En gang Søren Tind gik fra Torup og til Hollerup, da kom der noget imod ham, der lød så stærkt, og han vidste ikke andet i førstningen, end at det var noget, der kom kjørende. Så vilde han bie efter det. Men da det kom nærmere, trådte det formelig i stenene, så de skråsede, og det var så langt og så smalt, og det gik op efter, hvor Torup kirke har...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
Findes også en skov, kaldes Hessebjærge skov, hvilken en adelsmand ved navn Hr. Temme havde ejet. Han havde en hyrde ved navn Niels, han lå i bnleri med hr. Temmes frue, som hed Mette, og avlede mange børn i horeri med hende, og der han en gang sad og legte på sit horn om samme ulejlighed på sangvis, holdt herremanden uforvarendes og hørte derpå, hvorfor...
En skomagerdatter i Store-Andst gik her ud til Kolding og solgte jordbær og stikkelsbær på slottet, og der blev hun besovet ved en prins, som boede der. Den søn, hun fik, kom op på slottet og kom til at eje bønderne og det hele. Prinsen gav moderen en gård i G jesten, som hedder Noes, det er der, a er fra, og der blev hun gift med en mand langt oppe...
Imellem Grimstrup og Ravnsø er en stor mose, som en gang har været skov. Stubberne bærer endnu spor af, at den er afbrændt. Den ejedes af to herremænd, Grim i Grimstrup og Ravn i Ravnsø. De kunde ikke forliges, og i striden imellem dem afbrændtes skoven, for at der kunde blive gjort så megen skade som mulig. De to mænd kunde heller ikke have fælles...
Da vi sløjfede jorden ved ombygningen af den vestre gård i byen, som a har ejet, og som kaldes Krogen, fandt vi halvanden alen nede i jorden en bro og grunden af en skorsten og et ildsted, som om der havde været et kjøkken, og i et hul fandtes et stykke metal, der antoges at være en saddelknap. Det tyder på, at Vissing er en meget gammel by, siden der er...
Norden for Gub sø har der også ligget en gård. Ejendommen, som den ligger på, kaldes Belderup. Da heden blev dyrket op, var der tydelige spor af grundsten, og det havde ingen lille gård været. Der er en lavning på marken, der kaldes Romandskjælder, og Stoffers kjelde lå lige neden for gården efter søen til. Lige ved søen er der tydelig kjendt, at der har...
Der skal have ligget en lille by sydvest herfor lige neden for Iglsø. Der skal være en pikket stenbro oppe i Holms eng, og snese læs smedesinder er der endnu. Der er gravet ledesten og portsten op der. Der var i det mindste tre gårde, og vor gård har ligget der, har de sagt. Et sted øst for byen kaldes gårdsstedet endnu, der skal have ligget to gårde,...
Ved den østre ende af Jens Lavrsens gård i Vissing har a været med til at grave lig op. De lå på rad, og pandeskallerne var der med alle tænderne i. A tror, at kirken har ligget imellem den gård og smedjen på en leiskunk, hvor landevejen nu går, for der var meget opfyldt jord, og min morbroder, der har ejet gården, mente det samme. Man véd ikke, hvornår...
Der har været en kirke vest for Ogsby, der kaldtes VesterHome kirke. Da manden, der ejede den, måtte flytte, fordi havet skyllede hans kirke og gård og sogn væk og det hele, flyttede han her til sognet, og stedet, han boede på, kaldes Fredtoft, for her mente han, at han nu kunde bo i fred. Han har skjænket himmelen over prækestolen her til kirken, den...
Vinderslevgård og gods, hvori var indbefattet Vinderslev kirke, ejedes en gang af to adelige frøkener. Disse sad en aften og kunde ikke få ende på tiden. Da foreslog den ene, at de skulde spille kort om kirken, og det skete også. Der fortælles, at den, der vandt, lod kortene, hvorpå kirken var falden, male i korets hvælving, og de findes der den dag i...
I nærheden af en gård på Svindinge mark, der forhen ejedes af en mand ved navn Herman, stod der et lys i et gjærde, og det brændte hver aften, så det tydelig kunde sees fra gården. En dag, da Ole Markvarsen havde været på arbejde i gården, fulgtes han og Herman ad omtrent hen til stedet, hvor lyset brændte, men Herman gik dog tilbage, inden de nåede...
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et...
Jet nu Jeg Sige vill, denne bog hør mig Madtz Jensen falsi Thill med rette och schiell, ocb bleff jeg den forærit Aff Min Sjeilesørgere, Hederlige och Vellerde Mand Hr. Eschi Elissen, prest till Nauer och Sier Sogner. Gud Vnde mig den Att lere, lesse* och forstå, At jeg med Alle gudtz børen sallig bliffue må Amen. Madtz Falsi. Som mandens efternavn...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
To bonder stod en markedsdag i Viborg og handlede om en ko. Ejeren slog omsider kjoberen den til, og han siger så: Kan a nu være vis på, den er fri for alle mulige fejler? Ja, det kan du nok, men det er sandt, det må a da have fortalt dig, den kan ikke pisse til enhver tid. Manden, der har kjøbt den, farer op og giver sig til at skjælde og smælde:...
I den gård her, der ejedes af Hans Bartskjær, havde de en pige, son de ikke kunde få op om morgenen. Så havde hun den vane at ligge med roven ud over sengefjælen, og da Hans Bartskjær nu klager sig til naboen, Hans Brodersen, over det, så siger han: Kunde det ikke gå an at vække hende for skræk? Ja, de kunde jo provo det, og så skulde han komme derind...
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
