Der levede i Brøndum tre Piger, som havde Ord for at kunne hegse. Så var det en Dag, vi Børn legede ude ved Huset, da kom der en gruelig stor Tusse, a troer, bitte Børn, hvert Ben var et Kvarter langt. Den stod og gloede på os med et Par store Øjne. Vi blev bange og løb ind og sagde til Moder, at vi ikke kunde være ude for en Tusse. »Hvad er det for...
På en gammel Herregård i Fy en var der et Værelse, som var berygtet for Spøgeri. Den Gård skal en Gang have været beboet af en Engelke Galt, som efter Sagnet skal have dandset sig ihjel. I Begyndelsen af forrige Århundrede blev der på Gården afholdt et Bal, og blandt Gjæsterne var en ung Dame fra en anden Herregård, som fik det berygtede Værelse anvist...
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
Der var en Karl, der hed Povl Rasmussen, han havde slået hans Kjæreste ihjel, men det var aldrig bleven åbenbaret for Øvrigheden, hvad han havde gjort. Den 23de i hver Måned fik han sådan et Raserianfald, og det blev ved en 2, 3 Dage efter. Det var netop den Dag, han havde gjort den slemme Gjerning. Men ellers Resten af Tiden gik han og var helt...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Der er en stor Sten i Lyngby Sogn, kaldes Maglesten, som ligger ved Landevejen. Denne Sten siges at have stået i gamle Dage på Støtter hver Højtidsaften. Blandt andet fortælles, at der skal have været en Adelsmand på Lyngbygård ved Navn Hr. Åge, en Ridder; han haver en Juleaften tilspurgt sit Folk, at dersom nogen iblandt dem vilde ride op til forne...
Vi havde en gammel Hjorde her i Byen, der hed Jens Hald, han passede alt Kjærbølling Kræ, og så havde han et Byhorn, når han fløjt i det om Morningen, så skulde Byens Folk komme med Kræet, og når han fløjt om Aftningen, så skulde de komme og hente det. En Aften han kom hjem, da manglede han en Ko. Så gik han jo ud i Marken igjen for at ville finde den....
Både Svenskerne og Kosakkerne var herinde. Da lå der en by på en del af Rask mark, som hed Skejby. Så var det en aften, der var dands inde i Skyygeslund skov; der bliver Svenskerne, som lå i Skejby, og Kosakkerne, som lå i Flemming, uens med hinanden og kommer til at slås, og de i Skejby pryglede dem, der lå i Flemming, og driver dem hjem. Anden dagen...
I gamle dage var der fest ved Sværtckilden (d : Knud Lavards kilde) hver st. Hans og Frue nat. Med tilladelse fra herskabet på Skjoldnæsholm kjørte gamle Peder Pedersen fra Kildegården ud i Myrdeskoven og hentede løv og grønne grene, der blev stillet op, så der var som en lovhytte omkring med dør indtil kilden. En garnvinde var opstillet og omvundet med...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
Der var én, de kaldte Ma Bomholtes, hun var enke og ejede gården Bomholt. Nu var der skånueri eller bjærgfolk var det vel - neden under deres nøds. Så en nat, te alle folkene var til dands eller sjov, da kommer bjærgmanden ind til hende og siger, at hun endelig måtte folge med ned til lians kone, der var i barnenød. Hun kunde ikke gjore barsel, uden at...
Det var i den tid, de brændte brændevin, da var en kone og en pige i Bitte-Erkestrup i Lundby beskjæftiget ude i bryggerset med at komme brændevinskjedelen i gang, mens manden lå inde på bænken og lå som halvvejs i en søvn. Han havde strikken til bissen ihånden og skulde bisse barnet; men så blev vuggen så tung, at han kunde snart ikke vugge den, og han...
Et sagn om Kjcellinghøj beretter, at folkene i Grønbcekgården havde en kjøn lille pige på otte år, som forsvandt, uden at det var mulig at opdage hendes opholdssted. En aften syv år efter kom hendes broder ridende fra Linå og kom da om ved Kjcellinghøj, og han så, at højen stod på fire gloende pæle, og der var dands og lystighed der inde. Det havde...
Den såkaldte Firhøj i Karlslunde sogn stod på fire røde pæle hver juleaften. Byens karle blev da enige om, at en af dem skulde ride ud til højen, og han fik den raskeste hest at ride på. Der var både musik og dands, og en trold kom ud med et stort sølvbæger i hånden. Karlen kastede vinen bort, men en dryp faldt på hestens lænd og sved både hud og hår...
I heden sydvest for Tolne ligger fire betydelige høje, der kaldes Storhøjene. Her boede i gammel tid en stor hob bjærgfolk, og ej alene hyrderne så dem mange gange med de røde luer gå ud og ind i højene, men også folk fra byen, der arbejdede i heden og marken, ja, de hørte dem smedde og tømre der inde. En gang var der bryllup i Tolne præstegård, og om...
En karl fra Hornslet red til Vasken kro, der ligger imellem Hornslet og Segalt, for at hente en flaske brændevin. Da han rider tilbage og kommer om ved Hornshøj, som ligger omtrent midtvejs, står højen på fire pæle, og der er lys der inde og dands og lystighed. Han rider nu derhen og spørger om, hvad der var ved det. Ja, der var bryllup her i aften. Om...
Et sted på Fyen lå en høj, som var beboet af troldfolk. Manden mente imidlertid længe, at det kun var noget dumt snak, men besluttede sig dog til sidst til at undersøge det. En aften siger han derfor til konen: "I nat vil jeg ud til Troldhøj og se, om der virkelig er trolde der ude." Hans kone tiggede og bad ham om endelig at lade det være, troldene...
Oppe på vore agre har ligget en høj, der hedder Skorhøj. Så lod min fader den grave ud og kjore af vejen. Der var en stor stue i, og min fader fortalte efter hans fader, at han havde set højen på pæle, og der var dands i den. Der lå en bitte skade ude på furerne, og den flytter han af vejen. Da han kommer der tilbage, lå pinden der igjen. Så kom han til...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
