295 datasets found
Danish Keywords: brev Place of Narration: Ravnkilde Himmerland
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. “Hyp, brune, hyp, røde”, og...
da.etk.JAT_05_0_00195
Pastor Barfod i Jordløse fik en gang et brev med følgende udskrift: Til præsten uden hoser i byen uden jord. E. T. K.
da.etk.JAH_06_0_00825
Når man drømmer om de døde, får man efterretning (brev) fra de levende. J. H. Riis, Bàrsmark.
da.etk.JAT_03_0_01873
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
da.etk.JAT_03_0_01096
Når man slår tre slag på dynen, idet man lægger sig, og med det samme siger: Jeg vil med Guds hjælp vågne kl. tre, så vågner man på den tid. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_00368
Lav a tjente i Nim præstegård, skulde a en gang kjøre ud til Horsens efter præstekonen, der havde været i Kjøbenhavn. Da vi kom ud pæ vejen, sagde a til præsten: “Vi far ingen held af vor tur”. — “Hvoraf véd du det? siger han. Ja. det kunde a nu mærke. Da vi kom til Horsens, lå der også brev fra hende, at hun ikke kom hjem inden om 14 dage. A havde jo...
da.etk.JAT_01_0_00988
Vi boede i et gammelt Enkesæde, der var bestemt for Fru Bojsen, og hun havde også nogle af hendes Møbler stående der endnu. Hun boede der en kort Tid, men nu var hun flyttet til Kjøbenhavn. En gammel Pige, som havde tjent hende, boede der også. En Aften hørte vi en lille Paneldør blive lukket op og i, men vi så intet. Der kom da Brev fra Kjøbenhavn om,...
da.etk.DSnr_02_H_00303
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
da.etk.JAT_05_0_00108
En sognefoged i Sinding, der hed Peder Nielsen, og nylig var kommen til bestillingen, kunde ikke læse amtmandens navn. Han skrev udenpå et brev til ham: „Hr. Høj Hans Høønree". Måske havde han set på et brev, at der stod: Højvelbårne Hr. Schønheider. J. P. Åbo. Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00075
Når a drømmer om Æg, så passerer der altid noget sørgeligt med mig. I Går Nat drømte a, a var ude i Laden, og der stod to Halmbrøndinger i et Hjørne. Så lå der så mange Æg ved dem, og a holdt mit Forklæde op og fik det så fuldt af Æg. Men så fik vi Brev i Går, te min Søn, der boer i Grotrup i Todbjærg, han har en Datter, der havde fået Difteritis, og det...
da.etk.DSnr_02_J_00332
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: “Må jeg styre nu?” — “Ja, nok nu, men ikke senere”. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. “Faer styrer godt”. Som de nu sejler ind under oen, siger han: “Lad mig nu...
da.etk.JAT_06_0_00717
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : “Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke”. — “Så sagde Do vel et lille passende ord til ham”. — “Ja”. —...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
da.etk.JAT_04_0_00183
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand — Fryder eder i velstand! — de er kommen fra fremmede land. Og så...
da.etk.JAT_04_0_00182
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
da.etk.JAT_04_0_00181
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
da.etk.JAT_04_0_00180
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. — Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
da.etk.JAT_04_0_00073