Vejene var dårlige. Da den nye landevej blev anlagt fra Horsens over Hovedgård, Solbjerg og til Århus det var i 1827 skulde do kjøre i kongerejse fra Falling til Solbjærg kro efter tre læs gnid. De skulde møde der kl. seks om morgenen efter det, Husmændene var sagt til at møde med skovl og spade. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Ole Damgård boede i Nørre-Sundby og havde været Ribe-kræmmer. Han havde en søn, der hed Niels Damgård og tjente Lassen på Rodslæt. En dag kom han ind til ham med en dårlig hånd og vilde have en seddel for at komme til doktoren, Lassen lønnede jo doktoren. Det var inde i en tømmerstue, han traf ham. Så siger Lassen: Jeg har hørt, at du er sådan en stærk...
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
Den gamle Balleby i Hove var en dårlig lærer. Når vi skulde hen og høres på vore lektier, så sad han og nikkede og sov, og gik én så i howt i det, så vågnede han op og sagde til vi andre: Hvor langt kom han? Ja, så sagde vi det. Kunde han det? Ja. Så var det godt. A har næsten blot gået i skole til ham og kjendte ham derfor temmelig godt. Når han...
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
En karl kommer til præsten og vil giftes med en udaf kjæltringslægten. Så havde han nu slet ikke noget at slå an med, og da siger præsten til ham: Hvad vil det blive til med sådant giftermål. Jeg synes, det ser dårligt ud for jer. A tykkes, det ser godt ud for os, svarer karlen, vi har hele verden at vandre i. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
Et sted havde de ram fisk, og så kommer konen til at klage hendes nød til præsten, det smagte så dårlig. Så gav han hende det rad, at hun skulde bløde det ud i askelud. En tid efter kom hun igjen til at snakke med ham. "Nej, det var endda et sølle råd, fåer der gav mig, fisken blev slet ikke til at spise, og a havde endda taget ret gammel lud og så aske...
Hvor Overgård i Fårtoft på Mors nu ligger, skal en gang have været et slot, hvorpå der boede en meget ond greve, han var meget dårlig lidt af sine fæstebønder, og de besluttede i forening at dræbe ham. De fuldbyrdede også virkelig deres planer og dræbte ham i kostalden. Siden kunde han aldrig finde fred i sin grav, om aftenen var der altid megen støj i...
Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
Vorherre og st. Peder de gik på vejen den brede og signet sen' i sen' og brusk i brusk i et sted, som det var før I navnet G. F. o. s. v. Amen. Denne formular gjentages tre gange, og iraens stryges der med hænderne ned ad på det dårlige sted. Araen tilføjes kun til slutningen tredje gang. T. Kristensen.
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
Maren Iversdatter i Lovens var skyldt for at være en heks; hun gik både ved krykke og kjæp. En Nordmand, der gik og grøftede, sagde til hende st. Hans dag: »Ja, i aftes var moer ikke så dårlig, da kunde jeg ikke en gang følge jer i dandsen, og nu ligger I her.« »Dælen skulde gale i dig, dit spektakkel, du kan endda dandse.« Niels Josef, Risgårde.
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
Der var også en mand i Fuglslev, som hed Per Smed, han var meget rig, og der mentes, at han var i pagt med Fanden, han havde nok både »Cyprianus« og »Henrik Smed.« Sådan noglebøger var heller ikke nogen god anbefaling. Han havde solgt sin store tå til Fanden, og de påstod, at den rådnede af. Han blev meget dårlig på det sidste og kunde ikke dø; men så en...
I Troelstrup kjær hørte de et barn, der lå og klagede sig mange gange. Ved et gilde i Stolom fortæller de pastor Bøtcher det, og så siger han til gildegjæsterne, at om der var et par af dem, der ikke havde for mange synder på dem, så skulde de følge med ham. Men de turde ikke, og så gik han selv. Da han kom tilbage, da var han så svedig og måtte i en ren...
Når nogen har forvredet en fod, skal han have den signet i en skjæppe. Dette går således til, at den syge må sætte sin dårlige fod ned i en skjæppe, som så drejes tregange med solen. Det må mærkes, at ingen må sige et ord, medens foden er i skjæppen, og at det må ske ved solnedgang. M. Møller.
Oppe ved Lystlund har nok været meget mere bebygget i gamle dage end nu om stunder. Der bliver altid fortalt, at beboerne næsten uddøde i den sorte pest. Man siger, at der døde 18 snese i Ulfborg sogn, men de 15 snese var fra Lystlund gade. Her skal beboerne være uddøde på én mand nær. Han var også dårlig og havde selv tømret sin ligkiste sammen. Idet...
I den vestlige del af Bjerremose by i Horne sogn er der et sted, som kaldes Krimmelhuen, hvor der en gang skal have ligget en stor gård, som senere er sunken i jorden; men da Horne kirke skulde bygges, var den der. Ejeren kom i strid med bonden på Stavskjærgård om; hvor kirken skulde stå, da hver helst vilde have den ved sin gård. Endelig blev de enige...
