Det hellige kors Vorherre selv bar for os, for vore synders skyld, ikke for synderne sine, men han satte dem i nat mellem Djævelen og mig i mine Guds værdige pine. Mit blod ned på korset randt, det slukker ud synderne mine. Amen. Nik. Chr. En hel del lignende optegnelser af gamle bonner findes i tDansk Kirketidendes, udg. af Brandt og Lindberg, 1860 og 6i.
»Æ Djævel er hunden med de flyvendes pis«, sagde Mads Klunt. Lærer Sø, Gndum. Måske de (lyvendes er fuglenes.
Spejle sig om aftenen står Djævelen bag ved og ler. J. Madsen. M. Møller.
Hvem der spejler sig om aftenen, stæer Djævelen åbag ved. N. A. Jensen.
Når man rejser sig af sengen, skal man ikke lade dynen ligge oppe, men lægge den til rette, for ellers kan der en slem djævel lægge sig deri. Jørgen H.
I Edslcv by i Ning herred tjente for mange år siden en karl, som en gang var til gådlamsgilde, som man kaldte det, og han gik altid og fløjtede, også den aften. Da nu nogle af pigerue hørte det, gik de hen til ham og sagde: »Du må ikke fløjte, ti så kalder du på Fanden.« Nu blev han endnu mere ivrig, og lukkede endog døren op og fløjtede ud og sagde:...
Når kokken bliver syv år gammel, lægger den et æg. Bliver dette ruget, kommer der af det en djævel, der vil tage hønsene. Dette kokkeæg er ikke til at skjelne fra almindelige hønseæg. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_06_0_00671
En møllersvend, som tjente på Korsør mølle, har fortalt, at der en nat kom en stor sort hund ind i karlekammeret, og hvor meget end svendene råbte og slog, kunde de ikke få den ud igjen. Han mener, at det var Djævelen. Chr. R.
da.etk.DS_06_0_00564
Lars Johansen i Frørup forfulgtes altid af Djævelen, og dog vidste man intet ondt at sige om ham, undtagen at han var en slem kortenspiller. En gang han red hjem fra Haderslev, sprang der et sort ét bag op på hesten, og en aften han red hjem fra Øddis, så han en stor ild foran sig, som spærrede ham vejen, så at han måtte vende om og blive i Øddis orn...
Ved kortspil står Djævelen bag ved den og griner, der bander mest. C. L. Rasmussen.
Gjogeurtens hvide rod kaldes Guds hånd og skal være god at koge salep af for den, der har ondt i maven (diarrhoe). Den grå rod kaldes Djævelens hånd. C. H. Møller.
Bærtel Skov i Kjærgård (Najbjærg) fortalte, at han tit havde skudt på tre sorte ænder i Solsø, men kunde aldrig ramme dem, og han var endda en god skytte. Han troede, at de skulde have været der fra den tid, gården sank, og mente, at det var Djævelen selv. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
Da Vorherre var ved at skabe urter, bad Djævelen om tilladelse til også at skabe, og sådan blev tobakken til. C. L. Rasmussen.
da.etk.DS_02_G_00001
Når hanen bliver syv år gammel, lægger den et æg. Bliver dette ruget ud, kommer der af det en djævel, der vil tage honsene. Dette haneæg er ikke til at skjelne fra almindelige honseæg. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.DS_02_E_00210
Dasvad er i skjellet mellem Helst nq), Grenstoi og OsterveUhuj. Der lob nogle ellekj ællinger og lob langs med vejen efter Ulstrup, indtil de kom til skjellet mellem Langå og Ostervelling, og så tilbage igjen til broen. Når én kom ridende ad den vej ved nattetid og kom i mode med dem, gjaldt det om, hvem der kunde forst komme over broen. Kom de først,...
Folk sagde, at Djævelen gik nede i Hølled. Men ingen kunde ret forklare sig, hvad det var de så'. Hølled var den Gang en Strækning Hug og udyrket Jord i Hjerm. Sikkert er det, at ingen holdt af at gå der om Aftenen. Netop på det Sted er Stationen bygget og de mange Huse, der ligger omkring den. Mariane Jensdatter, Hjerm.
Der går en Lygtemand ovre fra æ Bjærge i Fåborg og til Gjæstlunde og så tilbage igjen. Han står og hvipper lidt og farer så af Sted. Folk her har troet, at det ligefrem var Djævelen. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
En gammel kone kunde hekse. En dag da hun var henne at tigge mælk, lagde en mand sig i en digegrøft, og da hun nu kom, så hoppede hendes mjælkralld (o: mælkespand) foran hende, og hun gik selv bag efter og bandt på en bindehose. Så stod han op og gav sig i samtale med hende og spurgte hende da også om, hvoraf det kom sig, at hun var så fattig, da hun dog...
En gårdmand, lad os kalde ham Per, kom en morgen kjørende og vilde til Ålborg. Da han kom til en korsvej, viste der sig en hovedløs gris for ham, og den fulgte vognen hen til en gård, han skulde forbi, der løb den hen til porten og forsvandt. Meningen var naturligvis, at den mands kone stod i forbund med Djævelen, og at det var ham, der vilde hen at...
Mads Østergård, Søndbjærg, sad en aften og fortalte om troldtøj og djævelskab, og en af de unge karle får i sinde at spille ham et puds. Han tager en hvid skjorte på og lægger sig i en landevejsgrøft, hvor manden skulde forbi. Da han så kommer, stiger karlen op af grøften. Mads korsede sig og troede, det skulde hjælpe, og da det ikke hjalp, spurgte han:...
