Dige et dige: gjøre det op; gjæætgårde: vendret dige ; vendgårde, hænge tøj ud på æ vendgårde. Ane Marie Klausen, Suogbæk.
da.etk.JAT_06_0_01011
Der har ligget en gård på Havbjarg. Man kan se de gamle grobe og diger. maren skade, åsted.
da.etk.DS_03_0_01576
På Knøsgårds hede i Åby er et gammelt dige. En mand har otte set et lys brænde her. Nik. Chi i
da.etk.DS_02_J_00064
Jens Garners Agre ligger ved Østerkanten af vort Markskjel. En, der hed Jens Garner, havde kastet et Dige op til Markskjel imellem os, og han frøs ihjel ude på Marken om Vinteren. De Agre har Navn efter ham. Jørgen Pedersen, Fløjstrup. Vindelev S., Nørvang H.
I skjellet mellem en gård i Grejs og min faders gård, pløjer én om natten. Man kan om foiårstiden høre hans plovhjul skrige. Det er på nogle agre, der kaldes Lundagre. For det spøgeries skyld har man nu sat et stort dige til skjel. Det er ved den østre side af vor mark, ved den vestre er der intet dige. K. n. HOVgArD, tåning.
For længere tid siden hørte man, når man gik forbi Kolbygårds have, et barn græde inden for diget, snedsted.
På kanlen af den vej, som går gjennem Tovstrup oppe i Sønderbyen, som den kaldes, har for nogle år siden stået en mand uden hoved, som folk kaldte Pojfod. Et stykke langs med vejen går et dige, og deri er en gjennemkjørsel til Anders Svenskers hus. Her er han bleven set tit. Tovstrup smed har også set ham der og sagde, at han stod på den vestre side af...
De vil have til, at der har gået en stud imellem Tapdrup og Tisted, og mange har set den. De kunde så tydelig se sine horn, og så vidste de jo, det var en stud. Så vilde Lavst Johansen også hen at se den. Da han kom hen til det, stod der et par buske torn op i diget, der krummede sig ligesom et par horn. Sådan kom det op med den stud. Petriue...
Der var Spøgeri i Låsirup. Der fortaltes, at det var en gammel Provst, der kom kjørende ind i Præstegården, og når det så kjorte igjen, forsvandt det imellem to Diger i Byen. Låstrup S., Rinds H. E. Bruhn, Rybjærg.
da.etk.DSnr_05_0_00163
Der skulde indmures et levende Barn hvert År i det store Dige ude ved Vesterhavet, for at det ikke skulde bryde ind. Lars Julius Timm, Skippinge.
da.etk.DSnr_04_0_01076
Ved Lejrskov Dige ligger fire tusende i Lige. Lejrskov S., Anst H. Lærer N. R. Kjær, Hedensted.
Ser man Forbrand og lige efter ser på den Ting, der er nærest (o: den første Ting, man får Sigte på), siger man: »Brænder du nu, brænd så ikke igjen, så længe det (Træ, Dige, Dam o. s. v.) står.« Så er Branden sat hen, så længe de Ting er der. Kristen Ebbesen, Egtved.
For et barn, der er skjøyeset. Om morgenen tidlig støder man hul på et dige, og just som solen står op, trækker man barnet nøgent her igjennem og således, at det veuder mod solen. Det sker i navnet G. F.... Nik. Chr
Niels Knudsen i Lem, der nu er død, han gik flere gange og bad miu fader om at komme over at se til sig. Men han vilde ikke derover, for han havde nok hørt snak om, at Niels Knudsen var noget klog og kunde hekse. Han blev lige godt ved og sagde: »Du skal komme over til mig, så skal a lære dig at skyde, så du skal aldrig skyde fejl.« Men det turde min...
Min bedstefader var fra Tànum, og han kom en aften ridende forbi Ålum kirke. Da standsede hesten ved diget, og han kunde ikke få den videre. Der sad en hvid skikkelse og græd for svøbetøj til to børn. Nu vidste han ikke, hvad han skulde gjøre, men så tog han hans kniv og skar et stykke for af hans skjorte og flyede hende. Hun sagde så: "Det var lidt til...
En frugtsommelig kvinde må ikke springe ned af et dige således, at der ruller sten ned efter hende; hvis der gjør det, skal hun kaste dem op igjen, ellers får barnet krampe. Mols. K. Døssing.
Skoven har forhen gået helt ind fra Estrup Birke til Estrupgårdene. A har kjørt en mængde bøgerodder fra marken, der nu er imellem gårdene og skoven, og endnu står der i havediget ved den ene gård nogle store bøge, der har hørt til skoven. rasmus kjær, v1llendrup.
Der skal have ligget en by nordvest for Åsted, som er bleven lagt øde i den sorte pest. Der er grave og diger hei nede i lieden, så den mark har en gang været dyrket op. ane marie andersdatter, ÅSTED.
Sorte-Per fra Ribe, der rejste her omkring og handlede, fortalte mig en gang, at de nede i Marsken hvert syvende år begravede en levende dreng i dæmningerne eller diget. MOSSi-jens, Ø."brønderslev.
Syd for Understed kirke på vejen til Sæby findes på begge sider af denne et dige, som vejen gjennemskjærer, og diget kaldes Kløndtholmsdiget. Når man kjører der forbi ved nattetid, bliver hestene sky og stejler, og flere har kjørt løbsk der. Her skal i gammel tid have ligget en gård (Kløndtholm), og i den gård skal en pige have undlivet sit barn. e....
