Provst Cilius skulde vie et par folk i Haverslev kirke. Brudgommen hed Morten Eftermiddag, og ham var provsten gal på. Så siger han: Ja, Morten, nu har du set dig for, og du har følt dig for (bruden var nemlig frugtsommelig), og så er det endda, om du har truffet det rette. Han havde nemlig løbet og fippet og bejlet flere gange.
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Træder en brud i sin kjole, bliver hun og hendes mand snart adskilte. H. V. E.
Når brudefolkene ofrer, må de vel observere, at de vender deres højre fod forst fra alteret, dette giver lykke, men tværtimod, vanheld. 68789. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00588
En mand fra Ville7-slev skulde hente jordemoder i Visby til hans kone. De andre koner, der var hentede, syntes, det varede for længe, inden han kom med hende, og så sendte den syge kones fader bud hen efter manden. Han traf svigersønnen på vejen, han var ved at handle om nogle sild, en mand kjorto omkring med, og de var ved at drikke et lidkjob på...
da.etk.JAT_03_0_00513
I Sønderup dandser en af brudesvendene bruden ind, og forst derefter dandser brudgommen med hende. Snedsted.
Det må ikke forbigåes her, at når der holdtes bryllup, og brudgommen vilde gå til sengs, tog han krandsen af brudens hoved, og satte i stedet for krandsen et hårnet eller en lille fruentimmerhue på brudens hoved for derved at tilkjendegive, at hun var manden underdanig. Resen III 328.
Den af brudeparret, der sætter det første trin ind ad kirkedøren, skal do forst, Grøufeld.
da.etk.JAT_03_0_00714
Den dag det blev afgjort, at den og den skulde have hinanden, og de skulde til præsten, var der trolovelse. Så gav brudgommen enten en gulddukat eller et hovedvandsæg eller et par spiseskeer til bruden, og da var der jo nogle flere til stede for at være vidne til det, og så blev der gjort et lille gilde. Letbæk mølle.
Mandfolkene havde i gammel tid lange støvler og en solvbeslået kjæp. Et sted skulde bruden hjælpe brudgommen at trække af støvlerne, da de skulde til at i seng. Ternian, der var en af de her vindueskigere, som altid var til stede ved bryllupper, listede sig om til gjæstekamniervináuet og så, at hun trak dem af ham. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Nar en pige blev gift, skar hun altid sit hår af. Hun sagde, at hun ikke havde tid til, nar hun blev gift, at rede sit har. En eneste pige i Lyne beholdt sit har. Præsten så, at hun havde sådan et dejlig sort hår, og så bad han brudgommen om. at hun skulde fa lov til at beholde det. Ja, nar faer onsker det, skal det ske, og hun beholdt det til sin dod....
I hver kirkeby på Mols er en gildespold. Når der er bryllup, samles alle, både gamle og unge, på gildespolden som nysgjerrige for at se brud og brudgom. I Agrie er gildespolden henne ved smedjen. Lærer Lund, Agrie.
Brudesoen ligger sønden for gamle Ry Kro og ved Vejen til Vissing. I fordum Tid skulde et Brudefølge derover ved Vintertid. Brudgommen var fra Gården Bakbjærg og skulde til Vissing Kirke. De vilde så kjøre over Isen; men den brast, og en hel Del af Vognene sank ned, og Folkene druknede. Siden den Tid har Folk kunnet se Gjenfærd ved Søen ved Aftenstid. S....
Der var en pige. som prøvede at slå en æggehvide i et glas vand nytårsaften for at se sin tilkommende mand. Hun nævnede Djævelens navn og sagde så: »Den mand, jeg skal have, den seng, jeg skal rede, den dug, jeg skal brede.« Der viste sig da for hende en mand med en kniv i hinden, og da hun blev gift, skar hendes brudgom halsen over på hende...
Her i gården druknede alle folkene 1634 undtagen 1 mand, der reddede sig oppe på hanebjælkerne, og så sad han der i to dage. I Blæsbjærg bandt en brud og brudgom sig selv sammen, og de strandede ude i Fædsted mose, Hygum sogn. frands mikkelsen, MEJLBY.
Da stormfloden kom 1634, holdtes der netop et bryllup på Blæsebjærg IMejlby. Vandet gik så ind, og alle druknede. Brud og brudgom fandtes døde i hinandens arme i Galgemarken nord for Ribe. pastor tran3erg, farup.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
