Dværgene i Sandalsbjærg er flyttede over til Amerika. Der bliver da i hundrede år, så kommer de til-
En mand gravede i den nørre side af Nikolajbjærget. En nat, som han lå i sin seng, kom en dværg til ham og sagde, at han ikke måtte grave her, fordi han så kom dværgenes bolig for nær. Så gravede han i søndre side, og tra den tid mærkede han intet. Nik. Chr.
En pige i Pander up sad ved en høj at spise sin mad, men måtte i det samme løbe efter køerne, og da hun kom tilbage, var maden borte, dværgene havde taget den. Nik. Christensen.
På Vadum hede var dværge i en. høj. Man kunde undertiden se dem ovenpå, men når de fik øje på folk, smed de dem ned i højen igjen. Nik. Christensen.
I Knudegårdsbjcerget på Øland hører man ofte dværgene smede. Nik. Christensen.
Der er kommen dværge fra Gjøl, og eu mand, der hed Niels Himmerig, har hentet dem over fra Gjøl til Nørhalne. Han manglede aldrig penge, sålænge han levede. Nik. Christensen.
En dværg kommer til en mand en juleaften og vil have ham til at flytte sin fåresti o. s. v. Gjør det. Kommer nytårsaften igjen og giver ham en sølvkande for hans føjelighed. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_01084
Konen faren øring (o: lussing), fordi hun ler af en hest, som slår til en lille tyk dværg, da østerstuedøren og kjokkendøren springer op, og der både kom ridende og kjorende. Nik. Christensen.
Jens Nibe siger, at Vorherre også har skabt dværgene. Han har skabt både onde og gode. Dværgene er onde, og det er bedst at undgå at have noget med dem at gjøre. Dog har de ikke så stor magt som menneskene. Xik. Christensen, Åby.
Der var fuldt af dværge på Oland. Eu aften gik en karl forbi Hvolgårds lade, da hørte han en støj der inde og tittede ind ad døren. Da dandsede dværgene både over bjælker og hanebånd. De spurgte, om han ikke havde lyst til at dandse med. Jo. Endelig sendte folk bud efter præsten i Østerby, og han stillede dandsen. Men karlen blev aldrig menneske mere....
Et sted syntes de al tid hver gang de bagede, at der var en kage mindre, når de blev bårne på loftet, end når de blev tague ud af ovnen. Deher dværge havde deres gang ned under kværnen til deres bolig. Nik. Chr.
Biersted kirkes bygning. Akkord med en dværg, som boede i en bakke vest for kirken. Have murmesterens smukke datter til ægte eller navn . . . "Vis, vis, ti stille, nu har fader snart en moder tjent, nu kommer Find-Vind snart med en ny moder" . . . Den sidste sten. nik. chr.
Ved Kordige oppe i skoven på G jol var der ellefolk, og i de vesterste steder i byen dværge. De havde klæder (linned) og ét og andet ude. Det var for 1802 ved JSordige, da der kom beboere dertil, og de fordrev dem derfra, men de fik andet at vide, folk eller fæ kunde ikke være nogen steder. Men så siden har der ikke været noget i vejen og er heller ikke...
Dværgene kan ikke gå over furerne, men må trimle sig over dem, fordi korsets tegn fremkommer ved gangen over dem. De råbte til en gammel kone: Ikke ore bore, men ere bore,* hvilket vilde sige, at hun skulde gå langs furerne eller renderne. Nik. Christensen.
Nord for Fårup ligger Stovhøj, og sønden for ligger Hulhøj. Det er en gammel tale, at de giftede deres datter fra Hulhøj til Stovhøj. Den gang de førte bruden til Stovhøjen, gik just en mand og klagede sig, fordi han havde ondt i maven. Da havde dværgene ondt af ham, og de rådede ham, at han skulde spise små kropstegte (o: i ålens eget fedt stegte) ål....
Der boede to mænd hver på sin side af en høj på Agdrnp mark, Vester-Brønderslev. Deres marker stødte sammen, og de kom i trætte om skjellet. Da kom der en aften en dværg ud til dem og sagde, at de skulde lade et plovjærn vende over højen, så skulde de nok få det rette skjel at se. De gjorde da således, og der blev en dyb fure, denne fure gjør skjellet...
En dag kjørte to mænd forbi en banke ved Hæstrup malle og hørte, at der blev smedet der inde. De gik da hen og spurgte, om der var nogen til stede. Der kom da en dværg ud, og de bad ham om at smede et langjærn til dem, der kunde være færdigt, når de kom tilbage igjen. Da de atter kom til banken, lå jærnet der også, men det var så gloende, at de ikke...
Dværgene havde også opholdssted under Bolsgården i Brovst. Det kan man vide deraf, at en karl, som tjente der, vågnede en pintsemorgen ved at hore, hvorledes der blev banket og smedet under ham. Hau kunde endogså høre, de trak blæsebælgen. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00114
Mester Lars i Barmer kjørte en gang fra Valsted. Da mødte han en lille dværg, som spurgte, om han måtte kjøre med. Da præsten godvillig svarede ja, kom han op, men da blev vognen så tung, at hestene næppe kunde trække den af stedet. Kusken udbrød da: "Ja, skal den dreng sidde på, så vil jeg stå af og gå." Præsten fik ham til at slå sig til tåls den gang...
I Lild sogn på Hannæs findes Hidsted og Hulbakke. I Hulbakke er der dværgfolk. Manden i Hulsted havde gang til de dværge. Hau gik derhen hver aften, og konen vidste ikke, hvor han blev af. Hun spurgte ham ofte ad, hvor han gik hen, men han gav hende en vendedask for det, og huu fik ingen besked. Så snakkede hun med karlen, om han ikke en aften vilde gå...
