Moderen til et barn må ikke gå over en gade, før hun har boldt sin kirkegang, ti så skal barnet fare vidt om i verden. Kr. E.
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
At drømme om æbler, især røde, er et dårligt tegn. I. A. Jensen, Hulle.
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
På et gravminde stod: Hvil i fred, til vi sees. Det var over et ægtepar fra Foersom hoved, der havde levet meget dårligt sammen. A. Birch, Ølgod.
Et højrøstet kvindfolk kaldes: Skrallddaøre. Kt kvindfolk, der er uordentligt i klæder: Rallddao/er. Den enfoldige kaldes: Tåskpannd, køllhoo, bommerhoo, kjøhoo, tårrebjøn, tårrehoo, foohoo. Et galsindet kvindfolk: Gallskruk, galskejj, rappenskralld. Den dovne: Døwwlæje. En høj: Rangelivæ/e. En med dårlig gang: Slæævluel.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
Når gjøgen kukker på bar kvist, får vi et dårligt år. Chr. Weiss.
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Den pige, som glemmer at give lænkehunden æde, vil få prygl af sin mand. H. Nygård.
Når det regner på den dag, pigen skal have vasketøj ud til tørring, får hun en gal mand. A. H. Povlsen.
Dersom dejen vil ikke gå, som det kaldes, sæ skal man lægge et par bukser eller et forklæde derpå, så bliver det godt. J. B.
Folkene, der gjorde hove til Ulstrup, kom tit hjem om aftenen med den besked, at de skulde af sted anden dagen igjen. Konen skulde så til at vaske deres madpose, og det var ikke let at få den tør til om morgenen, så dårlige kakkelovne de havde at tørre ved. Dernæst skulde hun til at lave den mal til. de skulde have med, og forst så kunde hun komme i...
