Ved Lejrskov Dige ligger fire tusende i Lige. Lejrskov S., Anst H. Lærer N. R. Kjær, Hedensted.
Ser man Forbrand og lige efter ser på den Ting, der er nærest (o: den første Ting, man får Sigte på), siger man: »Brænder du nu, brænd så ikke igjen, så længe det (Træ, Dige, Dam o. s. v.) står.« Så er Branden sat hen, så længe de Ting er der. Kristen Ebbesen, Egtved.
For et barn, der er skjøyeset. Om morgenen tidlig støder man hul på et dige, og just som solen står op, trækker man barnet nøgent her igjennem og således, at det veuder mod solen. Det sker i navnet G. F.... Nik. Chr
Niels Knudsen i Lem, der nu er død, han gik flere gange og bad miu fader om at komme over at se til sig. Men han vilde ikke derover, for han havde nok hørt snak om, at Niels Knudsen var noget klog og kunde hekse. Han blev lige godt ved og sagde: »Du skal komme over til mig, så skal a lære dig at skyde, så du skal aldrig skyde fejl.« Men det turde min...
Min bedstefader var fra Tànum, og han kom en aften ridende forbi Ålum kirke. Da standsede hesten ved diget, og han kunde ikke få den videre. Der sad en hvid skikkelse og græd for svøbetøj til to børn. Nu vidste han ikke, hvad han skulde gjøre, men så tog han hans kniv og skar et stykke for af hans skjorte og flyede hende. Hun sagde så: "Det var lidt til...
En frugtsommelig kvinde må ikke springe ned af et dige således, at der ruller sten ned efter hende; hvis der gjør det, skal hun kaste dem op igjen, ellers får barnet krampe. Mols. K. Døssing.
Skoven har forhen gået helt ind fra Estrup Birke til Estrupgårdene. A har kjørt en mængde bøgerodder fra marken, der nu er imellem gårdene og skoven, og endnu står der i havediget ved den ene gård nogle store bøge, der har hørt til skoven. rasmus kjær, v1llendrup.
Der skal have ligget en by nordvest for Åsted, som er bleven lagt øde i den sorte pest. Der er grave og diger hei nede i lieden, så den mark har en gang været dyrket op. ane marie andersdatter, ÅSTED.
Sorte-Per fra Ribe, der rejste her omkring og handlede, fortalte mig en gang, at de nede i Marsken hvert syvende år begravede en levende dreng i dæmningerne eller diget. MOSSi-jens, Ø."brønderslev.
Syd for Understed kirke på vejen til Sæby findes på begge sider af denne et dige, som vejen gjennemskjærer, og diget kaldes Kløndtholmsdiget. Når man kjører der forbi ved nattetid, bliver hestene sky og stejler, og flere har kjørt løbsk der. Her skal i gammel tid have ligget en gård (Kløndtholm), og i den gård skal en pige have undlivet sit barn. e....
Om Bjørnehøj ved Udby går der det sagn, at der skal være begravet en kjæmpe "for hundrede år siden", og han skal have en stor guldring om halsen. For en del år tilbage blev der også fundet en stor menneske-benrad i et dige ikke langt fra højen, men guldringen er ikke funden endun. annette jensen.
A har mange lys stå på nordveste af Slyngborg-diget lige el bitte korn nordost for prs her .-kålen gai sagnet være noget nedgravet i tid af nogle gamle præstefolk. I de senere år har a dog ikke set lyset. Der har også stået et lys ved hjornet af vor mark på et gammelt hævd. Kristen E., Tolstrnp.
Æ kan huske der har været 30 beboere på Tyborøn, og de havde 34, 35 koer. En 1500 alen syd for Tyborøn var Pælediget. Æ kan huske det. Det var ikke uden et lille dige, omtrent en alen højt, og så var der store pæle langs ad det. Der bar ikke været af dem i flere år, men æ kan da mindes 6 af dem. Da var der langt til havet. Mads Pedersen, Harboøre.
En Aften, da min Fader gik fra Astrup hjem efter Møltrup, kom der sådan en sær Angst over ham, da han passerede et stort Dige i Nærheden af Galgebakken, men lidt inde på TrommelengVejen, der går fra Galgebakken til Møltrup, så han, da han vendte sig om, en stor, sort Hund, der kom og gik lige i Hælene på ham. Da han var kommen lidt forbi Diget, forsvandt...
da.etk.DSnr_05_0_00037
Hvert År blev der forhen begravet et levende Barn i en Tønde ude i Digerne ved Vesterhavet for at hindre Havets Indbrud gjennem dem. Hans Thomsen, Andslet.
da.etk.DSnr_04_0_01074
I Nærheden af Hølund-Dal på Klosterlunds Hede findes en gammel Vold, der begynder ved Klosterlunds Bakker og fortsættes ud over Heden. Diget er meget gammelt, og ingen kjender Oprindelsen dertil. J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Imellem Farup og Kjærbøl er der en Skjelgrøft med en Spang over, og der har nok været et Dige lige på den sønderste Side af Grøften, for Stedet kaldes endnu Kjelds Dige. Her skal en Kone sidde Og spinde om Natten. Mads Hansen, Farup.
Johanne Rokkedrejer i Diget, Åby sogn, var en heks. Hun kunde trække hendes bor ud, lægge sækken på og selv sætte sig op, og så kjorte den med både hende ogsækkeu til molle. De sagde, at hun var selv skyld i hendes søns, Niels Kristians vaghed, han havde nemlig en skjæv hånd. Hun var kommen sådan til det, at hun havde lagt noget for en anden, og så kom...
Sønden for Vesterbølle ved den vej over kjæret, der kaldes Bølle vase, er der en bro over Lilleåen, og den kaldes Bølle bro. Tæt sønden for broen gjør åen en krumning i øst, og der begynder et dige, som et stykke går langs med vejen. Her går ved nattetid en jomfru. Hun går al tid nord på. Der er ingen, der har set hende gå sønder, og når folk går sønder...
På Kundby kirkegård gik tidligere en afdød gårdmand og spøgede. Han sæes tit at stå med korslagte arme på kirkegårdsdiget og se så mod én og så mod en anden side. Gunni Busck og en anden præst blev til sidst hentede, og de manede ham ned. v. bennike.
