I Vårby å på Foerlev mark i Vemmelev sogn er et bundløst hul, som kalden Sortensvend. Der skal i gamle dage have ligget en gård, som sank osv. Man har en gang villet måle, hvor dybt hullet var, men de to gange fandtes der ingen bund, og tredje gang var der et bukkehorn på rebet, da det kom op, og en stemme råbte der nede: "Kommer Itiere, går det eder...
På Peder Mortensens lod i Stude ligger en høj, som vat beboet af trolde. De gjorde mange knuder, men frelste dog en gang gården fra at brænde. Der var nemlig gået ild i køllen om natten, da alle folkene lå og sov. Døren ind til sovekammeret blev da reven op, og en stemme råbte: "Her ligger I og snuer, og der er ild i eders stuer!" Alle mand kom da straks...
Eder: I tåssi navn! Hwa sneven skal di mæ de?
da.etk.JAT_06_0_00769
Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
Eder: Marigi, dceme, dørme, darme, missige. Møltrup, Himmerland.
da.etk.JAT_06_0_00768
En Kone, der er inden Kirke, må ikke gå ud af Lodden, for at Troldene ikke skal forbytte hendes Barn. Chr. Rasmussen.
Undertiden får spæde Børn Vabler på Kroppen. Det er da de underjordiske, der patter dem. Chr. Rasmussen.
da.etk.DSnr_01_0_00010
På Ormitslev mark boede for en del år siden en gårdmand, som nok kunde lidt mere end sit Fadervor, han havde nok Cyprianus. En dag var han inde bos en gårdmand i Hully for at kjobe en hest, men de kunde ikke blive enige om handelen. Han strøg da hesten på halsen, mumlede nogle ord og kjørte derpå hjem. Men så snart han var ude af gården, blev hesten syg....
Når gjæslingerne skal ud på græs, skal de sættes op i bagerovnen i et sold, ellers kan de godt blive forheksede. C. R.
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Det fortælles, at én af troldene sagde til en kone, for end de rejste fra Danmark, at når huu slog kors i sit smør, så kunde de ikke tage det. Siden den tid har ingen koue undladt at tegne korset, forend hun satte smørbotten fra sig på hylden. C. R.
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
St. Hans aften pynter man alle dørene med majgrønt, si kommer heksene ikke ind, og ovnsrageu og kosteskaftet gjemmes forsigtig. Hestene trækkes også somme steder ind den nat, men de skydes baglænds ind i stalden. Korsør-egn. Chr. R.
For 100 år siden brændte omtrent det halve af Vemmelev, og der iblandt var præstegården og kroen, som den gang lå i byen. En gammel kone har fortalt, at præsten, som var der den gang, forstod at dølge ilden. Men det traf sig så uheldig, at præsten var nede i kroen, som lå i den yderste ende af byen, så han kunde ikke nå at komme uden om ilden, endskjøndt...
På Tranderup mark ligger en sten, som Fanden har stået på, den bærer endnu mærke af en hanefod og en hestefod. Chr. R.
da.etk.DS_06_0_00451
I Tranderup boede en gang en hestepranger, som havde sin fraskilte kone i Ringsted. Den gang hun døde, gik det noget sært til på gården, hvor hun lå. Om natten blev porten reven op, og der kom en karl kjørende ind i gården med fire heste for en karet. Folkene troede, det var manden, der kom fra Tranderup, men i det sted var der på vognen en mand, som...
Hans Forriders kjæreste møder en mand i en grå kappe, der var helt gloende, da han slog den til side. Hun læste de ti bud, men det hjalp ikke, så troens artikler, og da måtte han holde kappen op for øret, det kunde han ikke tåle at høre, og så slap hun fri for ham. Men før han gik, forbød han hende at fortælle om dette møde for nogen, og hvis hun gjorde...
På Tårnholm har der forhen været slemt med spøgeri. En aften, som pigerne sad og spandt og passede deres egen sludder, kom der tre hvide jomfruer og gik stiltiende gjennem stuerne og ud i mejeriet. Der blev en forfærdelig ståhej med bøtter og spande, som om alt havde været på gulvet, men om morgenen var der intet. chr. r.
På Foerlev mark døde for flere år siden en kone fra et lille barn. Nogle dage forend hun døde, sagde hun til pigen, at hvis de ikke blev gode ved hendes lille barn, så vilde hun komme til at gå igjen, men pigen skulde ikke få hende at se. Det slog også ganske rigtig til, i mange nætter efter at hun var begravet, hørte de alle undtagen pigen, som har...
