Endnu holder somme ved den gamle skik på fastelavnsmandag at stjæle flæsk, som de efter den tid bringer igjen. Dog har man også hørt, at uredelige folk har beholdt det og ført sig den skik til nytte. A. Ludvigsen.
Endnu bruger somme den gamle skik at stjæle flæsk fastelavns mandag. Efter den tid bringes det igjen. Men man har dog også hørt, at uredelige folk har beholdt det og fort sig den skik til nytte. Anna L., Døstrup. 6. Trolovelse og bryllup.
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og...
Min pige tjente i en gård, hvor sønuen skulde have bojel. Stadsen var færdig, og gjæsterne budne. Da sker det, at brudgommens moder uventet blivei lig. Hvad var nu at gjøre? Det var alt for bekosteligt at anskaffe sørgedragter, og man bliver da enig om at holde den gamles død hemmelig. Liget bringes sæ i seng i bryggerskammeret, og man sagde til alle...
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
Passionsblomster og sammutblomster(?) bringer uludd.
da.etk.JAT_01_0_00219
Når man holder en klavse garn for en anden, idet den vindes, skal man tilsidst passe at rive en lille ende af det, da man ellers vender lykken fra den, der holder garnet. Lærer Søe, Gudum, H. V. B.
Ligger en kniv på ryggen, bringer det spektakel, man slår et kors over den og vender den snarest mulig. J. M.
Kong Hagens grav er nede i Katholms skov. Han skulde være bleven dræbt i et søslag, bragt i land og begravet der. Søren Høj, Homå.
I en banke ved byen Sallinge, Hillersler sogn, boede der bjærgfolk i gamle dage, som ofte kom ind i byen og lånte alt slags tøj af beboerne, men de var al tid meget redelige med at bringe det lånte tilbage igjen. Sødinge skole.
I Vester-Tedsted red man også ud juleaftensdag. Man tog alle heste både gamle og unge (også plage) i en kobbel. Det skulde bringe lykke. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
Spinder en edderkop ned fra loftet lige foran én, da må man ikke forstyrre den; ti vender den af sig selv og går op igjen, da vil der komme lykke.
Det er slemt at give én gjenstand bort, man må altid give to eller fiere. P. K. M.
En pige bolder ej gjærne et pigebarn over dåben. Man tror, at hun des lettere skal kunne komme for skade. H. Br.
Dersom tvende tillige opsadler en hest eller gjør slæden færdig, kan den rejse ikke bringes til ende uden skade. J. B.
