Der boede en kone her uden for byen, hendes mand kaldte de Svejborg-Rask, hun var 49 år, inden hun giftede sig, for hun havde sat sig for, at hun vilde ingen born have, eg derfor vilde hun først komme over hendes borneår. Så kom hun lige godt til at lave til barsel, og hendes mand mærkede det nok. Da tiden kom, fødte hun det ene barn efter det andet, og...
Da kong Voldemar efter sin død drog omkring på jagt, havde han også sin vej igjennem Jens Bryggers gård i Stensby. En gang traf det, han kom der igjennem, da konen var i færd med at brygge, og det var just Voldermissedag. Voldemar kom ind og forlangte noget at drikke, som han også fik. Så bad han hende at holde sit forklæde op, og det gjorde hun også....
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Min Husbond i Findinge han hed Mads Andersen. Han havde gået og haft Tandpine i lang Tid og kunde ikke blive af med den. Så kom han i Tanker om, at der boede en klog Mand i Boltinggårds Skov, og en Dag han så var til Marked i Ringe og gik og led meget i Tænderne, så forlod han pludselig de andre og gik ud til den kloge Mand. Han var ikke hjemme, men hans...
da.etk.DSnr_06_0_00766
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Oluf Lunge ejede Tirsbæk, men han havde så lidt Jord. Så gjorde han og Assendrup Mænd Akkord om, te han måtte få lige så meget Jord, som han kunde ride ind på et 8 Dage gammelt Føl, mens Præsten prækede i Engum Kirke. Han kom så til Riden, og der løb to sorte Svin og rodede Jord op bag efter ham, han vilde jo have et Dige sat op med det samme. De...
I Mesing var en Kone, som var meget hård imod Fattigfolk og så forfærdelig gjerrig; så hun var da ikke af den bedste Slags, kan en nok forstå. Da hun så døde, kunde hun ikke få Ro i Graven, og det blev til sidst så galt, at hun gik der ved højlys Dag. En Dag sidder en Skrædder der og syer på Bordet inde i Stuen og ser ud ad Vinduet, og så siger han:...
En Gårdmand på Sjælland (?) spurgte en Gang Pastor Hostrup, hvad han læste i Hatten, når han kastede Jord på. »Jeg beder en Bøn,« svarede han. »Nå, ikke andet,« siger Gårdmanden, »jeg troede, De sagde noget til den Døde om ikke at gå igjen.« Pastor Hostrup nægtede at have Evne til at mane, og så fortalte Gårdmanden: En vild og fordrukken Gårdmand døde og...
På Bratskov boede der for flere hundrede År siden en Frue, der hed Katrine, og hun holdt Stævnemøder med sine Elskere i en smal Dal nord for Gården, hvor der vogsede Træer på begge Sider. Den Dal kaldes Katrinelyst, og der vogser endnu gamle Ege og Elme fra den Tid. De kom også op på Gården til hende, men når hun blev kjed af dem, lod hun dem styrte ned...
Ved Brændegård ved en Hulvej efter Trolleborg, y2 Fjerdingvej derfra, har stået en meget stor hul Eg. Inde i den er fundet en Hjelm, Gevær og Sabel, og der fortælles, at en Soldat skal have søgt Skjul i det Træ og så være sunken ned i Hullet og ikke kunnet komme op ved egen Hjælp. Der har han altså stået og omkommen. Der var meget Skov i den Egn, og inde...
Der siges, at Ringenæs By forhen har ligget ude i Skoven i det nordøstlige Hjørne af Sognet og skal have haft Navnet Bakkebg. En Del af den Skovjord der ude har endnu Navnet Bakkeby. Der findes også Spor af gamle Brønde der ude og Murrester i Jorden. Langs med en Skovkant, der støder op til det Bakkedrag, som hedder Humlebjærgene, er også et Stengjærde,...
På åben Mark lige østen for vort Krat vogser en lille Egebusk, og Vejen til Allerup fører lige forbi. Den Busk er i umindelige Tider bleven kaldt æ Spindekonsbusk, og der siges, at en gammel Kone sidder inde i Busken og spinder, men Spindehjulets Snurren høres kun ved Nattetid. Den, der hører den Snurren, får en Sygdom på Halsen. Sidste Vinter en...
Der var en Mand i Råbelev, hed Niels Tostensøn, som var et værkeligt Hoved og havde Lyst til at erfare allehånde æventyrlige Spil. Denne Niels gik en Nat udi sin Drukkenskab til en liden Høj, liggendes nordøst for Råbelev Kirke og kaldes Bondes Høj, og sagde: »Bonde, her ud, jeg vil slås med dig.« Bonde forsømmer sig ikke, kommer flugs ud som en liden...
På Hvilsbjærggård spøger det endnu. En røgter, der har været der, han fortæller, at hver julenat klokken 12 rejser kreaturerne sig op. Det kan smide med hø og halm oppe på slyden, så det kommer imellem hverandt, og det kan smide med mælkespandene, så de dandser, og kreaturerne kan da give sig til at brøle. Der går også en hund i den gård, det skal stamme...
I Lillering skov er der så mange småege, og de blev kløvede for dem, der havde brok, de blev puttede nøgen gjennem dem. En smedekone i Skovby havde været kjendt med Bredenfeld på Frisenborg og fik nogle af hans boger, hun kurerede på den måde. A har selv seet det. a var med der oppe, og da blev der flækket en eg og spændt ud, og da barnet var puttet...
På Nørre-Hjarup mark ligger et lilleskovhoved, begroet med ege, på en mark eller løkke, der hedder Koldina. Det har stået der i mange århundreder, men er nu nær ved at forsvinde. Man siger, at der i gamle dage her har væreten røverkule og man kan da for resten tydelig se den endnu. For mange år siden kændte det sig, at en postvogu fra Ribe til Åbenrå...
Der haver fordum boet en adelsmand på Oddersbjærg gård, som hed Gjord Nielson. Han havde to sønner, den ene hed Filippus ellerFelix (de enfoldige kaldede hannem Foles), deu auden véd man nu ikke så uøje navuet på. Disse to brod re er komne i trætte med hverandre om Oddersbjærggård (da faderen endnu levede), som de gi uge imellem Heslekjær og deres hjem....
I Gjesing kirkegårdsdige har stået en stor eg. Det var ved den sondre side, hvor præsten har en lille toft stødende ind til kirkegården. Da denne eg stod mest på præstens ejendom, mente han at kunne tilegne sig den og skovede den. Men herremanden på Løvenholm (Povlsen?) som ejede kirken og ligeledes mente at have ret til egen, fordi den stod i diget,...
Her i Jylland var der et par nabokonger, der bestandig lå i kamp med hinanden; Den ene døde, og den efterlevende gik da hen til den afdødes hustru og affordrede bonde det land, hendes mand havde ejet. Rent ud give ham afslng turde hun ikke, men hun udbad sig dog lov til at beholde landet, så længe hun fik en avl lagt og indhostet. Nu såede hun frø i...
