I Åle er en større bondegård på 12 tonder hartkorn, som kaldes Bjergegård, og så er der en lille gård, som kaldes Brejnholmgurd. Disse to gårde har oprindelig været større gårde, og der har været uenighed imellem dem. Bjærgegård har så taget luven fra den anden, og deraf kommer ordet: Bjærg den rød' la' Brejnholm ød'. pastor dahl, veerst.
På He/nsvig prækestol står Julernes våben og følgende indskrift: "Christiernus Jullus 1592." Han har boet på Donslundgård, som nu kun er en almindelig bondegård, men af den gamle herregård er der endnu spor. Da man for nogle år siden grov et hul til en kjælder, fandt man så meget som en tønde læsket kalk. p. jensen, hejnsv1g.
Ovre i Toving er Pigens vadested. Eu fattig pige, der tjente på eu bondegård, havde gjort sig så fin og stads, og en dag, hun vilde hjem, gav konen hende et brød med, som hun kunde give hendes moder. Men det lagde hun i bløden at træde på, og så sank hun selv helt ned. Lem.
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Gunder Jensen tjente som skytte på Kjærgårdsliohn og var så øvet en jæger, at han aldrig skød bommer ad noget stykke vildt. Eu gang var han på jagt efter en hare, som han ikke kunde ramme. Tog eu sølvknap o. s. v. Den løb på tre ben ind i en bondegård og slap ind ad househullet. Gik der ind og fandt, at konen havde det ene ben i stykker. Det gjorde ham...
Der er to herregårde i Velling ved Ringkjøbing, den ene hedder Rydbjærg og den anden Vennergård. Midt imellem dem lå en bondegård, der hed Holmagre, og den mente de begge at have ret til. Men det skulde jo afgjøres, hvem den skulde tilhøre. Så var der elleve mænd til stede for at domme i sagen, og de var blevne underkjøbte af manden på Rydbjærg og tog...
Der har været skov fra skjelrenden lidt her øst for imellem Søby og Borupgården og hen til en rende, der kaldes Stenrenden lige tæt ind til to bøndergårde, som kaldtes Borup, men nu er lavet i én gård, der kaldes Borupgård. Det var en tæt bøgeskov, og nu er der ingen skov. En mand i Søby har endnu en bordplade, der er skovet ude i Skjelrenden. Sønden og...
Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
I Haderup ligger Kragsø. Der har stået en bondegård. So i sengen. Oprørt herover skyndte han sig derfra, men på timen sank gården med alle, som var deri, og stedet forvandledes til en sø. Præstens bog, som han havde glemt derinde på en stol, kom flydende til land. Det er også værd at mærke, at man endnu tydelig kan se adskillige veje føre ned til søen...
I st. Jørgensgaden i Odense, der hvor pottemager Sørensen nu boer, har st. Jørgens kirken ligget. I nævnte mands have, der hørte til st. Jørgens kirkegård, findes endnu forskjellige menneskeknokler. På den tid, da st. Jørgens kirken stod, bestod den nuværende st. Jørgens gade af bøndergårde, men disse er nu flyttede ud på marken og kaldes st....
På en bondegård i Satntji havde man underbosfolk, der især opholdt sig i et kammer i den ene ende af huset, der kaldtes æ kleve. De var til jævnshold usynlige. En sondag formiddag kom en lille pige hen til tjenestepigen i huset og begjærede en saks og en redekam. Forst sagde hun nej, men da de lovede, at hun skulde få brudestadsen at se, lod hun dem få,...
Den faste husmand i en gård gik altid forrest i mejningen om høsten, og høstkonen bandt op efter ham. Karlen og pigen kom så næst. Gik de med mere end to mejere og på en almindelig bondegård gik de gjærne med tre eller lire, sa kom de andre bag efter. Den faste husmand kaldes husmanden, og de andre høstfolkene. Husmanden var den, der, sa at sige, havde...
Der lå en bondegård ved hovedlandevejen. En nat kom der en hen ved vinduerne og bankede på og bad om hjælp. Han fortalte, at han skulde bort med en so, men den var sprællet af vognen for ham, og nu kunde han ikke ene få læsset den. Manden stod da op og tog klæder på sig. Den anden mand stod ude ved vognen med et reb om halsen på soen. De fik læsset den,...
Min bedstemoders fader, Lavst Krænsen, var opfedt på Randrup Søndermark i en af de 4 gårde, der blev nedlagt, da herregården blev oprettet. Han kom til at bo i Vesterby, sådan kaldes de tre vesterste gårde i Vinkel by. Men da Odsgård blev nedlagt som herregård og gjort til to bøndergårde, kom han til at bo i én af dem. Så blev han skoleholder. Han...
Der har for længere tid siden, mens toldgrænsen var ved Kongeåen, været en Kontrollør i Gredstedbro, som vidste råd for alleslags. Nu traf det sig på en bondegård i Eskelund, at alle kalvene døde. Det gik jo nu således en tid, men omsider kom manden i tanker om, at det var for galt, og søgte råd hos Kontrolløren. Denne sagde straks: »I har sat kalvene,...
I en bondegård på Sjælland, Holbæk amt, tjente en karl og en dreng sammen, og de sov sammen i karlekammeret. I nogen tid havde drengen mærket, at det ikke var rigtigt der, han vågnede tit og hørte da, at der var støj, og at karlen talte med nogen, udeu at han dog kunde forstå, hvad det var. Det blev efter hånden værre og værre. Én nat var det især meget...
I en bondegård på Ballerup mark havde folkene til og fra i de mørke aftener set et svagt lysskjær inde i huggehuset, når de gik forbi døren, som gjærne stod på klem; men når de så åbnede den for at se nøjere efter, var det helt mørkt der inde. En aften, da døren stod åben, så én af dem, at det var så lyst i huggehuset, som om det kunde være månen, der...
I en bondegård på Sjællands odde var det for en 40 år siden så slemt til at spøge. En gang havde folkene der en følhoppe, som gik inde i en lille lade, og det var netop der, hvor det spøgede allerværst. De lagde nu mærke til, at der i laden var en krog, hvilken både hoppen og føllet nøjagtig undgik at komme til, og det var heller ikke mulig for nogen at...
Der var en præst i Århus, der skulde præke her i Skjød. Han kjørte jo efter at møde der til tiden; men da han kom til Lisbjærg, kunde han høre Skjød kirkeklokke, og så sagde han til karlen, at han skulde kjøre meget bedre til. Men så støvtden ene hest. Han sagde nu til karlen: »Nu hører jeg den Skjøds blomm', nu må jeg nok for sildig komm,«. Så satte han...
