Vorherre Jesus Kristus fik Sår på Jorderig, og det blev lægt i Himmerig. Jomfru Marie vædede det med sine Tårer og tørte det med sit Hovedhår. Hun bad, at det ikke måtte bløde og ikke bulne, ikke svide, ikke sprække, nej, at det strags skulde sammen gro, ligesom Jesu segs Vunder og Sår, og det i Navnet G. F.s, G. S.s og G. den H.s. Amen. Moses med sin...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
Hier å dier å has å hwas, såen sæje di Sallingbo" grus. Severin Kjær.
Langfredag morgen må man tilbagebetale de ris, man fik fastelavns-mandag, siges der i Beldringe sogn. Severin Kjær.
da.etk.JAT_04_0_00295
Den, der vil have sit Barn opdraget i Kunsten, tager det med sig Skjærtorsdag Nat op til Kirken og lader det gå tre Gange forkert om Kirken og derpå tale og gjøre Akkord med ham selv gjennem Noglehullet. Det gjorde Svane Mettes Datter også, men da hun skulde se gjennem Noglehullet råbte hun: »Jøsses Kors.« St. Hans Nat kan man Morgenen efter se Spyt i...
Der var en Kjøbmand, som holdt en Bissekræmmer til at gå omkring og sælge Varer for sig. Samme Kjøbmand havde en god Hund, som han gav Kræmmeren med. Så kom han en Aften sildig til en Kro og bad om Nattely, og det kunde han nok få og fik anvist et Kammer ved Siden af Skjænkestuen. Han gik i Seng, men aldrig så snart han havde lagt sig, før Hunden...
Himmelbrevl Ligesom Jesus Kristus stod stille i Oliehaven og lige så vist som han vandrede her på Jorden, skal Skyts stå stille. Heller ikke Geværild kan skade dig. Alt synligt og usynligt må stilles ved Jesu Dod, betalt mig i Navnet Gud Fader, Gud Søns og Gud den Helligånds. H. S. S. Ingen Kugler kan træffe dig, de må være af Guld eller Sølv eller Bly....
Det var den gamle Mads Jensen i Risby, han red en gang hen ad vejen. Så var der én, der skod efter ham, og han blev også ramt, men kuglen gik kun gjennem ydertrøjen og nattrøjen. Så tog han den og red tilbage med den til manden, der havde skudt, idet han sagde: "Du skal ikke ulejlige dig med at skyde efter mig mere." Manden blev helt forbløffet, da han...
Da en syg kone i følge med en veninde søgte ind tilden kloge kone Maren Håning, bad hun dem sidde ned. Hun gik imidlertid selv ind i et mørkt hul ved siden af stuen. Da sagde den ene af konerne: »Nu snakker hun med Fanden.« Men så sagde Maren højt: »Nej, det gjør a slet ikke.« Til den syge kone sagde hun: »Du har haft to mænd, som har hængt sig for din...
Lavst Gjodesen i Nørre-Bork sagde en sommer mn deres smør: Det er så blød som slævver, en kan slubre det ind som skidt. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
da.etk.JAT_03_0_01721
Samler børn småsten, bliver kornet dyrt. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00798
Morgen rod gjør trøjen blød, aftenrod gjør morgen Bød. Anton Andreassen.
da.etk.JAT_01_0_00327
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
Fruen i Lundgård ejede Napkjær, der er en Engstrækning neden for Lundgårds Agre. Men da Kreaturerne gik i Bløde, når de græssede der nede, gav hun Engen til Gjellerup-By, og nu har hver Mand der et Stykke. Det tyder altså hen på, at Gjellerup By i sin Tid har gjort Hove til Lundgård. Gjellerup S., Hammerum H. Ane Johanne Jensdatter, Moselund.
da.etk.DSnr_03_0_01187
I Sortensvend på Foerlev mark er der for mange år siden sunken to drenge, som gik for langt ud på den bløde jord ved siden af hullet. Man fortæller, at hullet kræver menneskeliv for hvert 100 år, fordi det er forbandet. chr. r.
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
En gammel præst kom en gang til en bondekone, hvor han skulde beværtes. Konen, som vidste, at han ikke kunde tygge, satte blommer for ham. Men præsten påstod, at han ikke kunde få dem ned. A hvad, sagde konen, de er så bløde som en 1 . . ., man kan slubre dem ned. P. Jacobsen.
