For mange år siden, mens folks heste gik løse om natten, hvor de vilde, skulde karlene tidlig op om morgenen for at lede om dem. En karl i Tornegård kom op en nat, da klokken var 1, og han gik ud i engen for at lede. Da mødte han en gammel kone i en rød trøje, som gik meget stille. Karlen sagde: "God-morgen, gamle rao'r!* ti han syntes, at han kjendte...
da.etk.DS_01_0_00206
På Vadum hede var dværge i en. høj. Man kunde undertiden se dem ovenpå, men når de fik øje på folk, smed de dem ned i højen igjen. Nik. Christensen.
Gamle-Hans har mange gange set dværgene på Øland ved Hvolgård. De var omtrent 2 alen høje og gik i lange blå kofter, havde røde luer på hovedet, og hver middag så han, hvordan deres bleg skinnede i solen. Han lå som hyrde i en fjerdingvejs afstand, men så snart han kom nærmere, forsvandt det hele. Nik. Christensen.
Manden i Knudigurd (Oland) fandt en gang en hestesko som til et lille fol. Det var da en af ellefolkenes heste, som havde tabt den. Nik. Christensen.
På skjellet mellem ØsterJwdne og Nørrehalne findes to høje, der kaldes Balbunes høje. Den nordligste kaldes den lille, og den sydligste den store. 1 gammel tid gik Sundby-vejen tæt osten om den lille høj. Her boede en smed. Når man om aftenen tingede med ham, var redskabet færdigt om morgenen, og man kunde da tage det og lægge sin betaling i stedet. De...
En dag kjørte to mænd forbi en banke ved Hæstrup malle og hørte, at der blev smedet der inde. De gik da hen og spurgte, om der var nogen til stede. Der kom da en dværg ud, og de bad ham om at smede et langjærn til dem, der kunde være færdigt, når de kom tilbage igjen. Da de atter kom til banken, lå jærnet der også, men det var så gloende, at de ikke...
Dværgene havde også opholdssted under Bolsgården i Brovst. Det kan man vide deraf, at en karl, som tjente der, vågnede en pintsemorgen ved at hore, hvorledes der blev banket og smedet under ham. Hau kunde endogså høre, de trak blæsebælgen. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00114
I Knudegårdsbjcerget på Øland hører man ofte dværgene smede. Nik. Christensen.
Man horer ofte, at det smeder i en høj på Årup mark. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00105
En gang var en kjælling gået op på Bavnhøj på Kjctrup mark tillige med nøgle børn. Da gav det et grumme dunder inde i højen, og børnene lob ned med en fart, men kjællingen var ikke videre let til bens, så hun trimlede ned. Nik. Chr.
Ved Hoven, en lille samling af steder, som ligger omtrent en fjerdingvej nordost for Åby, ligger et lille egekrat, som kaldes Ønkløv. Der har altid været fuldt af små drenge med røde luer. En gammel mand i nærheden sagde, at de vilde så gjærne lege med hans børn, men man måtte passe nøje på ikke at fornærme dem, og derfor er Ønkløv også omhyggelig...
Jens Nibe siger, at Vorherre også har skabt dværgene. Han har skabt både onde og gode. Dværgene er onde, og det er bedst at undgå at have noget med dem at gjøre. Dog har de ikke så stor magt som menneskene. Xik. Christensen, Åby.
Isterlev hængte oppe i skorstenen og blev røget noget der. Ti havde mange i møllen at smøre værket med. C. Brøgger, Kavnkilde.
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
I den tid der var ulve her, havde en velhavende mand i Snævre i Bjæryby en hingst, og så kommer karlen ind en nat ved vintertid og siger: Det bliver vist galt i nat, ulvene er på færde. Ja, lad os se tiden an, siger manden. Lidt efter kommer karlen ind igjen og siger: De kredser rundt i store flokke og kommer nærmere og nærmere. Så må vi...
Tæt ved Ashøjene det hojeste punkt i Ty boede for flere år siden en kone, der hed Ane Astrup, i en af de gårde ind ad Vestervig til. Den gang brugte de meget bygbrød i Ty, for de bildte dem jo ind, at de ikke kunde avle rug. Et år det kneb med korn, havde folk hostet, før det blev rigtig modent; det kunde nok bruges, men kunde dog ikke males, inden...
Det forste der kom, når de klarede brændevin, kaldte de kobberdråber. De var brune og var me^et stærkere end det øvrige brændevin, for der var vel spanskgrønt i. Af det blev der vel en sort sætte halvfuld, og så talte de til karlene, at de skulde komme ind og få noget af det. De søbede det ind med tort brød til eller dujj brødet i det. Et sted i Bølling...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
Et sted i Tim kom der en fremmed mand i besøg. Så skulde han med manden ud at se hans besætning. Da de kommer ind i stalden, råber manden: "Så, nu er Brons (o: den brune hest) løs!" Den stod nemlig inde i hakkelsehuset. Så kommer de ud i laden, og der kommer en so med 10 grise ud af ruggulvet. Da de derefter går gjennem bryggerset ind, kommer forst et...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
