160 datasets found
Danish Keywords: brev Place of Narration: Ballum
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
da.etk.DSnr_06_0_00047
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
Der ligger en Gård i Bandsbøl, Ballum, hvor Manden døde for en Tid siden. Konen var allerede død. Hver Aften ved Midnatstid kom der da noget hen til et Skatol, hvor han havde haft sine Penge forvart, og blev ved at lukke Skatollet op og i, men ingen vidste, hvad det var. Da man fik Papirerne set efter, viste det sig, at han skyldte en Mand nogle Penge,...
Nordøst for Gården Kringlum er der en Kilde i en lille Høj, og den er altid fuld af Vand, om det end om Sommeren er nok så tørt. Her siger man, at én skal være manet ned. Simon Lykou, Ballum. Bramming Efterskole. Ballum S., Tønder Nørre A.
da.etk.DSnr_05_0_00392
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
da.etk.DSnr_04_0_00715
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
da.etk.DSnr_04_0_00714a
Der boede en fattig Kone i Ballum, som havde en eneste Søn, og ham elskede hun højt. Men han var kommen i slet Selskab, og sammen med et andet ungt Menneske begik han en stor Forbrydelse, for hvilken han blev dømt til Døden. Hans gamle Moder var utrøstelig over at skulle miste det kjæreste, hun havde, og hun var rede til at gjøre alt for at frelse ham....
da.etk.DSnr_04_0_00714
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
da.etk.DSnr_04_0_00712
I Vesterende, Ballum Sogn, boede en gammel Kone med hendes Søn, han var en femten seksten År, men en slem balstyrig Knægt. En Gang havde han stjålet noget, og så blev han dømt til at hænges. Moderen gik da op på Tinghuset og bad for Sønnen, og de svarede, at hvis hun kunde skjære tre Agre Byg på en Mark sønden for Byen på én Dag, så skulde hendes Søn...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer...
da.etk.DSnr_04_0_00710
En Kone havde en Søn, som havde begået et Mord, og han blev da ført for Retten og dømt til Døden. Men hvis hans Moder kunde skjære en Demat Byg, fra Solen stod op, til den gik ned, måtte han leve. Hun stod så tidlig op og begyndte at skjære, da Solen kom, og da hun bandt det sidste Neg, gik den ned igjen. Lige i det samme faldt hun om og døde, for hun...
da.etk.DSnr_04_0_00708
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så...
da.etk.DSnr_04_0_00675
Pastor Barfod i Jordløse fik en gang et brev med følgende udskrift: Til præsten uden hoser i byen uden jord. E. T. K.
da.etk.JAH_06_0_00825
Når man drømmer om de døde, får man efterretning (brev) fra de levende. J. H. Riis, Bàrsmark.
da.etk.JAT_03_0_01873
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
da.etk.JAT_03_0_01096
Når man slår tre slag på dynen, idet man lægger sig, og med det samme siger: Jeg vil med Guds hjælp vågne kl. tre, så vågner man på den tid. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_00368
Lav a tjente i Nim præstegård, skulde a en gang kjøre ud til Horsens efter præstekonen, der havde været i Kjøbenhavn. Da vi kom ud pæ vejen, sagde a til præsten: “Vi far ingen held af vor tur”. — “Hvoraf véd du det? siger han. Ja. det kunde a nu mærke. Da vi kom til Horsens, lå der også brev fra hende, at hun ikke kom hjem inden om 14 dage. A havde jo...
da.etk.JAT_01_0_00988
Vi boede i et gammelt Enkesæde, der var bestemt for Fru Bojsen, og hun havde også nogle af hendes Møbler stående der endnu. Hun boede der en kort Tid, men nu var hun flyttet til Kjøbenhavn. En gammel Pige, som havde tjent hende, boede der også. En Aften hørte vi en lille Paneldør blive lukket op og i, men vi så intet. Der kom da Brev fra Kjøbenhavn om,...
da.etk.DSnr_02_H_00303
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
da.etk.JAT_05_0_00108