Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde...
Her var bryllupsgilde i tre dage: fredag, løverdag og søndag. Den mellemste dag dandsede de bruden af laget. Bruden dandsede forst med brudepigerne, så med de andre piger, med hver levende sjæl. Nu dannede de kreds om hende, og så brød konerne ind og vilde have fat i hende. Så skulde hun dandse med hver kone. Én må nok sige: Den arme brud! Brudgommen...
Brylluppet stod gjærne om løverdagen, og dagen efter gik de unge folk i kirke. Brylluppet var da to dage. Når de så om søndagen gik til kirke, havde de hver én, somme tider to med dem af deres nærmeste slægt, enten fader og moder eller den, der er i faders sted. Bruden havde en hel del kage med til kirken, som hun stod udenfor og delte ud til konerne,...
Bruden skulde op til præstegården dagen før brylluppet og have hendes hår redt ud, og så blev det sat i én purrel og blev pudret, og der blev brudekrandsen sat på. Det var en blomsterkrands, som præstekonen havde. Brudens hals var helt bar, og der var florspiber sat om den nedringede kjole foroven. Om anden dagen havde hun en fløjelslue med ægte...
Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
Man fortæller, at den foregående Præst i Vestenskov ved Nakskov blev sindssyg, mens han var der, og Folk sætter hans Sygdom i Forbindelse med de Forhold, som findes der på Gården. I den nuværende Præstes Tid skete det, at Fruen blev syg. Datteren havde så været inde at se til Moderen og var på Vej op til Studereværelset, hvor Præsten opholdt sig. Hun...
Der stod et Bryllup i Vedby i en af de Gårde, der nu er nedbrudt. Det var Hygenusdag (d. Ilte Januar), og den Gang var Vesterborg Sø meget større end nu, og Isen havde taget Broen på Vejen til Vesterborg Kirke. Så kjørte de over Søen i Slæder. Men den første Slæde gik igjennem Isen, og det hele sank. Det sidste, der blev set af Bruden, var, at hun rakte...
En gammel Kone i Biltoft, Else Marie, kunde se alle Ligskarer og Brudeskarer. Men hun sagde, at det så' allerfarligst ud med Brudeskarer, for det gik ligesom et Lyn, og Bruden sad med et Lys i hver Hånd. Det så' jo grimt ud ved Nattetider. Hun kunde se alle Folkene i en Ligskare så nær som den, der kjørte Liget. Hun fortalte en Mand, hvad Heste han...
Vi kjender nok Historien om Konen, der gjærne vilde se Bjærgfolkenes Bryllup. Hun lånte Bruden noget at pynte sig med og betingede sig så at få Brudetoget at se. Børnene sad inde på Gulvet omkring et lille Bord og spiste Kål, da Brudetoget kom igjennem Stuen. Bagest kom der en lille Døwel, og han hoppede og sprang og slog ud med hans ene Ben og slog så...
Bruden kom oppe fra Kåeshøj (Karenshøj), og hendes Moder hed Karen. De skulde kjøre med hende til Torehøj oppe mellem Skamby og Torup, og så kjørte de gjennem Gården her i Nørreby. Karlen i Gården var så gilik og kom springende hen at lukke op for dem, og så vilde de give ham en Drikkepenge. Han fik en hel Nævefuld og syntes, at det lignede Kul, og...
Der var et par kjærestefolk, og fæstemanden drog på udfærd. Ved afskeden svor hans mø, at hvis hun brød sit løfte, vilde hun tilhøre Fanden. Han blev længe borte, og hendes hu vendte sig til en anden, til hvem huu også blev viet, men bryllupsaftenen kom en fremmed gjæst til huse, det var Fanden, der kom for at hente bruden. Den fremmede kom til at spille...
Kirkedøren for Ørum kirke ved Randers er kommen fra en roverstue, som findespå Lundbjærg mark i Ørum. Roverne havde spændt kjæder over vejen. En gang var der bryllup i Nørgård i Værum, og roverne tog da bruden og førte hende med hjem til roverstuen. Hun var hos dem i mange år og fik en søn. Da drengen var bleven så stor, at han fulgte med dem ud på tog...
Få Balle mark vesten for Bræsten kirke har stået tre hvidtjørne, men nu er kun den ene tilbage. Herom fortælles følgende: Datteren i en gård, som hedder Gammel-Stcnsgård, vilde de absolut have gift med en karl, men hun sagde, at hvis hun skulde have ham, vilde hun ønske, at hun aldrig skulde komme levende brud til Stensgård. Men hun skulde nu giftes med...
Mellem den nordre del af Lunde sogn (byen Tarp) og Lydum sogn er en indsænkning, der i gamle dage var vild mose. På den tid hørte Nørre-Tarp til Lydum sogn, og hver gang nu folk i Tarp skulde til Lydum kirke, måtte de drage der hen ad en vej over mosen. Men den var meget dårlig, og så hændte det sig en gang, da der var bryllup, at bruden med heste og...
Der var bryllup i Vinten, og præsten fra Hvirring viede folkene og var med til brylluppet. Sent om aftenen, da folkene havde begyndt at dandse, tog han hjem. Da han var falden i sovn, blev han vækket ved, at smeden kaldte ved vinduerne og sagde, han måtte endelig komme ned i bryllupsgården og berette bruden, hun mente, at hun skulde til at dø. Præsten,...
På en gård i Ty boede dværgene i bagerovnen og stjal fødevarer der på gården. Ingen mærkede noget til dem uden tjenestepigen, for hende åbenbarede de sig. De kom eu dag og bad hende låne dem sit spejl, da der skulde holdes stort bryllup iblandt dem, og bruden skulde pyntes. Hun fik da lov til at se bryllupsstadsen, men blev jaget af tjenesten, da hun...
