En gammel mund på Holmsland, der lied Morten Sø, var så vanskelig og vilde aldrig liave kage til jul. Hans kone Og nabokonen var så gode venner, der var nemlig to nabogårde og kun en sti imellem dem. Så siger Mortens kone til den anden lige før jul, om hun kunde ikke hjælpe hende at få lidt baget. Jo, send Morten herom, så skal a holde ham ved snak....
Buchwald pa Gudumlund var oliers: en dygtig mand. og det er ham, der har gravet de mange kanaler. En gang kjorte han til Ålborg over Lusholms vase, og den var dårlig i gamle dage. Der kommer han til en gammel kone fra Klarupgård gods og får hende op at kjore. Blandt andet der så var på tale, spørger han også om, hvad hun syntes om husbond, lian fik ikke...
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
Regner det om majdag, sa skal man skj ære hovedet af kalvene, for så får vi en dårlig sommer. Maren Ronde.
Præsten i L. på Mors var meget dårlig til at præke, og der kom kun få for at høre ham. Selv vilde han og helst være fri. En anden-juledag var der kun kommet 6 mandfolk, og så satte præsten sig ved dem ude i våbenhuset og snakkede en god tid, for han vilde helst have dem til at gå hjem igjen. Men endelig siger en gammel mand: Vi for wal te å end i æ...
Der var en, der boede i Troelstrup, der var så dårlig til at læse, da han gik til præst, hans fader var fra Ullits og hed Thomas Arup. Den dag han blev konfirmeret, hørte pastor Blich ham ud i noget, han vidste han kunde en bitte krumme af. Da han så gik ud af kirken, stod faderen der, og så går præsten hen til ham og siger: Så du det, Thomas, det gik...
Når vi skulde kjøre efter doktor, og der var flod, så måtte vi kjøre en mil lige i oster fra gården og helt til Gjørding, og så lige tilbage igjen og ad Ribe. Der var jo et vadested med en spang for gangende, men det kunde de jo ikke kjøre ad i flod. Vejene var meget dårlige. Haus Nielsen Nørgàrd. Sig.
En mand, som havde haft flere koner og nu havde en med et dårligt ben, så naboens kone ligge lig og sagde da: "Du ligger pænt, Rikke, ja, du gjør, gid min kone med det vove ben lå lige så pænt, gid hun gjorde." Lolland. E. T. K.
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
For ringorme bruger man med pegefingeren at beskrive kredse omkring det dårlige sted, mens man siger: Ringe, ringe avet om. Derpå lader man fingeren gå rundt til den modsatte side og siger: Avet, avet ringe om. Dette gjentages tre gange. Th. L.
I et gammelt hus var der sygdom sat ind i en daring, idet der var boret et hul i den og sat en told for. Den gamle kone vilde ikke have det gamle hus revet ned, mens huu var levende, men de unge vilde have et nyt, og aldrig så snart det var nede, så blev hun så dårlig, og alle de råd, de søgte, hjalp ikke. Den gamle kone døde da omsider. Skovrider Mads...
På Hannssminde, eu stor gård i Følle, havde de kun vand af en forbiløbende bæk, og det var kun dårligt. Da viste gårdejer Knud Jensen i Rønde vand ved en pilegren på sædvanlig måde. Det var så belejlig som muligt lige uden for kjøkkendøren, og der blev gravet på dette sted. Han havde sagt, at der skulde være omtrent 10 alen til det, og brønden blev på...
Hals Præst var i Lyngby en gang at kurere, mens SortPeder var en dreng. Da præsten var gået ud, lå en bog på bordet, og den stjal drengen sig til at læse i. Der så han, at det var godt at smøre Teglstensolje på krogene for at fange mange fisk. Siden har han brugt det råd. Ellers skal Dyvelsdræk heller ikke være så dårligt. Kristen Søndermark, Lyngby.
Er det en dårlig vej, man skal kjøre på, og man er ræd for at vælte, skal man smøre det tilhånds forhjul først. Er man ræd for, at trolde og hekse skal komme og tage hjulet ud, så skal man smøre det frahånds først. Mors.
De præster, der har gået i den sorte skole, skal gjøre en bestemt ting til visse tider hele deres liv igjennem. En præst i Højrup gik hver dag to mil, og i dårligt vejr gik han dem hjemme på sit stuegulv. En præst i Ringe måtte ikke tage handsker på, hvor koldt det end var, og gjorde det heller ikke. Om en præst på Ærø har man fortalt, at hver gang han...
Rige Sofie Gyldenløve på Gammel-Rovkjærgård kastede en ring i Ry å. Blev så fattig og dårlig til bens, at bun måtte trilles om fra dør til dør. Hun kastede ringen, da bun kjorte til kirke, og da bun kom tilbage, lå den på hendes tallerken. Nik. Chr.
Ved gården Filsø har der i gamle dage været en stor fiskerig sø, der hørte under Sønder-Vosborg, og der omtrent, hvor gården nu ligger, boede der en fisker, som stadig forsynede herregården med tisk. Der har for ikke længe siden boet en gammel mand i Torsted, Niels Filsø, der mente, at han nedstammede fra den sidste Sønder-Vosborg fisker. I min faders...
Eddertusser kaldes de gamle, grå tusser, og dekan helbrede for edder. Man flækker en levende tusse og vikler eller sætter den om den dårlige finger. Folk er virkelig bleven kurerede af det, og det har været meget brugt. H. P. Nielsen, Sejling.
En mand i Barup, Hellested sogn, vovede at afhugge en gren af et træ, der stod på en høj ude på hans mark, fordi jorden, hvorover grenene skyggede, ikke gav nogen afgrøde. Men det kom han kun dårligt fra, ti kort efter døde en af hans bedste heste, og mange påstod, at det var, fordi han havde afhugget grenen. Lars Nielsen.
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
