Der er en Høj her ude østen for Byen, der kaldes de brune Høje, så der må nok have været flere. Niels Nielsen her fra Byen sagde, at der gik så mange små Bjærgfolk og dandsede der uden for. Marinus Jensen, Skomager i Vive.
Omtrent 1770 brændte Hjortlund, og derefter blev den udflyttet. Der var sådan en hede, at blyet løb ned ad kirken, som om det haglede, og flæskbøsterne de sprang ud til æ brune bjærge. (De ligger her oster, hvor der nu er plantet.) h. a. wulff, hjortlund.
De brune høje ligger her tæt henne ved vejen til Linå. Der har en gjortler hørt, at der blev slået kister i låse. Det fortalte han vor præst, der hed Lihme, og han havde en sådan lyst til at grave i høje. Han grov også dem ud, men hit ikke noget. Peder Hansen, Hårup.
For en 70 år siden kunde vi kjøbe et lispund rigtig godt oksekjød for to mark, og gammelt kjød for en mark. Men et pund brunt sukker kostede to mark, og et pund hvidt sukker to mark fire skilling, et pund puddersukker 28 til 30 skilling. Lærer Larsens enke, Stenderup.
Der blev fundet to døde Mennesker ude i Vestreheden og blev der begravet. Den ene Grav var her inde ved de brune Høje, den anden ude ved Stjengryderne. Ingen gik forbi de Steder om Natten uden at have en Håndsten og lægge ved hver af Gravene. Disse Grave har forhen været godt kjendt, men nu er Stederne næsten helt gået ud. Som Knægt har a også lagt Sten...
Der var mange svinedrifter på Gjøl. Da Vorherre og st. Peder kom til øen og så, at der ingen mennesker var, tog han nogle 1. .. . og sagde: Derfor er de så brune. Vendelboerne siger: «Hvad, du tager det nok med fingrene, ligesom Gjøl born.» Nik. Christensen.
En pige i Lodderup bandt korn en måneskinsaften. Da hun var færdig hermed, så hun ellekonen. Hun havde et brunt skjort og en brun troje. Hun tænkte da, hvad ellekonen vilde her, men kom endelig efter, at hun havde et lille stykke brød i sin lomme. Det kastede hun til ellekonen, og så forsvandt denne. Nik. Christensen.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Pastor Zahrtmann kjørte en søndag hjem fra Fårup, hvor han havde været til sogne. Så siger han til kusken: »Nu sidder pigen med fingeren i taphullet.« Det tænkte karlen ikke videre ved. Men tappen var bleven henne for hende, da hun var ved at tappe øl af præstens tønde, og hun måtte sidde der, til han kom hjem. Da kunde hun finde den, men kom ikke til...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.