Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Pastor Barfod i Jordløse fik en gang et brev med følgende udskrift: Til præsten uden hoser i byen uden jord. E. T. K.
Når man drømmer om de døde, får man efterretning (brev) fra de levende. J. H. Riis, Bàrsmark.
da.etk.JAT_03_0_01873
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Når man slår tre slag på dynen, idet man lægger sig, og med det samme siger: Jeg vil med Guds hjælp vågne kl. tre, så vågner man på den tid. F. L. Gr.
Lav a tjente i Nim præstegård, skulde a en gang kjøre ud til Horsens efter præstekonen, der havde været i Kjøbenhavn. Da vi kom ud pæ vejen, sagde a til præsten: Vi far ingen held af vor tur. Hvoraf véd du det? siger han. Ja. det kunde a nu mærke. Da vi kom til Horsens, lå der også brev fra hende, at hun ikke kom hjem inden om 14 dage. A havde jo...
da.etk.JAT_01_0_00988
Vi boede i et gammelt Enkesæde, der var bestemt for Fru Bojsen, og hun havde også nogle af hendes Møbler stående der endnu. Hun boede der en kort Tid, men nu var hun flyttet til Kjøbenhavn. En gammel Pige, som havde tjent hende, boede der også. En Aften hørte vi en lille Paneldør blive lukket op og i, men vi så intet. Der kom da Brev fra Kjøbenhavn om,...
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
En sognefoged i Sinding, der hed Peder Nielsen, og nylig var kommen til bestillingen, kunde ikke læse amtmandens navn. Han skrev udenpå et brev til ham: Hr. Høj Hans Høønree". Måske havde han set på et brev, at der stod: Højvelbårne Hr. Schønheider. J. P. Åbo. Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00075
Når a drømmer om Æg, så passerer der altid noget sørgeligt med mig. I Går Nat drømte a, a var ude i Laden, og der stod to Halmbrøndinger i et Hjørne. Så lå der så mange Æg ved dem, og a holdt mit Forklæde op og fik det så fuldt af Æg. Men så fik vi Brev i Går, te min Søn, der boer i Grotrup i Todbjærg, han har en Datter, der havde fået Difteritis, og det...
Min Moder fortalte, at hun som ung Pige tjente som Husjomfru i Hobro. En Aften hørte hun sit Navn blive nævnet uden for Vinduerne. Hun betænkte sig lidt og kunde ikke forstå, hvad det var, men vilde dog gå ud og se, hvem der kaldte på hende. Da hun kom ud, var der ingen Ting at opdage, og så blev hun jo underlig ved det; men der var nu ikke mere ved det...
En kone i Hornum var i byen en aften, og så mødte hun en knægt på gaden. Hun var noget mundstærk, og så siger hun: "Må a ligge ved dig, min dreng?" Han svarede ikke. Men om natten var der én i sengen ved hende. Hun vilde nu sætte sig på en stol og overkomme natten der, men han satte sig under stolen, og så væltede den med hende. Hun klagede sig over det...
