Fader fortalte om en Dreng der skulde hen at døbes. Som de nu kjørte med ham hen ad Vejen, så kom der en anden Dreng rendende og siger: »Kyllekop, wo solst du rullen?« Han svarede: »Ik sol su das hellige Wasser ok so en besser Knæjt bleiben.« Så kunde de jo forstå, det var en Bytting, de havde at kjøre med. Karen Marie Jensdatter, Vejleby.
I Gravlev havde de en Skifting. Fik det Råd at hede Ovnen .... Tog Drengen i én Arm og ét Ben og lod, som hun vilde smide den ind. Så kom Bjærgkonen. »Skam dig, a har været meget bedre ved din, end du ved min, der har du dit eget Barn igjen.« Somme troede, at det bragte Lykke til Gården at være god ved Skiftingerne. Et Sted fik Konen det Råd at sætte...
I Høve oppe ad imod Asnæs var en Dreng, som de sagde, var en Forbytning. Konen havde nylig barslet, og så mente de, Trolden havde taget Barnet og givet dem et andet i Stedet. Jeg kan huske at have set Drengen, han havde et grumme stort Hoved og var en 13, 14 År, da han døde. Faderen hed Jens Hansen. Bobjærg var ikke så langt derfra, og måske Trolden i...
En Husmand i Asnæs, der boede lige oven for min Broders Lod, hans Lod gik lige ind til Bobjærg Banke, Manden blev da aldrig kaldt andet end Niels Bobjærg. Han var en Gang taget ind i Banken og var borte en 8 eller 14 Dage. De ledte om ham og vidste ikke, hvor han var bleven af. Endelig kom han igjen og var ikke noget rigtig siden. Karen Marie Jensdatter,...
En Mand fra Skjørbæk havde været kjørende til Nibe og kom hjem. Som han nu sad og fik noget at spise, sagde Konen: »Hvordan gik så Rejsen?« »Jo, den gik godt nok. Men der traf mig sådan noget underlig noget, da a kom til Anders Mands Bakke.« »Hvad da, væltede du?« »Nej, der var én, der råbte til mig, men a kunde ikke se, hvem det var: Hils Atus, te...
Der var en Banke ude på Klavses Lod i Skippinge, og der gik Børnene ved og legede. Så kunde de tydelig høre, at Troldene slog med Kistelågene nede i Banken, og da rendte de. Karen Marie Jensdatter, Vejleby.
Da jeg var bleven konfirmeret, var jeg hos en Kone, som hed Sidse, for at lære at filere. Hun var henne fra Mørkøv, og hun fortalte mig, at når hun lå i Sengen om Natten, så kunde hun tydelig høre og se de små Vætter gå på Gulvet der inde. De vilde patte Børnene, og det kunde tydelig sees, at de havde pattet dem, ikke på Brysterne, men på Kroppen. Sådan...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
En deligencekusk kjørte fra Ålborg til Støvring, og ved at springe ned fra bukken havde han fået det ene knæ slemt forvreden, så han ikke kuude sætte sig selv på vognen igjen De måtte hjælpe ham op, da ban havde bedet i Støvring kro, og han kjørte videre med den tanke, at han vilde til doktor, så snart han kom til Hobro. Da han kom op ad bakken ved...
Jeg kom en gang til at folges med en gammel kone fra Mejlby på vejen fra Fyrkilde til Mejlby. Hun var dygtig snaksom og fortalte mig om en stor gevækst, huu havde haft i nakken, den var så stor som en bitte ølkovse, og hun måtte ga med hovedet bojet ned ad. »Hvordan fik I den væk?« sagde jeg så, for nu kunde jeg jo se, hun var afe med den. »A tog over...
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Min fader fortalte om en karl, der tjente ude på Eefsnæs, og så en dreng, der tjente samme sted. Der var nu så mange troldhekse i den by, og så siger drengen til ham, om han vilde se, hvor mange troldhekse der var i byen. Ja, det kunde være morsomt nok. Karlen var nu inde i loen, og så krøb drengen ud på taget. Der kaldte han alle troldheksene til sig,...
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
Jens Damborgs søn Jørgen kunde også kurere. Hau kom en dag her forbi, og så havde jeg en broget ko med nogle slemme faddere på den ene forbov. »Hør, Jørgen, jeg har her den ko ... . kan du ikke kurere den?-: »A vil prøve på det«, siger Jørgen, gik så hen til koen, mumlede og spyttede og skrabte et bitte korn i jorden og gik så igjen. Men Fadderne gik...
Den gamle Jens Damborg i Rold var god til at kurere kreaturer ogfolk, signe og stille ildebrand, og han kunde stille løbske heste som ingen ting. Det første var han især god til. Jens Skomager kom en gang der ind og vilde have ham ti! at kurere noget. Da ligger Jens Damborg i sengen med hovedet ned ad og benene op på en hylde, der var i fodenden af...
Ejeren af Løvenlwhn, Pind, lå på sygelejet. Tre dage før han døde, kom en sort hund og lagde sig uden for hans dør på måtten. De vilde jage den ud, men andendagen kom den ind i værelset, uden at døren var lukket op, og de kunde ikke få den væk. Tredjedageu lagde den sig ved hans hovedgjærde, og så døde han Hunden blev ved at ligge inde underneden kisten,...
