Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der var en Præst og en Mand, der var blevne uenige om et eller andet. Til sidst blev Manden ivrig og påstod, at dersom det ikke var sandt, hvad han sagde, måtte Djævelen flå ham levende, og en Skrædder, som tilfældigvis var til Stede, skulde være Vidne til det. Men det var nu ikke sandt, hvad han sagde, og så skulde altså Fanden have ham. Men for at...
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Der arbejdede en Snedker i en af de største Gårde i Søby, Albøge Sogn, og så skulde han ligge i en Rullestue om Natten. Men så blev han vækket midt om Natten ved et voldsomt Spektakel, og han hørte Rullen gå. Han blev da meget angest og turde ikke en Gang se op. Endelig kastede han dog Øjet derhen, hvor Rullen stod, og da så han en hvid Skikkelse sidde...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
Fra Skavngårds Led til Vindum Kirke skulde være en Mil, og der kunde de gå hele Vejen i Solskinsvejr, uden at Solen kunde skinne på dem. Min Bedstemoder har fortalt det, men det var jo ikke i hendes Tid. Søren Peter Hedegård, Brandstrup, 1910. Vindum S., Middelsom H.
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
Efter Sagnet skal Præstegården i Brandstrup have ligget lige nord for Niels Duelunds Gård. Det er god Jord, og der er endnu Tegn til, at der kan have været Bygninger og Møddingplads, for der er sådan nogle Ujævninger der; men det er jo næsten plovet efter nu. Der skal også have ligget et Par Gårde lidt til Nordøst for Mads Eriksens Gård, og der er nogle...
Vindum Skov gik forhen helt hen til Mogens Tisteds Gård i Stenhusene. Det var en meget stor Gård, og den har tidligere hørt under Vindum Overgård. Derfor er den også tiendefri. Nu er der jo kommet flere Parceller fra den. Niels Mortensen, Brandstrup. Vindum S., Middelsom H.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
I Brandstrup fortælles, at man undertiden hører Howns Jæger komme farende gjennem Luften. Han har mange Hunde med sig af alle Slags både Grævlinghunde og Spidser og Puddeler o. s. v. De gjøer i Munden på hinanden, så man kan høre alle mulige Hundelyd.
En kone her i byen fortalte, at hun tjente en mand, der havde dilirium. Hun blev vist ind i hans kammer en morgen at give ham en dram, og da tykte hun at se en sort hund inde ved ham. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
da.etk.DS_06_0_00584
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
Don gamle pastor Måg spilte kort med sig selv om en dram. Vandt den højro hånd, så fik han en dram, men vaudt den venstre, fik han ingen. Jakob Lykkesgærd, Tørring.
Skrup-Rasmus gik omkring her på egnen og så til folk. Han tiggede ikke, men fik jo en bid brød og en dram, hvor han kom. Han gjorde sig fjollet og kunde opvarte med en masse vittigheder og småløgne. Til sidst blev han virkelig fjollet, det kom som af sig selv. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Når vi kom forfrosne hjem fra skolen, fik vi småpiger en skål varmt øl med en dram i. Letbæk mølle.
Når man graver en Flaske Vin ned i en Myretue og lader den der stå et År og så tager den op igjen og tager sig en Dram af det hver Morgen, skal en kunne blive så stærk. Hans Rasmussen, Ring Mark (Ring S., Tyrsting H.).
Oppe i Uslev i Mygdal er en Høj, der hedder Uslevhøj. Manden og Drengen drev en Dag og pløjede, og da lå der en Skåde ved Højen og var i Stykker. »Her skal vi have det gjort i Stand,« sagde Manden, »kan du løbe hjem efter nogle Søm og Sager til at gjøre det i Stand med.« Drengen kommer med det, og Manden gjorde Skåden i Stand og lagde den igjen. Så...
da.etk.DSnr_01_0_00322
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
