Konen faren øring (o: lussing), fordi hun ler af en hest, som slår til en lille tyk dværg, da østerstuedøren og kjokkendøren springer op, og der både kom ridende og kjorende. Nik. Christensen.
På en gård i Mårbæk i Bedsted sogn var der mange vætter. Underbostojet kom tit og lånte et og andet i huset. En gang kom der en lille mand og lånte en saks af pigen. Dagen efter var der bryllup, og hun fik lov til at se den herlighed. "Men så snart du lér, får du ikke mere at se." Næste dag vk pigen også vætterne komme og gå ned i en høj tæt ved gården....
I Skrandemp, Sejerslev sogn, boede en mand, som var meget plaget af tandpine. En nat stod han op af sin seng og gik omkring på gulvet, ja, til sidst uden for huset. Så kom der en fremmed mand til og bod godaften. "God-aften," sagde Palle. "Hvorfor går du her ude så sildig ?" Ja, han havde så ondt i sine tænder. "Siden du ikke går her for at se efter mig...
Det er ellers en gammel tale, at deres søn af Besterdys fik deres datter af Mårhøj, og der var et stort bryllup. Endnu hører man ofte, hvorledes det hamrer og banker i Mårhøj (mellem Stenum og Løkken). Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00284
På markerne, der hører til Nørhalne i Biersted sogn, ligger to høje: Bjcelkehøj og Elleshøj. En aften for længe siden gik en mand mellem disse to høje. Da mødte han en hel skare af småfolk, som spærrede ham vejen: "Hvad mon det skal betyde ?" tænkte han. Da var der en af småfolkene, som trådte frem og sagde: "Jeg gifter min datter fra Elleshøj til...
Der boede to mænd hver på sin side af en høj på Agdrnp mark, Vester-Brønderslev. Deres marker stødte sammen, og de kom i trætte om skjellet. Da kom der en aften en dværg ud til dem og sagde, at de skulde lade et plovjærn vende over højen, så skulde de nok få det rette skjel at se. De gjorde da således, og der blev en dyb fure, denne fure gjør skjellet...
"Det er godt at leve ved bjærget, for de kan få penge af troldene,* er et gammelt ord. En gårdmand gik for 15, 16 år siden hjem til Ulsted. Da kom der 5, 6 vogne forbi ham der syd for byen. Det var ved midnatstid. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00244
En kone i Jerslev er opfødt tæt ved en bakke, som kaldes Flyvbjcerg. Hver aften så hun, hvorledes dværgdrengene kom ud af bjærget udenfor deres nørredør. De holdt her deres nadver og sagde bestandig: "Gu læ blajner dryv øwe måån, men a æder min grod." Nik. Chr.
I Sandalsbjærg bor der en bjærgmand, og han har selv bygget bjærget til en bolig for sig, og han har også bygget en stenbro over Ry å. Jeg har ofte set denne bro i vandet, siger en gammel mand, men en anden gammel mand kan se to broer. Nik. Christensen.
Tæt ved Hvolgård på Øland ligger eu bakke, og da Anders boede her, gik der en lille sti fra bakken og op til gårdens brønd. Ad denne sti havde dværgene deres gang, men Anders var kjed daraf og satte et trækors i stien. Fra den tid blev de borte. Hans moder satte hver aften mælk og grød ud til dværgene. Når noget blev borte i huset, og folkene ledte efter...
For mange år siden, mens folks heste gik løse om natten, hvor de vilde, skulde karlene tidlig op om morgenen for at lede om dem. En karl i Tornegård kom op en nat, da klokken var 1, og han gik ud i engen for at lede. Da mødte han en gammel kone i en rød trøje, som gik meget stille. Karlen sagde: "God-morgen, gamle rao'r!* ti han syntes, at han kjendte...
da.etk.DS_01_0_00206
På Vadum hede var dværge i en. høj. Man kunde undertiden se dem ovenpå, men når de fik øje på folk, smed de dem ned i højen igjen. Nik. Christensen.
Gamle-Hans har mange gange set dværgene på Øland ved Hvolgård. De var omtrent 2 alen høje og gik i lange blå kofter, havde røde luer på hovedet, og hver middag så han, hvordan deres bleg skinnede i solen. Han lå som hyrde i en fjerdingvejs afstand, men så snart han kom nærmere, forsvandt det hele. Nik. Christensen.
Manden i Knudigurd (Oland) fandt en gang en hestesko som til et lille fol. Det var da en af ellefolkenes heste, som havde tabt den. Nik. Christensen.
På skjellet mellem ØsterJwdne og Nørrehalne findes to høje, der kaldes Balbunes høje. Den nordligste kaldes den lille, og den sydligste den store. 1 gammel tid gik Sundby-vejen tæt osten om den lille høj. Her boede en smed. Når man om aftenen tingede med ham, var redskabet færdigt om morgenen, og man kunde da tage det og lægge sin betaling i stedet. De...
En dag kjørte to mænd forbi en banke ved Hæstrup malle og hørte, at der blev smedet der inde. De gik da hen og spurgte, om der var nogen til stede. Der kom da en dværg ud, og de bad ham om at smede et langjærn til dem, der kunde være færdigt, når de kom tilbage igjen. Da de atter kom til banken, lå jærnet der også, men det var så gloende, at de ikke...
Dværgene havde også opholdssted under Bolsgården i Brovst. Det kan man vide deraf, at en karl, som tjente der, vågnede en pintsemorgen ved at hore, hvorledes der blev banket og smedet under ham. Hau kunde endogså høre, de trak blæsebælgen. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00114
I Knudegårdsbjcerget på Øland hører man ofte dværgene smede. Nik. Christensen.
Man horer ofte, at det smeder i en høj på Årup mark. Nik. Chr.
da.etk.DS_01_0_00105
