Osten for Skjærum bro har der ligget en by, hvori beboerne døde ud i den sorte pest, og jorderne blev derefter lagt under Vosborg. kirstine kjærgård.
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at...
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
For en 4, 5 år siden fandt Jeppe Lilltlund noget til nordvest for Niels Bugges borgplads jorden helt fuld af mursten og tagsten og sorte skår, og det skal have været den oprindelige plads for Vosborg. Det er længere ude i vest end Niels Bugges borg, og der er en lavning ind ved, hvor der nu gror nogle siv, og der har sagtens været et åløb. Der er i...
Den bakke vest for Skjærum-bro, hvor klosteret og kirken har ligget, bliver mest kaldt Tornebusk-bakken, fordi der på den vokser nogle store tornebuske, men ellers bliver den også kaldt Munkebakke og Kirkebakke. Der skal stadig have været 12 munke i klosteret, men man siger, at de blev så ugudelige til sidst. Neden for det sted, hvor klosteret har...
Ladefogden tog den første sten af Skjærum kirke, da den skulde nedbrydes. Men så gik han også hen og hængte sig. Der blev spændt to røde kvier for ligvognen, og så gik de over Skjærum bro og over ad Vem efter et hus, der kaldes Korsveje-hus. Der blev han begravet, for der standsede kvierne. Siden den tid har man der set et lys. marie kirstine kjærgård.
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Min bedstefader fandt det halve af Skjærum kirkeklokke. Han plovede der omkring, og så plovede han den op. Bjælderne, de har til deres kane i Damgård, er lavet af den, de har sådan en fin klang. Døbefunten var på Stenumgård og stod i fårehuset, da de brugte den til at vande deres får af. For nogle år siden kom den på kirkepladsen igjen og står nu der....
da.etk.DS_03_0_00521
Når slaget står på Fjand Grb'nne, skal der ikke være flere mand i Danmark, end der kan sidde omkring et tøndebånd, men der skal dø tre kejsere først. Den sidste sejr skal vindes af halvfjersårs mænd og tolvårs drenge og kvindfolk. Når kejserne er døde, skal det ikke vare længe, inden det skal gå for sig. Det er Tyrkerne, der skal komme, og de har set dem...
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
En Dreng fra Mønsted var ude at tjene der ovre i Gammelstrup. Så gik han en bitte Tur hjem i Besøg, og på hans Vej kom han forbi Mønsted Kirke. Da kom der tre forfærdelig store Hunde efter ham, og de blev ved at følge ham, indtil han kom ned i en stor Dal; der forsvandt de. Han kom nu hjem og blev så syg, så syg, og de måtte have Bud efter Doktoren, men...
Der har været en lindorm i Skrbdstrup skov, og der er flere, der har set den. En pige vilde gå til Mariager til doktor, og da hun så kom midt i skoven, da ser hun en lindorm, der var så lang, at den kunde nå over hele vejen. Så blev hun så ræd, at hun rendte om og fik en mand, der hed Tykhow til at følge med sig, det var en mand, der var skoven...
En pige kom ind i en butik og vilde kjøbe inviterede knapper. Hun mente imiterede. Der er så mange passagerer hos doktoren i dag.
Doktor Larsen i X.Xrbel havde taget en ublu betalig for en kur. Så var der én, der faldt på at spørge ham, ivad det vilde koste at få kureret én, der havde fået begge ben stykker og begge arme i stykker og skade i ryggen. Han rarede: Skaf mig manden, så skal jeg nok sige det. Hans Jørgen Weiss, Ø-e.
Ja, der har været sære folk i ForbaUum i gamle dage. Der var Rikke Per Møllers, når hun lå syg, og der skulde bud til doktoren, så sagde hun til buddet, at han skulde sige doktoren: Æ hår et, lissem æ lå med æ hoved i æ pissel og æ fødder i æ bagtrow. A. O. Fr. Hsjbjærg.
Doktor Schou i Skive blev hentet til en syg kone og foreskrev hende nogen medicin. Nogle dage efter kom manden ind til doktoren, og aldrig så snart han så ham, sagde Schou: Ja, De kan blive ved med det samme. Sådan plejede han for resten at sige. Jammen, hun er død, fik mandon endelig mon til at sige. Naja, så behover konen ingen medicin....
Der hentedes kun doktor, når mennesket lå for døden, og så var det en almindelig mening, at han kom for at tage livet af ham. Derfor benyttedes han så godt som aldrig.
Når man skulde kjo-e hurtig (efter doktor eller jordemoder), skulde man ud at fie. P. V. Jensen, Stige.
da.etk.JAT_03_0_01830
Mælk og grød var dagsens ret, det blev aldrig her forgjæt, fik vi kartofler, var kjodet lidt, maden var immer fuld af skidt. Flæsket var tyndt som Bølling pig', mere behøver jeg ej at sig", grød til dower og grød til onden, vi fik samme slapop som hunden, grød til meldmad og grød til nætter, der var et noget at lystes ætter; siges af tjenestefolkene, når...
Børn, der fedes uden for ægtestanden, og som faderen ikke vil kjendes ved, ligner al tid faderen. a. E. Jakbs.
da.etk.JAT_03_0_00745
