I 1864 havde de en karl i en gård i Rojrup, som var i krigen. En dag var nu konen ene hjemme, og så horer hun med ét et par dunder i kakkelovnen, så det var forfærdeligt, og lige med det samme var det, som om en hund og en kat sloges under bordet. Men der var nu ingen levende sjæl der inde. Kcncn blev helt underlig ved det, men dagen efter fik de brev,...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
Kjære nar! Roser og forglemmigej har på denne tid man ej, jeg en anden blomst har kåret, gjækken kommer først på året, bringer bud om fuglekvidder, blomsterduft og gode tider, vi skal modes i det grønne, men modtag da forst den skjønne vintergjæk, den kan du binde i en forårskrands, veninde. Nu er du gjækket, og sagen er klar, den gang du tog brevet, da...
Når pastor Schnegelsberg i Orion kom til kirken, og der slet ingen folk var, slog han en kort latter op og sagde til degnen: Nu kan vi lukke butikken for i dag. I slæt og host sagde han tit: Den burde være lukket i disse to måneder, for det er en travl tid. Da en husmand havde sendt ham et brev og udenpå skrevet Snækkelsberg, sagde han helt...
Degnen Schaltx i Vindum havde en gang sagt noget om stiftamtmanden. Det blev indberettet til ham, og han lod et brev skrive til ham og satte sit navn under, hvori han tilsagde ham at møde på kontoret en bestemt dag. Men han kom ikke. Så lod amtmanden ham tilsige gjennem herredsfogden og sognefogden. Nu kom han. Så siger Schønheider: Men min gode mand,...
da.etk.JAH_06_0_00643
Kjeld Langkjær var i spektakel med en anden mand, og det førte til, at de skrev adskillige gange til hinanden, og det var ikke i den fineste form. Da Kjeld så havde fået et nyt skjældbrev, svarede han derpå: Sidendes og skidendes modtog jeg dit brev, jo længere jeg læste, jo bedre det drev, da der på stedet hverken fandtes græs eller løv, tog jeg brevet...
Kjøbmanden havde en tønde, som han kaldte landmandstønden, og den målte han bøndernes korn med, som de solgte til ham. Den var naturligvis dygtig stiv, for den gang var der ikke tale om at have justeret mål. Når bondemanden så tog hjem, gav kjøbmanden ham en pægl brændevin, et brev knappenåle, lidt rosiner til børnene og noget andet småpilleri med hjem...
Pastor Stabell havde sendt et Fattigregnskab til Amtmand Poul Stemann, men fik det tilbage med Brev om, at det ikke var rigtigt. Stabell regnede det efter og sendte det så tilbage til Amtmanden med følgende Påtegning: »At Per ikke kan skrive, har jeg længe vidst, men at Poul ikke kan regne, det ved jeg først nu. Begnskabet er rigtigt. Stabell.« Den...
Min Moder skulde en Aften ud at malke, og da hun så kom forbi en gammel Karl, Jeppe Melkiorsen, som stod der ude, sagde han: »Gjæstekammervinduet er helt gloende, se se, Ane.« »Ja, det har du Ret i,« sagde hun, »hvad kan det være? der er vist Ildlos." og hun løb så ind og så' efter, men der var intet. To Dage efter kom der Brev fra min Svoger, som var...
Jeg havde først Embede i Vebbeslrup og fik min Kone fra Ålborg, hendes Moder var i Hospitalet der. Vor Seng stod ikke langt fra Kakkelovnen, og hun lå foruden i den. En Nat kaldte hun på mig i ene Forskrækkelse, hun havde set et underligt Syn, sagde hun. Det var et Lysskjær, der kom fra Kakkelovnen og faldt hen på Sengen, og det kom tre Gange. Hun så'...
Mens den gamle Skole i Øster-Hornum blev benyttet som Skole nu benyttes den som Tørvehus sad Lærer Jensens Datter en Dag der inde og skrev et Brev. Da hørte hun Døren gå op og en Summen af Stemmer, som om hele Skolen blev fuld af Folk. Hun sad i stor Angst uden at røre sig, og kort efter svandt Larmen lidt efter lidt, så der igjen blev stille. Det...
En Mand havde bygget et Par Huse, der lå i Vejen for Bjærgmanden, og han vilde da gjærne have Manden til at flytte Husene imod at give ham Betaling derfor. Han gik til ham og sagde: »For du en Dan, så rokke mig på Bonton, og så rokke Bonton Kvanton, og så dandser Grimmon, og a vil sende dig Kjærlighedsbreve, hvor du rejser hen i Verden.« Det er jo et...
I hr. Jesper Lauridsens tid var en degn i sognet ved navn Hans, som beskyldtes for trolddom og signeri. Pindes i skiftskisten copi af adskillige tåbelige signesedler, som han har solgt til folk, hvilke han alle vegne vilde indbilde, at de var forgjorte. Hr. Karl Bryske, høvedsmand på Rugård, skrev bispen M. Niels Jesperson mange breve til om degnen i...
A tjente som kusk på Hostrup, og så skulde a en aftenstund ride over med et brev til Lem præstegård. A havde to hunde med mig. Da a kommer på Hostrup markskjel, gjør hunden sig så voldelig til, og hesten begynder at spidse ører. Med ét sætter den af med mig ned ad nogle bakker, og a kunde ikke mere råde med den end ingen ting. Omsider fik a den i vejen...
Der var en fremmed mand, der kom til at overnatte på Stenalt, og lå i et af gjæstekamrene. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en aliarm inde ved ham; der blev trukket skuffer ud og rumsteret en tid, uden at han så noget, men så så han, der kom en herre ind og satte sig ved et bord, trak skuffen ud og tog skrivetøj frem og gav sig til at skrive et...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
Kjære nar! En dag jeg i mit kammer sad, da randt det mig i sinde, at jeg i haven vilde gå for der en blomst at finde, jeg fandt den bag en hæk, dens navn er vintergjæk. Vil du vide min adresse, så boer jeg på et kvistkammer, du skal op ad trappen til højre og ind ad døren til venstre, ind i en guldsal, ind i en æggeskal. Der sidder jeg og skriver breve...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
