Der blev stjålet et stykke lærred fra pastor Bloch, mens han boede i Nebel, det lå ude på bleg. Om morgenen, pigerne kom ud, var lærredet væk. Så mældte de det til præsten, men han sagde, at de skulde ikke kere dem om det. Morgenen efter var lærredet kommet igjen. Dem, der havde fået det, kunde hverken klippe eller skjæi e det, og så bragte de det j o...
Hr. mag. Niels Catholm i Lyngby blev bragt af dage af nogle skarns folk (anden steds siges troldfolk) og døde ved Fævejle. Efter hans død kaldte menige sognemænd den forhen fortrykte Rasmus Olsen igjen. Lyngby liber daticns.
Der er en lille tue inde i Skanderborg sø imellem Nybro og banen, og der har en kone ligget i barselseng i polakkertiden. Den kalder de Bollersø. De Polakker vilde gjøre alt det onde, de kunde, og de var så meget slemme ved barselkoner, vilde lægge dem øde og skjære brysterne af dem. Så sejlede manden hende derud, og der plejede de hende, og bragte sager...
Nissen havde bragt lykke til en mands gård, så at han blev en rig mand. For sin dod siger han til sonnen, at han skulde leje sig en dreng med tipholle (hollehue, toplue) på, som vilde mælde sig til tjeneste. Da faderen døde, kom nissen ganske rigtig med sin tipholle på, men den ny ejer viste ham bort. Nu gik det bestandig tilbage for sonnen, indtil han...
Højene på Tandrup byes hede beboes af nisser, og om aftenen brænder der stundom lys på dem. En dreng gik en st. Hans aften ud for at se nisserne dandse, men ban blev af dem bragt ind i højen, og man fandt intet andet af ham end hans røde hue, der hængte på en stok oven på højen. N. Reedtz.
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Kjære nar! Roser og forglemmigej har på denne tid man ej, jeg en anden blomst har kåret, gjækken kommer først på året, bringer bud om fuglekvidder, blomsterduft og gode tider, vi skal modes i det grønne, men modtag da forst den skjønne vintergjæk, den kan du binde i en forårskrands, veninde. Nu er du gjækket, og sagen er klar, den gang du tog brevet, da...
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
Vi har et gammelt Stueur, der har en temmelig indviklet Mekanisme, da det både kan vise Kvarterslag og kan spille. Min Svigerfader Schildknecht boede og døde her på Gården, og i samme Øjeblik han opgav Ånden, gik Uret i Stå. Det blev gjort i Stand, og så gik det igjen, men i samme Time, da min Svigermoder døde, gik det atter i Stå og har aldrig siden...
Når en Krage sætter sig på Kirketårnet og skriger, da vil der snart dø et Menneske i Sognet, og det vil komme fra den Side, hvorhen Kragen vender Rumpen. Da Kirkerne byggedes, blev der nedgravet et levende Dyr under dem. Somme Steder er det en So, andre Steder et Lam, en hvid Hest eller en Hane. Når én i Sognet skal dø, kan man se dette Dyr bringe Bud...
Der til den gamle Sognefoged Hans Markussens i Store-Arden brækkede de Stenene ud af en Høj, der var sønden og østen til Byen der var tre Bøge på den og så bragte de Stenene hjem, og de fandt også en Stenkniv med Sølvskaft. Men der blev sådant et Spektakel i deres Bryggers om Natten, at de turde ikke være der, og så bragte de både Stenene og Kniven...
I den østre Side af en Jordforhøjning i Rutskirke Sogn fandt Ejeren, Kapitain Rask, 1818 en Urne som var helt fyldt med halvforbrændte Ben, små Kul og Aske. Men efter Hjembringelsen blev den bragt ud på Marken igjen og slaget i Stykker af Frygt for de Underjordiske, som nogle af Husets Folk ikke havde Fred for, den Nat Urnen stod i Huset. N. Lund.
For nogle år siden havde de i Egitslevmagle en degn, som var meget gram til at vise igjen. Så traf det sig en gang, at han havde forlagt sin pennekniv, og troede da, at pigen eller også en dreng, han havde i sin tjeneste, havde stjålet den. Han gjorde da sine kunster for at få tyven til at bringe det stjålne tilbage, men det varede kun en times tid,...
Tag i tyvens navn et nyslagt hønseæg, hind en grøn silketråd derom og læg det ligeledes i hans navn i hede aske. Så har tyven ingen ro, men bringer det stjålne tilbage igjen. Bojcr-Peter, Sørup.
En heks kan få en rok til at gå rundt ved at se på den, bringe en væv til at arbejde af sig selv, få høvle til at gå, gjøre småbørn fortræd. En gang kunde en suppekjedel ikke komme i kog, fordi den var forhekset. Men når man smører grøn sæbe under gryden, kan det hjælpe. C. M. Larsen.
Når man kjører til kirke med liget, får drengen halmen, hvorpå det har ligget på strå, bringer det ud på en høj uden for byen og opbrænder det der. I asken kan de da se, om den næste, der skal dø, bliver kvinde eller mand. I første tilfælde bliver der en stærkt bøjet hesteskoformet figur i asken, i andet fald en lige eller mindre sammenbojet. j. m.
I Trælborg i Gndum har der været en roverstue. Der er en lille skov i bakkesiden lige osten for æ Røverstue^på^o'rreTanges mark, og der har vel forhen været meget større skov der omkring. Der kom 12 rovere ind til Nørre-Tauge på juleaften og blev trakterede med, hvad huset formåede. Meu den gaug var der krigsfolk på Gudum kloster, og dem fik de i al...
På Brattingsborg eller Klejtrup slot boede en gang en frue eller, som nogle siger, en dronning. Hun var en ond kvinde og lod for en forseelse hendes tjener hænge på en høj, som siden den tid bar været kaldet Oalgehøjen. Da hun skulde dø, befalede hun, at hun skulde fores til Viborg domkirke. Hun blev også bortfort på en vogn med fire heste for, men da...
