629 datasets found
Danish Keywords: bonde Place of Narration: Staby Ulfborg
Maj ens kuld gjør bondens lade fuld. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00893
Vorgod sogn var en gang delt i tre sogne, hvilke var så ringe og små, at bønderne besluttede at slå sig sammen under et; men da den nye kirke skulde bygges, var man uenig om, hvor den skulde stå. Man tog da to røde kvier o. s. v. På det sted, hvor man så fandt dem om morgenen, nedgrov man dem straks, og der blev så de andre kirker flyttede hen. Da kirken...
da.etk.DS_03_0_00823
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel,...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
da.etk.DS_05_0_00818
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Til “12. Mærketider”. Efter 884. Aprils væde er bondens glæde.
da.etk.JAT_01_0_01573
Ved Gregorii tii så skal bondens plov begynnd a skrii. Vinkel.
da.etk.JAT_01_0_00687
Går du i Noer, går du til Fandens Doer, går du i Øster, går du til Fandens Søster, går du i Sønder, går du til Fandens Bønder, går du i Vejster, går du til Fandens Mejster. Astrup S., Hindsted H. Chr. Niss, Møltrup. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
da.etk.DSnr_06_0_00261
Når de gamle bønder i det nuværende Gylling skulde ud i den store skov at se til svinene, sagde de gjærne, at de skulde ud at se til gyltene, og deraf kommer navnet. jørc. hansen.
da.etk.DS_03_0_02139
Efter 1106. Nogle bønder har brugt at hinde rustent båndjan-n pæ deres lam. for at ræven ikke skulde tage dem.
da.etk.JAT_01_0_01587
Mørk Kyndelmisse gjør bonden til herremand. H. Br.
da.etk.JAT_01_0_00613
Hejr1 og klint' det er bedre end int, men rasen den rode lægger bonden øde. Lærer P. Johansen, Hedegård, Give.
da.etk.JAT_01_0_00160
Kyndelmissedag skal bonden have pandekage, ellers avles ikke godt byg det år. Kristian Andersen, Kjertinge.
da.etk.JAT_01_0_00126
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. “Jeg hedder grev Oxenstjerna”. — “Å ja så mænd,” føjede bonden da til, “en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer”.
da.etk.JAH_06_0_00520
Kongen vilde lægge en skat på bønderne. Så sagde en herremand, at hvis han trængte til at tigge, så vilde han give ham en tønde guld, men han vilde ikke have hans bønder beskattet. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00080
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" — "Ja." — "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
da.etk.JAH_03_0_00470
Hesthave er fra Først af bygget fra Kås, for det der var kommet en lov om, at de ikke behøvede at kjøre så lang vej med deres tiender, de bønder fra Wojens (o: Oddense) og Otting, og så blev Jens Hårby og en pige og en dreng sat til at bestyre det. Der var 4 køer og 2 heste til besætning. Niels Ebbesen, Andrup.
da.etk.JAH_02_0_00093
Endnu i Tredserne var der i Vester-Karleby ved Nakskov en gammel Kone, som hed Maren Sjællænder, og som var god til at gjøre ved. Man brugte netop det Udtryk at blive gjort ved. Jeg har kjendt flere af de ældre Bønder, som hvert År skulde en Gang op til hende for at blive gjort ved. H. J. Jakobsen, Nykjøbing F. Herredskirke S., Lollands Nørre H.
da.etk.DSnr_04_0_01107
Vejen fra Hobro til klejtrup fører gjennem Trinderup krat, og i dette krat sidder en hvid dame og giver et barn bryst. Bønder, der kommer sent hjem fra Randers, har set det, og kjører da rask til og siger ikke et ord. Mange har set det, men holder ikke af at tale om det. a. chr. b.
da.etk.DS_05_0_01243
De Kolby bønder grov efter en skat i Visborg bakke, og da de kom så langt ned, at de nåede til skatten, kom der en karet kjørende med syv hovedløse haner. En af dem sagde nu : "Det var da Fanden til karet, her kommer kjørende." Så sank skatten, og de fik ikke mere at se. mette printz, nordby.
da.etk.DS_03_0_02304