør, og en Mand steg ud, hvorefter Kareten lige så lydløst forsvandt igjen. Assing S., Hammerum H. Opt. af Mikkel Sørensen.
I Købelev Skov fandtes i Begyndelsen af forrige Århundrede en Plads, hvor der hvert År blev henlagt et Læs Hegning, og det blev lagt skiftevis af Ejerne af de forskjellige Skovparter. Det skulde bevirke, at en Forbryder, som en Præst fra Købelev havde nedmanet, ikke skulde gå igjen. Lærer Mortensen. Brandstnip. Købelev S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_05_0_00522
Der var to Jynovne ved Vejen til Horsens, den ene lå til sydfor Landevejen, og den anden lå nordenfor. Ved den søndre skal være funden en Skat. Den daværende Ejers Sønner fandt noget ved at rydde en Sten op. Men det er ikke blevet bekjendt, hvad det var, for Sønnerne jog Karlen hjem; og så blev de selv ved at grave. Det var en almindelig Mening, at de...
