Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Når en pige fejer gulv, må hun ikke feje gulvskarnet ind til dørtærskelen, så bliver hun ikke gift med en ungkarl. Jens Esbensen, Akkerup.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Nær det sidste læs korn er hjort ind, skal porten hurtig lukkes, ellers bliver der ingen kviekalve eller gimmerlam fodt der i gården i det kommende år. Jens Esbensen.
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
En gang for mange, mange år tilbage, sejlede der et skib oppe ved Islands kyst. Skibsfolkene der ombord så da tre mørke skikkelser komme farende hen over dem og op mod det ildsprudende bjærg Hekla. Da skibet nogen tid efter kom tilbage til sin hjemstavn, spurgtes det, at dersteds var der dod tre højtstående herrer på samme tid, som synet blev set fra...
På en mark i Skallebjccrg, Hårby sogn, er der en høj, som kaldes Kokhøj, og da der i den skulde ligge en skat begravet, var der en gang nogle, som vilde finde den. De grov så længe, til de stødte på en kiste, på hvis ene ende der stød en kok. Som de nu havde fået fat på kisten og vilde til at trække den op, kom de til at se op efter Højrup by, der ligger...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud. Han svarede: Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Nissen, der byttede Køerne, sagde: »Skjærum Hede er lang, og den grå Ko er tång.« Inger Marie Jørgensdatter, Jerup.
Bjærgfolkene havde en gang byt et barn og sat et af deres i steden. Folkene blev nu så slemme ved dether bitte bjærgbarn, og så kom bjærgkonen igjen med det rette. Ja, nu kom hun med deres barn, de havde ikke været mod hendes, som hun havde været mod deres. Kristen Ajstrup, Ovstrup.
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Drømmer man at blive bidt af hunde eller stanget af tyre, bliver man et bytte for sladderagtighed. £,. Pr.
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Højfolkene i Lynghøj sønden Serup By var slemme til at bytte Børnene i den østerste Gård i Serup, som hedder Østergård. Konen ildede Ovnen og vilde kylle Barnet derind. Så kom Bjærgkonen: »Der har du dit, så vil a tage mit.« Kristen Harbo, Søndbjærg.
Da Gustav Vasa flygtede fra Kalvø, kom han til nogle studedrivere og fik byttet klæder med en af dem. Han fulgtes med dem forbi Skjæring Munkgård, hvor vejen gik i gammel tid. Der var munke på gården, og han var inde ved dem. Men hvordan det så videre gik, véd a ikke. Petrea Marie Nielsdatter, Skjødstrup.
Der var gilde i Nebel, og to mænd fulgtes ad. De kom om ved kirken, hvor der sad en ugle og uttede. Så siger den ene: «Der går dit bytte.» Den anden siger: «Nej, de er bensæl it mæ, men de er ham, der gæer.> Otte dage efter døde han, der først begyndte at snakke, så det blev alligevel ham, der kom først af sted. Niels Pedersen, Gjedved.
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
En præst i Staby var så forfalden. Han kjorte fra kirken og til Uglkjær og kunde sidde der hele ugen og spille kort. Men de kunde ikke sætte ham af, for han var så dygtig til at præke. Det var ham, de stjal præstegården fra. Forst byttede de køerne om med nogle kalve, og siden byttede de dem imellem sig. Hans kone var også forfalden. Peder Christensen....
I Øster-Padhede tjente en mand, der hed Jep Bilde, og han var bleven gode venner med en pige i gården. Hans kone var en dag gået op til ham med nogle klæder, hun havde gjort i stand. Han var led ved hende, og da hun gik tilbage, fulgte han med og slog hende ihjel ude på marken ved Bytter gangen. Dernæst tog han et hvidt og, som stod på marken, og lagde...
1785 kom blyet af vor kirke, og 1788 blev det solgt. Der var 70 skippund. En tømmermand fra Horsens tog det af og lagde tagsten på, og det gav herren de 40 skippund for. Så havde han altså 30 skippund i fortjeneste på det bytte. Blyet blev solgt ned til potteegnen (Sorring og der omkring), de vilde have det til glassering. Ejeren på Refstrup var den gang...
da.etk.JAH_02_0_00056
