Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
En vexelerer fra Holland, Johan Henrik Hugxietan, kom til Danmark og kjøbte Enggård (Gyldensten). Man sagde, at han havde så mange penge, at han med blanke dukater kunde belægge vejen derfra til Kjøbenhavn, når han rejste dem på kanten. Det er formodentlig denne herre, som en af de forrige bønder i Ejlbylunde mente om, at Fanden havde skaffet ham dem, og...
En frue her på Lerkenfeldt vilde kjøre til kirke i Vonsild, men så blev det snestorm, og kusken kunde ikke se, hvor han kjørte. Han foer da vild og kom ind imellem nogle bakker, hvor vognen sank i jorden med de fire heste og kusk og tjener og samt. Fruen omkom naturligvis også, og derfor kaldes det sted endnu Fruens kilde og vises oppe imellem...
Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
Endelig siger og gamle sagn, at Junget præst en gang skal være skjænket som en faddergave efter bøndernes brugelige taksationsmåde 57, eller, som de udtaler det, sytten og fyrretyve skjæpper land på Lille-Torum mark, hvilken jord skal have været immatriculeret. af junget liber daticus.
Ålegård har fordum været beboet først af bønder og siden af adelspersoner, og haver derfor hidindtil nydt frihed som sædegårdene. Den haver sin endel mark, særlig eng, endels kjær og uddrift og tilhører nu velb. frue Anne Helvig Gyldenstjern si". Jørgen Marsviins, frue Helle Urne si. Morten Skinkels og velb. Otte Marsvin, og besiddes nu af velb. frue...
Havbrogård var en gang større end Mølgård. Den har ligget i nordvest fra kirken og lidt syd for den gård, der er nu, og den ejede Havbro kirke. I min barndom stod endnu den gamle rolling, der var delt imellem to mænd, det er ikke 30 år siden det halve af den blev brækket ned, det andet halve blev taget ned 1828, da en gård blev flyttet ud. Der var nemlig...
I den vestlige del af Bjerremose by i Horne sogn er der et sted, som kaldes Krimmelhuen, hvor der en gang skal have ligget en stor gård, som senere er sunken i jorden; men da Horne kirke skulde bygges, var den der. Ejeren kom i strid med bonden på Stavskjærgård om; hvor kirken skulde stå, da hver helst vilde have den ved sin gård. Endelig blev de enige...
Imellem Glenstrup by og sø på et sted, som kaldes Fælleden, skal Nørrekloster have stået. Bønderne i egnen kalder det Marrikloster. På Fælleden ligger en del sten, der skal være rester af klosteret. Andre ruiner findes ikke. Jeg har kun hørt det navn Marrikloster af to bønder og må da antage, at det nærmest hidrører fra, at de vidste, at Mariager kloster...
Da Hoven kirke skulde bygges, blev der strid mellem to store bønder om, hvor den skulde ligge. Den ene, nemlig Stavskjærsbonden og den anden: Kremmelihornsmanden, vilde hver for sig have den i sin nærhed. De enedes da om at lægge en bjælke over halsen på to stude og så slippe dem løs . . . Studene standsede i et morads, der hed Klokkedynd. Men da det var...
Der var en kirke i No, og præsten i He skulde prædike der. Præsten og herremanden spilte meget kort og drak dygtig sammen, det optog jo meget af deres tid, og præsten havde da ikke godt tid til at komme til No at præke. De blev da enige om at rive No kirke ned og sætte én til osterenden af He kirke. Men da de vilde kjøre det første læs sten fra kirken,...
I ældre tid gik bøndernes heste og græssede ude på marken helt til jul og derover, hvis vinteren tillod det. De passede sig naturligvis så selv, hvorfor det heller ikke al tid blev så let en sag at finde dem, når man skulde have dem i brug. Således fortæller Gammel-Rasmus, at han en aften, mens han var dreng, skulde ud for at hente hestene hjem. Han...
En bonde i Vordingborg-egnen var en gang ude at flytte heste, og da kom der en jæger med et kobbel hunde og bad bonden passe godt på dem, indtil han kom tilbage. Bonden slog lænken om et træ, og få ojeblikke efter hørte han et skud, og derpå kom jægeren jagende med et fruentimmer hængende bag over hesten. «Så du, jeg fik hende, men jeg måtte også til...
I Bal hestehave, som hører til Hovdinggård, findes en ellemose, som forhen må have været meget storre, da den nu er gravet ud. Her fandtes ellepiger, som malkede bøndernes køer der ude i skoven. Rasmus Jensen fra Mern gik en aftenstund der ude og sogte efter heste, og så da flere ellepiger sidde og malke køerne fra den by, han boede i. De løb nok så vims...
Ned ad Skagbjærg sås ofte to nisser komme rullende ligesom hjul, og en aften hørtes en af dem flere gange råbe: "Sig til Vitti, at Vatti er død." Når der bryggedes i Ole Bondes gård, skulde man al tid passe på at have rendestenshullet stoppet, ellers krøb nisserne der igjennem og op i ølkarret, og man kunde da ikke få øllet til at gjære. Efter Grethe,...
I Bogebjærg ved Asminderød boede den stolte troldkonge. Ude ved Lerkenborg i Olshøj boede storfyrsten, og han holdt en gang gilde, hvortil han indbød troldkongen. Han fik sådan lyst til en smuk rød kvie, der græssede ved Olshøj, at han først gik hen til bonden og spurgte, hvad den skulde koste, og da han svarede, at han ikke vilde sælge den for en hel...
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær. Det rim gik han så ud fra. I en...
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
To bønder kom kjørende til en kjøbstad, og den ene var meget forbitret på toldbetjenten, der tidligere havde været nærgående mod ham. Bag i vognen lå noget halm, og det krøb den ene bonde ned i. Da de nu kom til boden, sagde den anden, at de ingen ting havde. Efter at være kommen forbi, begyndte han i halmen at brøle som en kalv. Betjenten hk nu travlt,...
En dag var et par bønder på vej til stads, den ene var ridende, og den anden til fods. Fodgjængeren havde en kurv æg, som der skulde svares sise af, men den anden havde ingen ting. Fyren vilde nok have dem smuglet ind, men han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad med det. Det kan du sagtens, siger den ridende, du kan få dem i din hat, og når du...
