362 datasets found
Danish Keywords: blå Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Ser man i søvne en brand med eu blå lue, tyder det glæde og lvkke: men ser man kun røg, da forestår noget ondt. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01425
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
da.etk.JAH_01_0_00266
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og...
da.etk.DS_02_B_00043
På den vestligste gård i Svendstrup, Brede sogn, var konen en sondag formiddag ene hjemme. Som hiui stod for skorstenen ved maden, kom pludselig en lille bitte kone hen til hende rned gyldenstykkeshue, sort skjørt, blåt forklæde og rødt livstykke. "Jeg vil bede jer låne mig en saks at tilskjære min datters brudeklædning med" o. s. v. Da toget drog...
da.etk.DS_01_0_00490
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Ser man nytarsnv gjennem vinduet, skal man Blå meget lertøj itu i det ar. Herning. Jørg. H,
da.etk.JAT_01_0_00500
Når æ skov tegner sig blå, far vi tøvejr. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00480
En mand i Ballum (Sønderjyll.) havde en opskrift til at stille blod med, der lod således: Sort, blåt, rødt, beta. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_01519
Et hus, som ligger ved Brudebæksgården ved Hørsholm, har vætter. De brænder ofte under kakkelovnen som blå lys, men de lysner ikke i stuen. c. BrockdorfT.
da.etk.DS_01_0_00013
I stormvejr flyver vildænderne op på land, og dagen efter besoger skytterne moser og kjær.
da.etk.JAT_03_0_01341
Fisker på Allinggård skulde over at kysse den blå jomfru (i blåtårn), men rømte landet, og så blev der foregivet, at han var død, og der blev begravet en kalv i hans kiste. Jensen, Levring.
da.etk.JAT_02_0_00136
Der er mange, der bar kysset den blå jomfru. En smed skulde også have kysset hende, men han sprængte hende, og siden har hun ikke været brugt, Han sprang straks op på det sidste trin, men han odte hans hænder ved det, for knivene skar dem. jells Gudesen, Siem.
da.etk.JAT_02_0_00130
Når skoven er blå, får vi tovejr. P. V. Jensen, Stige. m. Stjærner og måneskifter, liden.
da.etk.JAT_01_0_00482
Luge ikke til de små blå stifmodersitrter, så får du stifmoder. p. j.
da.etk.JAT_01_0_00216
Da Tyskerne kom til Als, var de en dag ude på marken at exercere. Der gik en dreng og passede svin, og han kaldte hans hund Vrangel. En tid efter hørte officeren en anden dreng også kalde sin hund Vrangel. Så går han hen til ham og spørger om, hvad hans hund hed. Drengen svarer: “Han hedder Vrangel”. — “Hedder da alle hunde her på øen således?” — “Nææj,...
da.etk.JAH_05_0_00256
Ved mølledæmningen vest for Kjærgård skal der ride en ridder med sine jagthunde. Den gloende ild står ud af halsen på dem. Man har set ham ved den blå låge, som er ved den vestre side af skoven ud ved Darum-vejen. p. chr. pedersen, frøsiccard.
da.etk.DS_05_0_00596
Da pesten kom, mældte den sig ved, at der fløj ligesom et blåt forklæde gjennem luften. Niels Moller, Sjellerup.
da.etk.DS_04_0_01687
Der var rovere i Ramsdal osten for Højslev kirke. Der gik en gammel vej der igjennem, og de rovere havde kjæder over vejen. Stedet kaldes endnu æ Roverstue. Tæt sønden for er en vildkjelde midt på bakken. En blå jomfru har gået og skullet have vand af kilden, men hvad hun skulde have det til, kan ingen nu gjøre rede for. Lavst Larsen, Højslev.
da.etk.DS_04_0_01438
I Sønden-ce-kirkes gård, Sundby sogn, boede en kone, som var kommen fra en høj. Manden fik meget middel med hende, og derfor var det vel og, han tog hende. Hun fik et barn, men ingen kone vilde følge med hende til kirke. I den tid var det nemlig skik, at barselkvinder skulde have fire, fem kirkegangskoner med sig. Endelig forbarmede en kone sig. På vejen...
da.etk.DS_01_0_00925
En pige gik fra Melsted til Gudhjem. Da hun kom til Lillevang på den lille slette mellem Vippebækkajin og Sjævn (Skjærene), så hun hele sletten overtrukken med blå- og hvidstribede dynevår, hvorpå der lå en utallig mængde små dværge med røde nissehuer på. Hun vendte straks tilbage til Melsted, og hele to år turde hun ikke gå over Li Ile vang. G. J.
da.etk.DS_01_0_00665