Nede i Herskabshaven på Dallund har indtil 1879 eller 80 stået en Mindestøtte for en Hund med følgende Indskrift: C. C. F. Baron v. B. F. R. f. d. u. Philipper. 1826, hvilket vil sige: Rejst for det uskyldige Dyr Philipper. Det var nemlig Hundens Navn. Kammerherreinden havde en lille Rottehund, som hun holdt meget af og havde til Stuehund. Den vilde...
Kammerherre v. Krogh var Administrator over Godset her, og han kunde ikke lide, at det Krucifix, der hængte over Korsdøren i Gram Kirke, skulde blive der, og kaldte det ligefrem et Skabilken. Ved en Reparation af Kirken gav han da Befaling til, at det skulde tages ned. Men Arbejdsfolkene vilde ikke lægge Hånd på Værket, og Mesteren kom da med en...
Byfoged Borch sendte Ansøgning ind om at nedbryde Lem Kirketårn og foregav deri, at det var så brøstfældigt, at det ikke kunde gjøres i Stand. Men det var nu ikke sandt, det trængte blot til Reparation. Det Tårn var meget højt, og ovenpå var et Spir med et hult Rum i så stort som en Skjæppe. I dette hule Rum fandtes, da Spiret blev brudt ned, en hel Del...
En Gårdmand i Tårs ved Navn Thomas Led vilde holde et stort Barselgilde. Han gik da omkring til Naboer og Venner for at indbyde dem. Da han var færdig, kom hans Karl, som havde tjent ham i mange År og var som et Medlem af Familien, ind til ham og sagde, om han ikke måtte indbyde Trolden, som boede i Bodilshøjen ikke svar langt fra Gården. Det syntes...
A har tjent ved en mand i Fandrup, og han blev syg. Så havde de en gammel kone, og hende skyldte de for, hun var en beks, men det var nu en rar gammel kone. Nu skulde de have Kanalien dreven fra manden, og de fik Begen om aftenen. Han tumlede også med ham, men kunde ikke få det onde væk. De havde et stort stendige osten for gården, og der gik han ud og...
Hals Præst var sådan en grusselig grim stodder. Han var til Kræn Larsens i Vellingsh'øj tæt nord for Hjørring at kurere på en bitte dreng. Så lo pigerne ad ham. > Hons er det, I ler ad, bitte piger?« Ja, de tissi jo mere. »Ja, I kan jo le ad jer selv, I véd nok, hvor I hai været.« De lo endnu mere: »Hihihi!« »Du véd nok«, siger han til den ene,...
For flere år tilbage har der været adskillige sættekonger omkring her i landet, og iblandt andre skal der have været én på Tyrrestrup i Søvind sogn, og én på Torupvolde. Ham på Torupvolde var farbroder til Ter Ipsen på Tyrrestrnp. Denne sidste var en rigtig ondskabsfuld karl, en gudsforgåen skurk, efter hvad der fortælles. For at han kunde blive enerådig...
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
Der var eu gang 7 rovere i Tirsted kirke på Lolland, det var en fader og hans sønner, og de havde deres ophold oppe i tårnet i et lukaf, som ingen vidste af at sige. En dag var en pige på en 17, 18 år ude på marken bag kirken at flyt te hendes moders ko, og så stjal den ene af roverne hende, og de havde hende i 7 år og tvang hende til at lave mad til...
I den sydvest side af Lisbjærg skov var i sin tid en røverkule. Så tjente der en pige i den gård, som ejedes af Niels Peter Larsen, den gang a var ung, og huu skulde ud at lede efter nogle gjæs, der var løbne deres vej. Hun kommer op i skoven, men det blev aften og mørkt. Da hun havde gået en lille tid, kom hun et sted til, hvor der var en lem, og så...
Den gamle hodkerkone kom ad landevejen og vilde op ad Hulbitsk, og nu horte hun sådan tummel og sådan værken, te det kom hende da for, de var ved atslå et menneske ihjel. Så vendte hun og gik tilbage ned nedenfor Hulbusk. Der lå et hus, ogder gik hun ind. Koueu var ene hjemme, men straks efter kom der to mænd ind, og de var blodige og havde blodige knive...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
