Det, jeg nu vil fortælle, det er sket omtrent i min Tid. Der boede en Kone ovre i Otterup i den Gård, som Doktoren nu har, og mens hun var yngre, tjente hun på Næsbyhoved Mølle. Der var en Pige, som tjente tillige med hende, og hun var bleven Kjæreste med en Berider fra Odense. Så en Aften, hun går på Vejen i Nærheden af Møllen, hun gik vel og ventede...
Vi havde en Præst, de kaldte Doktor Møller, han var et godt Menneske og en sølle flink Præst, men ikke videre dygtig. Så fik vi en, der hed Voetmann, det var en gal Krabat. Han vilde svire og vilde slå, og når nogen ikke vilde tage imod det, kunde de gjærne komme til at slås med ham, det skete da og nogle Gange. Men når han var ædru og i godt Humør, var...
Da a var en 15, 16 År, blev min Stiffader her i Klattrup dårlig i hans Hals og var meget syg. Han havde nu så tit en Halssygdom og havde fået skåret i den, men det blev da så ringe den Gang, at vi troede, han havde død. Vi havde jo Doktor til ham, og vi sad Vagt ved ham om Natten. Så en Nat sidder min ældre Søster Maren, der var en 22 År. Allerbedst som...
da.etk.DSnr_02_H_00257
En Person havde været til Doktor eller Apotek om Natten og kom så ridende forbi Dagbjærg Dojs. Da hørte han sådan Musik og så, at det var så oplyst, og vilde nu hen at se nøjere til. Da kom Bjærgkonen hen og skjænkede ham af et Guldbæger. Han lod, ligesom han drak, men han drak det ikke, men kyld det over Hesten, og da kom der et Par Dryp over Ryggen af...
En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
En mand i Làstrup, Mads Degn, som var noget klogere end de fleste, havde en søn, som i sindssvaghed skar halsen over på sig selv med en ragekniv. Moderen var ene inde ved ham, da det skete. Så snapper hun kniven og løber hen og kalder p\ faderen, jeg véd ikke, hvor han i øjeblikket var, og siger: »Du snakker så tit om, bitte fåer, at du kan stille blod,...
Min moder er født af stor familie. Der var en mand i Kolderup, han havde tre sønner, og de to af dem blev gift med to skovfogeddøtre. Om deres moder sagde de, at hun kunde få karlene til at holde af hendes døtre, det var endda nogle ligefrem grimme piger, nogle store klummeret nogle og med store krumme næser. Den tredje søn vilde skovfogedkonen også have...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
De havde en jæger eller skytte på Irup, som så mange steder endnu er brugeligt på herregårde. For ham indtraf det en gang flere gange i rad og på ét og samme sted, at han skød på en hare, men aldrig ramte den, og hans hunde kunde heller ikke tage den, ti det var nær ved et hus, og når de kom den nær, så løb den altid ind gjenuem et hønsehul. Han fortalte...
Jakkob i Nyby a så dæn gammel Pær Kaisen i Vesby di boi to va sammele soldat, sto ve jit regiment å va siikammeråter. Så va di jessinduute ækserserend, så sier Jakkob te Pær Kaisen: »Skyld æ itgyyr den fåårhiir etspolium, ham, dæ kommer åwen med æ får?« »Jo«, sier Pær Kaisen, »lamæsede«. Såsier Jakkob: »Gi no kon awt.« I de såm yyblik så spreer æ får å...
Vi havde sådan en sølle dreng. Så holdt de det med min mand, Jens Kristian, at han skulde tage over til Per Sillesthoved, for min mand kunde de godt få til at tro, at drengen var kommen over noget. Han fik noget hørfrø, og a véd så mænd ikke, hvad det var, og det gav han to mark for. Men drengen kom sådan til at kaste op, da han fik noget af det, og så...
Kræn Doktor tjente i Nibe vejrmølle, og så vilde han en aften til Dalsgård og besøge hans søster, som tjente der. Han gik over ved Gjelstrup stampemølle, og den gang han gik op ad Svinedal, kom der en sort én og fulgtes pænt med ham. Han sagde god-aften, men den sagde ingen ting. Nu havde han hørt fortælle, at når man satte sig og lod, som man var i...
På Agård var det så slemt med spøgeri, at næsten alt kreaturet døde, og forpagteren, den lille Målø, næsten var ved at gå fallit. Når han red ind ad porten, så han ofte en hvid dame svæve over hovedet på sig. Omsider sendte de bud til pastor Balslev i Hårslev, som også kom og så sig om der. Han vidste nok, hvad der var i vejen, men var blot præst og var...
Der sad en pige, Sofie, til huse ved min fader, og hun blev lokket, men karlen regnede hende ikke. En aften sad min fader og så en gårdmand fra Lundgård, der hed Jens Andersen, inde i hendes stue, og så tager barnet til at skrige, te det var forfærdeligt, men lidt efter tej det igjen. Da lyset blev tændt, var barnet dod, moderen havde holdt hånden for...
Hvor Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted skov, udsprang en kilde, hvis vand gjemte lægedom for mange slags sygdom, og hvor folk igjennem mange hundrede år hentede helbredelse for det, doktoren ikke kunde kurere. Men så var der en bonde i Benløse, en gudsforgåen krop, der hverken troede på Gud eller de hellige. Hans fattige nabo havde et blindt øg; en...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Stå-Thomas har fået sit øgenavn af, at han kan rende lige i stå med ét, endog ude på marken. Han skulde jo forestille ikke at være rigtig klog, men var heller ikke tåbelig. En gang kjøbte han en syg ko af en mand og rejste så til Holstebro marked med den. Han kom til eiéanden mand udenfor byen og spurgte ham så, om han måtte ikke have lov til at sætte...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
