Fra Lille-Binderup har de gjort hove til Vejrhaj, som den gang var en herregård eller avlsgård under Nørlund. Nu er det et par bøndergårde. Jens Ravnkilde, Haverslev.
I Vester-Arup har der boet en Kristen Bassesen, der var gift med præstens datter i Vesterbølle. Der har været to fiskedamme osten og norden til gården, så den har været mere end en bondegård. peder ladefoged, Arup.
Gården Storgård i Helstrup skal i gammel tid have været en kongsgård. Gamle folk kan huske, at den blev skilt ad i to gårde, og den er endnu en stor gård. Stuehuset var også meget prægtigere end til en bondegård. jens hess elb jærg, helstrup.
Ved Krogsgåid i Kolby sogn har stået en temmelig stor og god mølle. Der er endnu sten, som viser, hvor møllen har været, og man kan se spor af mølledæmningen. Det er nu kun en ganske lille bæk, der har givet møllen sit tilløb af vand. Krogsgård er nu kun to huse, men har forhen været et par store bøndergårde. I Kolby kirke hænger en lysekrone, hvorpå...
Fra Kjærgård og ud til Herredsbjærg, (før en herregård, nu kun en lille bondegård), som ligger på en høj banke, æ Bjærg, ude i marskengen, skal der under mose, kjær og eng gå en løn. gang, af hvilken man endog skal kunne få mundingen at se 1 Kjærgård. Stenene blev flyttede fra hånd til hånd til bestemmelsesstedet, da gangen blev muret, vel sagtens fordi...
Ex par hundrede favne her osten for byen skal have ligget en kirke, og et stykke sonden for på odden ud i søen have ligget en herregård. Sønden for byen har også ligget en stor gård, som hed Vilstedgård. Mens næssekongerne var her, skød han på Vilstedgård ham på odden i kvadder. Så gik gården Odden væk, og siden gik Vilstedgård væk, og af de to gårde...
Der var en høj i Hundborg, hvor der boede nogle bjærgfolk. Tæt ved højen lå der en bondegård, og ti} denne kom bjærgfolkene, som uden tvivl har været fattige, idelig for at låne så én ting og så en anden; men de bar det også al tid redelig tilbage. Bjærgfolkene kom for rosten aldrig ind ; de stod altid udenfor vinduet og kaldte, og det var stadig om...
Pa do to Lundsgårde, hvor der nu holdes omtrent t1 heste og halvfjerds kreaturer, var der ved århundredets begyndelse kun én ko, da de andre blev solgt ved auktion for resterende skatter. Den gang var det hele kun én gård. Et hundrede år før var den en stor og velhavende bondegård omtrent som en sædegærd, hvorfra udgik en søn som præst i Ørslevkloster og...
Da Tyskerne var hernede i 1864, var der da også en del mand indkvarterede i en bondegård. Underofficeren spørger nu konen om, hvad byen hedder: Das dorf, siger han. Bondekonen mente imidlertid, at det var torv (torre) de manglede, hvorfor hun kom med en hel klynekurv fuld, og præsenterede Tyskeren den med de ord: Hier håer I misyv en hiel kårre fuld....
Der var rovere ved landevejen i Skindbjærghide,ogàe kom ind en juleaften i en bondegård syd for Nibe. Konen tog venlig imod dem og gav dem af det bedste, huset formåede, og fik så en slandterdreng sendt til herregården Lundbæk og fik folk med derfra. De fik roverne bundne, og så kom de af med livet. Skindbjærg hule er ved Binderup. Jacob Nøhr, Skrolde.
Hr. Jacob Knudsen, den sidste katholske præst, antog reformationen, men blev 2 år efter dræbt i sit hus af Knud Urne til Søgård. Han fik i det mindste skyld derfor, og skal have gjort det, fordi han og Podebusk, Kjørup, samt Qwitzow, Sandager, ikke kunde vinde nogle bøndergårde fra ham i proces. Da han var død, fik de dem. Jakob Rasmussen.
I en bondegård nær ved Hcdlendrup kom en mand galt af sted med hans kone inde i sovekammeret og slog hende ihjel. Sådan mente de da, men det blev ikke opdaget. Der blev nogle blodpletter der inde, som ikke kunde vaskes af. Manden lagde nyt gulv, men de kom igjen. Min bedstemoder har fortalt om den blodplet. Mogens Larsen, Lerbjærg.
Svansø har en gang været en sø med svaner i. Man véd ikke, hvem der har bygget Svansøgård (v. Skive), men der fortælles, at en assessor fra Ty en gang kjøbte den. Han kjørte med seks sorte hingste for siu karet. Da han så kom igjennem Bilstrup, bad han kusken holde og sagde: han vilde se de småhytter, han kunde måske kjøbe de steder og lægge dem til sin...
Hans Rosborg var et grumme ugudeligt menneske. En gang var han i besøg hos manden på Harrestrup. Så kom han til at sige, at han vilde være tilfreds med at stå indenfor døren i Himmerig, men Hans Rosborg svarede, at han var tilfreds med at få en rhombre i Helvede. Præsten sagde ved hans grav: »Heri denne grav hviler Hans Rosborgs bene, men hvor hans arme...
Der går en gammel vej over Hjermitslevgårds mark, den skal være anlagt af Svenskerne og har været indkastet med grobe på både sider. Man kan ikke tænke sig, hvorfor den er bleven anlagt. Den begynder ved nordvesthjørnet af marken og bliver ved ned til Mellem-mulle (Oddersgårds molle), der, hvor vejen fører til Brønderslev. Der har ligget en større...
Her nord i klitterne har det i gammel tid været opdyrket, og der kan findes gamle agerfurer. Blegsted har i gamle dage været en herregård, der blev ødelagt af sandflugten. Nu er det ikke en gang en bondegård. ane bolette jensdatter, kum.
I Åle er en større bondegård på 12 tonder hartkorn, som kaldes Bjergegård, og så er der en lille gård, som kaldes Brejnholmgurd. Disse to gårde har oprindelig været større gårde, og der har været uenighed imellem dem. Bjærgegård har så taget luven fra den anden, og deraf kommer ordet: Bjærg den rød' la' Brejnholm ød'. pastor dahl, veerst.
På He/nsvig prækestol står Julernes våben og følgende indskrift: "Christiernus Jullus 1592." Han har boet på Donslundgård, som nu kun er en almindelig bondegård, men af den gamle herregård er der endnu spor. Da man for nogle år siden grov et hul til en kjælder, fandt man så meget som en tønde læsket kalk. p. jensen, hejnsv1g.
Ovre i Toving er Pigens vadested. Eu fattig pige, der tjente på eu bondegård, havde gjort sig så fin og stads, og en dag, hun vilde hjem, gav konen hende et brød med, som hun kunde give hendes moder. Men det lagde hun i bløden at træde på, og så sank hun selv helt ned. Lem.
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
