Lavst Gjodesen i Nørre-Bork sagde en sommer mn deres smør: Det er så blød som slævver, en kan slubre det ind som skidt. J. N. H. Skrumsager, Kjøbenhoved.
da.etk.JAT_03_0_01721
Samler børn småsten, bliver kornet dyrt. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00798
Morgen rod gjør trøjen blød, aftenrod gjør morgen Bød. Anton Andreassen.
da.etk.JAT_01_0_00327
Når næsen bløder, døer der snart én af ens slægt. Ane Nielsen.
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Sidder ens fortænder tæt sammen, bliver man tæt ved bjemmet. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00443
Fruen i Lundgård ejede Napkjær, der er en Engstrækning neden for Lundgårds Agre. Men da Kreaturerne gik i Bløde, når de græssede der nede, gav hun Engen til Gjellerup-By, og nu har hver Mand der et Stykke. Det tyder altså hen på, at Gjellerup By i sin Tid har gjort Hove til Lundgård. Gjellerup S., Hammerum H. Ane Johanne Jensdatter, Moselund.
da.etk.DSnr_03_0_01187
I Sortensvend på Foerlev mark er der for mange år siden sunken to drenge, som gik for langt ud på den bløde jord ved siden af hullet. Man fortæller, at hullet kræver menneskeliv for hvert 100 år, fordi det er forbandet. chr. r.
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine...
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
En gammel præst kom en gang til en bondekone, hvor han skulde beværtes. Konen, som vidste, at han ikke kunde tygge, satte blommer for ham. Men præsten påstod, at han ikke kunde få dem ned. A hvad, sagde konen, de er så bløde som en 1 . . ., man kan slubre dem ned. P. Jacobsen.
En Bjærgmand kom ind i en Gård hver Juleaften og tog af deres Grød, uden at de kunde se ham. En Mand fik af en anden Mand Råd om, hvordan han skulde få ham at se. Han tog så en Kakkelovnssten og satte sig i Bordkrogen og ventede, og da Bjærgmanden kom, satte han ham den lige i Panden. Han kom sådan til at bløde, at de Dagen efter kunde spore ham ud til...
At dølge blod. Longinus tog sin pil og stak Kristus i sin side, sá sandt skal dette blod ikke mere bløde. Fra en gammel håndskreven bog i Hjulby ved Nyborg, som ejedes af en gammel smed. L. Andersen, Jelling.
Ved Skimmellige på Tranbjærg Ustermark i lige linje mellem Kolhøjs møllen og Sandholm går det ikke rigtig til ved nattetid. Mange har set en hvid skikkelse vanke omkring, men ingen véd, hvorfor den færdes der. Når man kjorer derover ad markvejen, er der forekommet aet tilfælde, at man ikke kunde få hestene til at gå frem, det var, som om de gik i bløde....
Røde-Jens slog en pranger ihjel. En dreng, der så det, slog han også ihjel og puttede ham ned i en bløde. Man fortæller, at han kommer sejlende over fjorden på et gloende halmknippe. Hjerm.
da.etk.DS_04_0_00575
I Em sogn er en mose, de kalder Volsig, og der er et væld, som aldrig kunde fryse til. Der fortælles, at i det er sunken en herremand fra Børglum kloster, som red for at ville indhente en pige. Han red ud i den bløde, og både han og hesten forsvandt, mens hun undflyede. Hesten havde et sølvbidsel, som for flere år siden blev gravet op. Siden den tid kan...
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke om aftenen. K. M. R.
Min fader, der boede i Dejbjærg, hans næse var kommen til at bløde, og ban havde til sidst tabt så meget blod, at han ikke kunde gå. Så var der en nabomand, der hed Jens Lavsten, ban kunde stille blod, og ham gik der bud efter. Men han var ikke hjemme lige i øjeblikket, så snart ban kom hjem, skulde ban komme, lovede de bestemt. Han kom også og tog ved...
Mod vorter. Man tager en pind ogskjærer enknæpping for hver vorte, man har. Dernæst skjæres en lille flænge i kver vorte, så de kommer til at bløde, kommer blodet i knæppingerne og kaster pinden i en brønd. Men brønden må være så nær ved huset, at man kan være under tag, når pinden plasker i vandet. Man kan også kaste pinden i en grav på kirkegården....
