Min broder var kræmmer. En gang kom kontrollørerne til ham oppe i Jylland og vilde have hans kram. Men han vav stærk og holdt kontrolloren fast, indtil der kom en karl forbi. "Tag den pakke, sagde min broder. Han gjorde det, for han holdt med kræmmerne, og min broder holdt så kontrolloren, til den anden var kommen af syne, og så lod han ham gå. En anden...
De brugte det kneb at have en lille blikkasse siddende i brændevinsankeret lige neden for spundshullet. Denne kasse var fyldt med vand, og når kontrollørerne så kom og skulde grade, hvad der var i ankeret, var det blot vand, men uden om kassen var der dog brændevin. På den måde kunde de slippe f0r told. 13032. Andreas Grisbæk, Farup.
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud. Han svarede: Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Nissen, der byttede Køerne, sagde: »Skjærum Hede er lang, og den grå Ko er tång.« Inger Marie Jørgensdatter, Jerup.
Bjærgfolkene havde en gang byt et barn og sat et af deres i steden. Folkene blev nu så slemme ved dether bitte bjærgbarn, og så kom bjærgkonen igjen med det rette. Ja, nu kom hun med deres barn, de havde ikke været mod hendes, som hun havde været mod deres. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Drømmer man at blive bidt af hunde eller stanget af tyre, bliver man et bytte for sladderagtighed. £,. Pr.
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Højfolkene i Lynghøj sønden Serup By var slemme til at bytte Børnene i den østerste Gård i Serup, som hedder Østergård. Konen ildede Ovnen og vilde kylle Barnet derind. Så kom Bjærgkonen: »Der har du dit, så vil a tage mit.« Kristen Harbo, Søndbjærg.
Da Gustav Vasa flygtede fra Kalvø, kom han til nogle studedrivere og fik byttet klæder med en af dem. Han fulgtes med dem forbi Skjæring Munkgård, hvor vejen gik i gammel tid. Der var munke på gården, og han var inde ved dem. Men hvordan det så videre gik, véd a ikke. Petrea Marie Nielsdatter, Skjødstrup.
Der var gilde i Nebel, og to mænd fulgtes ad. De kom om ved kirken, hvor der sad en ugle og uttede. Så siger den ene: «Der går dit bytte.» Den anden siger: «Nej, de er bensæl it mæ, men de er ham, der gæer.> Otte dage efter døde han, der først begyndte at snakke, så det blev alligevel ham, der kom først af sted. Niels Pedersen, Gjedved.
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
En præst i Staby var så forfalden. Han kjorte fra kirken og til Uglkjær og kunde sidde der hele ugen og spille kort. Men de kunde ikke sætte ham af, for han var så dygtig til at præke. Det var ham, de stjal præstegården fra. Forst byttede de køerne om med nogle kalve, og siden byttede de dem imellem sig. Hans kone var også forfalden. Peder Christensen....
I Øster-Padhede tjente en mand, der hed Jep Bilde, og han var bleven gode venner med en pige i gården. Hans kone var en dag gået op til ham med nogle klæder, hun havde gjort i stand. Han var led ved hende, og da hun gik tilbage, fulgte han med og slog hende ihjel ude på marken ved Bytter gangen. Dernæst tog han et hvidt og, som stod på marken, og lagde...
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
Et par dage for a skulde på sessionen, dromte a, hvordan det gik til, og at a trak et nummer, hvortil der blev sagt: «Det er det bedste, der er i kassen.» Da dagen kom, trak a nummer 440, og så sagde a: «Det er vist ikke noget godt nummer!)) «Jo,» siger én, «det er det bedste, der er i kassen.» Han havde 448 og kom med i krigen, for han kom til at høre...
De store drenge byttede gadelam ud Voldborg aften. De stod i en port eller i et træ og hvællede: Hæjj, gammel kjælling, se blus, det er for [Peder] og for [Sidsel] . . . og det skal holdes, og det skal knoldes, og det skal aldrig forglemmes. Niels Kristensen. Tørring.
Om søndagen tog bymændene bestemmelse om, hvad de skulde udrette i den uge, når de ikke skulde til hove, og for hver uge byttede de vide, og de havde også en videpind. Når de kom ud af kirken, gav de dem til at bytte vide, og den ene havde forsyndet sig på den måde med kreaturerne, og den på en anden, og det kom tit til skjænderi der ude på gaden. Rasmus...
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
