Knark vognen har jeg hort så mange gange, det er Radgjæs, der knarker. De kaldes Iladgjæs, fordi de flyver i rad. C. Brogger, Ravnkilde.
Et par folk havde fået et barn, men de syntes så underlig om det, og nogle mente, det var en forbytting. Det mente de så, skjøndt de havde ikke mærket noget til det, Så blev der rådet dem, at de snart skulde lade det dobe, og da de skulde kjøre til kirke med det, og de kom forbi en bakke, var der én, der råbte: "Kylikop ! hvor sulls du rullen ?" Så...
Tæt op til byen Sebber og Sebbersund ligger Sebbersutidsbjærg, som også kaldes st. Nikolaj bjærg, sandsynligvis efter kirken, der har stået der. Der er også oppe i en dal en kilde, som kaldes st. Nikolaj kilde. Ruinerne af kirken stod endnu i min drengetid, men blev brugte til bygningen af broen. Oven på bjærget var markjord. En dag går en mand der og...
Moder fortalte, at da hun var lille, da var der en how (d : høj) på Klavs Hansens forældres lod, og der legte børnene tit, men så horte de en dag, at der blev en lyd, lige som trolden slog kistelaget i. Så turde de ikke godt lege der mere, for der boede jo troldfolk i den høj. Nu er bakken sløjfet, og der pløjes over den. Det var på marken til Slcippinge...
Da jeg var 8 år, kom der en familie og blev nabo til os, og konen fortalte, at i Mørkøv, hvor de før boede, der var det rent galt, de kunde næsten ikke være i huset om natten, for så snart de var komne i seng, begyndte de små vætter at rumstere. De gik og snurrede rokkehjulet, og dersom moderen ikke gned børnene med hvidlog, så blev de pattede, så der...
Et par skulde vies i Tårs kirke. Karlen kaldte de Knud-Anders, og bruden hed Karen, efter sit giftermål blev hun altid kaldt Knud-Karen. Bet var pastor Tørslev, der skulde vie dem, og de knælede jo for alteret, og da tiden kom, og de skulde rejse sig igjen, gav præsten dem et tegn. De rejste sig også, men præsten syntes ikke, bruden havde rejst sig, og...
Mandfolkene havde i gammel tid lange støvler og en solvbeslået kjæp. Et sted skulde bruden hjælpe brudgommen at trække af støvlerne, da de skulde til at i seng. Ternian, der var en af de her vindueskigere, som altid var til stede ved bryllupper, listede sig om til gjæstekamniervináuet og så, at hun trak dem af ham. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Taber bruden sit lommetørklæde, mister hun sin mands agtelse; taber hun sin buket, mister hun hans kjærlighed. H. V. R.
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Det var en gang, de var ved at pynte en brud, da spandt der sig en edderkop ned foran hende, og den, der pyntede hende, sagde: Jøsses, De skal have sorg inden aften. De drog jo til kirke og var snart færdige til at skulle hjem igjen. Men så kom der bud til bruden, at hendes moder var druknet i deres suppegryde. J. B. og M. H., Lille-Taning.
En ung Pige var af en eller anden Grund kommen til at sige om en Karl, at sådan én vilde hun ikke have, og hvis hun nogen Sinde skulde komme i Tanker om at gifte sig med ham, så måtte Fanden hente hende på Bryllupsaftenen. Det gik som så tit, at hun fik ham alligevel. Da de nu var viede og sad i den villeste Festlighed, kommer Fanden og rejser af med...
Historien om den første og sidste Brud, der blev lovet til Trolden, fortælles også fra Haderup. Han kunde ikke få gjort Bruden noget ondt, så længe hun havde Brudekrandsen på; men så kom han til en Mand og bad ham om at tage den af. Han tvivlte jo nok på, at det var ikke rigtig fat, og vilde ikke. Så kom han til en Dreng, og han tog den af, og så rev...
Der er en plet ovre i Stenderup, som kaldes Brudesengsplet. En gang de kjørte fra kirke ved kåst med en brud, så væltede de vognen med bruden på den plet, men kom ingen skade til og fortsatte brylluppet. Pletten fik navnet og har det den dag i dag. Kirken er i Nybøl, men pletten tæt ved Stenderup østre-kro. Bryllupsfolkene var fra Stenderup. ane marie...
Der er et vandsted ved østre side af vejen mellem Sotrup og Snogbæk, og det kaldes Brudeseng. I gamle dage skal en brudeskare en gang være kommen ogkjørt ad vejen, og vogn en med bruden så væltet ned i hullet, som er på Jørgen Alexandersens mark. Bruden skal spøge der endnu, og mange gamle er endnu rædde for at gå der forbi ved nattetid, idet man skal...
Borbjcerg kirke er bygget i Rige-Knuds tid af store engelske gråsten. Bruden var fra Trabjærg o. s. v. Broderen, der påtog sig at forsvare hende mod bjærgmanden, var kyrasser i Horsens. a. Pedersen.
Nord for Fårup ligger Stovhøj, og sønden for ligger Hulhøj. Det er en gammel tale, at de giftede deres datter fra Hulhøj til Stovhøj. Den gang de førte bruden til Stovhøjen, gik just en mand og klagede sig, fordi han havde ondt i maven. Da havde dværgene ondt af ham, og de rådede ham, at han skulde spise små kropstegte (o: i ålens eget fedt stegte) ål....
Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Liegsvende kaldes de ungkarle, som ved bryllupsfærd indbydes til at ledsage bruden til kirken, hvis hun kjører og kommer fra en anden by. ti ellers går hun. Så ledsager de hende til hest, og én af dem på hver sin side af vognen. Hvis hun går, går de også på hver side af hende. Liegsvende kaldes desuden alle de andre ungkarle, som ledsager brudetoget til...
