Om Smedehøj på Furland fortælles også, at bjærgmanden i den en gang havde stjålet en pige, og hun blev frugtsommelig der nede og kunde ikke blive forlost. o. s. v. Jens Smed, Sabro .
da.etk.DS_01_0_01145
En kone var en gang ude at hente vand ved bronden og fik der øje på en stor skruptusse. Hun greb en sten og vilde dræbe den, men betænkte sig i det samme, kastede stenen og lod tussen være i fred. En tid efter kom en lille blå mand ind i kjokkenet.....Barselfærd. Derefter forte han hende til en stue, hvorover der hang en stor kampesten i en sytråd. Konen...
Eu kone i Dronninglund havde en datter, som blev borte, mens hun var barn. En nat, som konen lå i bendes seng, kom der én til hendes vindue og sagde, at hun skulde stå op, for det var ham, der havde hendes datter, og hun var i barnsnod. "Miu datter hun er jo bleven borte for mange år siden, o. s. v." - "Nu er huu min kone og skal have en kristen kone til...
En gammel fostermoder i Anderup var nede at forløse en bjærgmandskone. Han bad hende tage en saks med. Nik. Christensen.
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
Niels Høj i Todso havde sin stald vest for kirken, men ellefolkene boede under stalden, og de bad ham om at flytte den bort, da deres rolighed ellers blev forstyrret. Han gjorde det, men kort efter flyttede de over Sallingsund, fer dingdangen var dem for nær. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_01089
En mand pløjede ved en høj. Da kom en lille mand med en rød hue ud af den og bad ham meget venlig om at vælte den sidste fure tilbage igjen, da der ellers faldt jord ned i hans middagsgryde. Mandeu føjede ham straks, og fra den dag lykkedes alt for ham, hans heste blev fede, der kom nyt jærn i ploven af sig selv, og han blev fra en fattig til en rig...
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
En dværg kommer til en mand en juleaften og vil have ham til at flytte sin fåresti o. s. v. Gjør det. Kommer nytårsaften igjen og giver ham en sølvkande for hans føjelighed. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_01084
"Pølse, har du tryne, pølse, har du fodder? nu har jeg levet i atten hundrede år og diet otte mødre ibjel, og du er den niende moder, men en sådan pol se har jeg aldrig set." - "Ja, er du så gammel, er du ikke mit barn." Nik. Christensen.
Der var en mand i Haven, som havde én, der var forbyttet, og sad på ét sted. Der var et sted her nord, hvor der var én lige sådan. De sad og sugede på deres fingre, det var det eneste. Gjøl. Nik. Christensen.
I Pandrup var en skifting. Han kunde hverken røre arme eller ben, og hyrderne, der vogtede kvæg, gav ham mad. Hans leje om natten var en krybbe, som var opslået i det ene hjørne af stuen, og der lå han tredobbelt. Han blev tredive år, da han døde. Nik. Christensen.
En kone i Oster-Løgum sad en gang og vuggede, og da kom der en lille mand ind, som havde en rød hue på, han vilde tage barnet af vuggen, men konen gav ham i tide et dask på hovedet, og han måtte da løbe sin vej. Næste dag så hun ham igjen smutte ud af døren, men da havde han taget barnet og lagt en skifting i steden. Nik. Christensen.
Mester Lars i Barmer kjørte en gang fra Valsted. Da mødte han en lille dværg, som spurgte, om han måtte kjøre med. Da præsten godvillig svarede ja, kom han op, men da blev vognen så tung, at hestene næppe kunde trække den af stedet. Kusken udbrød da: "Ja, skal den dreng sidde på, så vil jeg stå af og gå." Præsten fik ham til at slå sig til tåls den gang...
I Lild sogn på Hannæs findes Hidsted og Hulbakke. I Hulbakke er der dværgfolk. Manden i Hulsted havde gang til de dværge. Hau gik derhen hver aften, og konen vidste ikke, hvor han blev af. Hun spurgte ham ofte ad, hvor han gik hen, men han gav hende en vendedask for det, og huu fik ingen besked. Så snakkede hun med karlen, om han ikke en aften vilde gå...
Der var 3, 4 tåbelige børn i Bonderup. Det ene plejede at gå hen ved siden af en høj, og der lå han med bukserne om hælene og skoggrinte. Det var bjærgfolkene, der kildrede ham. Nik. Christensen.
I Sønden-ce-kirkes gård, Sundby sogn, boede en kone, som var kommen fra en høj. Manden fik meget middel med hende, og derfor var det vel og, han tog hende. Hun fik et barn, men ingen kone vilde følge med hende til kirke. I den tid var det nemlig skik, at barselkvinder skulde have fire, fem kirkegangskoner med sig. Endelig forbarmede en kone sig. På vejen...
Dværgene kan ikke gå over furerne, men må trimle sig over dem, fordi korsets tegn fremkommer ved gangen over dem. De råbte til en gammel kone: Ikke ore bore, men ere bore,* hvilket vilde sige, at hun skulde gå langs furerne eller renderne. Nik. Christensen.
Der var fuldt af dværge på Oland. Eu aften gik en karl forbi Hvolgårds lade, da hørte han en støj der inde og tittede ind ad døren. Da dandsede dværgene både over bjælker og hanebånd. De spurgte, om han ikke havde lyst til at dandse med. Jo. Endelig sendte folk bud efter præsten i Østerby, og han stillede dandsen. Men karlen blev aldrig menneske mere....
Lars Jensen gik en aften fra Bonderap til Nørager, og da han kom til Steusbjærg, da horte han i Nørager-høj en lyd som af et menneske, men han tænkte, at det var noget, der ikke kom ham ved. Han har set Ellebjærg stå på tre ildstøtter og har undertiden hort musik der. Nik. Christensen.
