I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Dem fra Mørup de havde en son, der blev knust i molleværket i Vingsted molle, og det tog skrædderen sig så grov nær, men konen gik så rolig med det ligesom ellers altid. Navnet Pilseskrædderen fik han, fordi han var så lille og uanselig. Der var megen snak om, at han skulde have været kastet op igjen, men det skete vist ikke. Det var ved 1830. Ane Marie...
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
Madam Hansen var jordemoder og boede i Lindeballe. Så tager Ole Pedersen hen til hende en dag og bestilte hende til at komme der for at betjene hans kone, når den tid var. Det var, lav a tjente til Jens Jessens, og så kommer Ole derind på tilbagevejen, og mange sad der, for der var lidt krohold. Nå, Ole, siger én, der hed Per Jensen, hvor mange børn...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
De havde en Hegs ude i Lindeballe Skov, der hed Dorte, og hende havde de megen Respekt for. Når hun kom et Sted og vilde tigge Mælk, så havde de en Stoppenål, der aldrig havde været Garn i, og den blev lagt på Dørtræet. Når hun så gik derover, så havde hun ingen Magt til at forhegse dem, der var i Huset. Lindeballe S., Torrild H. Ane Marie Nielsen,...
Det sydvest Tårn på Engelsholm det er Fandens Tårn. En Gang var der så mange fremmede, at de kunde ikke huse dem, uden der skulde én ligge i en Seng inde i det Værelse. Pigen fik så Befaling til at gå ind og danne Sengen, og hun kommer også derind med Lys, men da lå der en stor sort Hund midt på Sengen. Den sagde ingen Ting, men gjorde heller ikke Tegn...
Der var en Mand på Kobberbøl Gård, der hed Vest, og han var så sær. Han havde altid Penge nok, og Folk skyldte ham da for, han var Frimurer. Han gik så grov meget om Natten og særlig, når det var rigtig mørkt, og så satte han over Tværmarker og alting. Når han så havde et bitte Smule Ærinde et Sted, så kom han ind og forrettede det. Han havde sådan et...
Der var en Mand i Førstballe, der hed Hans Kruse, og han kom siden op at bo i Tørrild. En kjøn, månelys Aften går han ad en Vej fra Holkenhus Kro (o: Tøsby) og hjemad, og han går nok så fri. Da ser han en Mand sidde ved en Vejsten på hans Knæ og med Ryggen til Vejen, og han sidder og piller i Jorden ned ved Stenen. Så standser Hans Kruse og siger...
Flere af Folkene på Engelsholm vil påstå, at de har set den hvide Jomfru. Hun kom altid ud fra æ store Hus, og så gik hun om og ned ad Mejeriet og der om bag Gruen. Så jamret hun sig der omme, ligesom det var en Kvinde i Barnsnød. Der var ingen, der turde gå hen at se, hvad det var, men de hørte det så tit, og somme havde set den samme Jomfru komme ud...
Anders Jensen i Sødover, han havde været med i Napoleons Krige. Han var en pålidelig Mand og fortalte en Gang noget for mig, a kan huske det lige så bestemt, som han fortalte det. Han lå indkvarteret på Samsø tillige med nogle flere af de danske Tropper, og så var der en ældre Mand, der skulde jordes. Nu vilde Soldaterne hen og høre Talen, og de stod...
En gammel Kone, der hed Mine, var som Barn i Pleje ved et Par gamle Folk, der boede østen for Engelsholm, og så skulde hun en Gang gå ned til Thomas Tjener, til den Bolig, som Tjeneren boede i. når han var gift, den lå vesten for Skoven, og han havde Jord til en Ko. Den Vej skulde hun nu gå tit, når der var Ærende, og det lige. så godt ved Dag som ved...
Der var en grov klog Præst i Bræsten en Gang. Ingen kunde jæle fra ham, for det kunde han se, hvor han var. En Juledag, han iar og præker hans Juleevangelium, så siger han: »Holdt 1« lige sd ét. Kirkefolkene lydde på dether, for det paste nu ellers ikke Prækenen. Han blev så ved at tale og fik Ende på Tjenesten, da han så kommer hjem og af hans...
Min Oldemoder fortalte også om en Høj, hvorpå der brændte Lys om Natten. Manden gik så ud og vilde grave i den. Han kom endelig til Kisten og var så ved at grave den op. Da kom der så meget sært for ham. Endelig, da han bøjer sig ned efter den, da kan han se, hans Gård står i lys Lue, og så falder det ham lige for Munden: »Oi Herre Jøsses da!« Men så var...
I gammel gammel Tid var de kommen i Tanker om at ville have dem en Kirke bygget i Bræsten, bg de havde allerede fået stilt an til det, men det, de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten. De prøvede nu både det ene Sted og det andet, men det var akkurat lige tosset. Folkene var jo kjede af, at alt deres Arbejde var spildt, og søger så hen til en...
