Mæt hun bost ii flæt, hun bad te Gud, den æel skuld læt, sæ læt den æel, sæ drev den dog, så, skint den sol sæ klarlig, mi kow bes i mi haver, bes a mi haver, bes hjem, mi kov, bliv malked. G. Schade.
Mett hun børst og flett, hun bad til Gud, den Æl skuld lett, så let den Æl, så drev den Dug, så skint' den Sol så klarlig. Mi Ko, bis i mi Hawer, bis a mi Hawer, bis hjem, mi Kø bliv malked. A. H. Schade, Mors.
Drømmer man nm lus eller ild, bliv<T man rig. Jørg. II, P. Kocag&rd.
Afbrændes nogen mands hus i manens afvækst, bliver han en stakkel, men i månens tilvækst en rig mand.
Holder det ved med ladden frost (rimfrost) i tre dage uden at bliv' tovejr. så kan vi vente langvarig frost. p. Jensen.
Yed et bryllup i Strellev var der en i kirken, der kom til at kaste op, og det gav jo nogle slemme brøl nede i kirken. Så siger en gammel mand: "A, bliv kuns ved, det er vor Hans, han har fået lige vel meget at drikke." Frederik Horsbøl, Yderik.
Når kokken bliver syv år gammel, lægger den et æg. Bliver dette ruget, kommer der af det en djævel, der vil tage hønsene. Dette kokkeæg er ikke til at skjelne fra almindelige hønseæg. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_06_0_00671
»Hugorm så skjon i busken så grdn, bliv dn borte fra mig og mine, så skal jeg spare dig og dine.> Gudum.
Der var to Høje, som lå et Stykke fra hinanden, den ene hed Boel, og den anden hed Bas. Min Fader vidste, hvor de var, og han fortalte om dem. Så var der en Pige, som blev helt henne, og der gik mange År hen. En Dag kom der én om ved hende, han kjendte hende, og hun kom rendende så stærkt. Så sagde han: »God Dag, Boel, du har så travlt, bliv og snak lidt...
Maskedalspræsten går i skjellet mellem Gjerlev og Øster-Tørslev. Når nogen kommer kjørende, vilde han sætte sig op at kjøre, så hestene ikke kunde trække vognen af stedet. Så måtte de slå ild for at bliv- ham kvit. To brolæggere fra Tørring kom en aften gående fra Gjerlev. Så siger den ene: "Nu har vi den forbandede præst igjen", og med det samme havde...
A har i sin tid tjent i Fussing. Den anden karl, Jakob Hvid, sagde til mig, da a kom der: "Om du hører en vogn komme ind i gården om natten, så skal du lige godt ikke stå op, inden a kalder pá dig." Så hørte a også en vogn komme, og det var, ligesom gården skulde have væltet, og a hørte også en fremmed hund gjø. Der var kun et fjælepanel imellem vore...
Der var mange svinedrifter på Gjøl. Da Vorherre og st. Peder kom til øen og så, at der ingen mennesker var, tog han nogle 1. .. . og sagde: Derfor er de så brune. Vendelboerne siger: «Hvad, du tager det nok med fingrene, ligesom Gjøl born.» Nik. Christensen.
Kjære nar! Sne la på mark, og is på bæk, jeg fandt dog denne vintergjæk, bliv ikke vred og kald mig fræk, fordi jeg gjør dig til min gjæk. Hahaha, nu må jeg le, lille Peter, kan du se, du dog bleven er min gjæk, forend sneen den gik væk.
Bliv hjemme en fastelavns dag og gå ikke af dit hus, så flyver dine bier ikke væk. 2. Sæt en blåurt i kuben, så beholder du og dem. M. Grøntoft.
Ringorm sættes bort ved med en syuålsspids at stryge rundt omkring den én gang, mens mau siger ordene: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af med samt dine unger 8. Således bliver man ved med 7, 6. 5 indtil 1, og til sidst slutter man med at sige: Ringorm, ringorm, jeg ringer dig af, kom aldrig mer. Jørg H.
Når der bliver slagtet svin, er det godt at kaste lidt ild i det vand, hvori de skal skoldes, efter at dette er kommen i det dertil brugelige kar, for så kan heksen ikke forhindre, at de bliver skoldede, som folkene ønsker det. a. c. P.
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
En gammel kone, der hed Kirsten Hansen og boede på Bihø mark, fortalte en gang til miu moder, at imens hun gik i skole, var der en lille skolepige, der kuude malke mælk af en hyldepind, som hun holdt i hånden. Det gjorde hun for løjer for at vise skolebørnene. Så fortalte de læreren det, og han forlangte da, at hun også skulde vise ham det. Da hun havde...
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...
